Red Barnet Ungdom har fået ny hjemmeside

Velkommen til det nye redbarnetungdom.dk.

I dag har vi lanceret Red Barnet Ungdoms nye hjemmeside, og vi har glædet os til at præsentere dig for den. Med nyt layout, friske farver og et mere brugervenligt og overskueligt design håber vi, at den nye hjemmeside vil gøre det nemt og sjovt at lære mere om Red Barnet Ungdom.

Forhåbentligt vil hjemmesiden give jer allesammen endnu mere lyst til at gå på opdagelse i Red Barnet Ungdoms arbejde, så vi sammen kan styrke arbejdet for en børnevenlig verden, hvor børn og unge bliver taget alvorligt.

Vi mangler endnu at lave de sidste rettelser og finjusteringer på hjemmesiden, og vi vil rigtig gerne høre din mening. Det er dig, der bruger siden og dermed dig, der bedst ved, hvad du har brug for. Er der noget vi har glemt? Noget der er svært at finde? noget du synes vi kan gøre bedre eller noget du synes er rigtig godt? Du skal være mere end velkommen til at kontakte Red Barnet Ungdoms kommunikationskonsulent, Oliver de Mylius, på oliver.mylius@redbarnetungdom.dk hvis du har kommentarer, spørgsmål, ris eller ros til vores nye hjemmeside.

God fornøjelse med at udforske det nye redbarnetungdom.dk.