fbpx

Red Barnet Ungdom søger engagerede medlemmer til landsbestyrelsen, er det dig?

VIL DU VÆRE MED TIL AT LEDE EN AF DANMARKS VIGTIGSTE FÆLLESSKABER FOR BØRNS RETTIGHEDER? Så har du muligheden nu!
Red Barnet Ungdom leder efter to dygtige, engagerede og initiativrige bestyrelsesmedlemmer til landsbestyrelsen – som kan være med til at drive og udvikle organisationen de kommende år. Pladserne er ledige indtil vores landsmødet d. 2. november, hvor posterne er på valg, men hvor vi meget gerne ser, at du har lyst til at genopstille. Vi er en selvstændig børnerettighedsorganisation, der gennem ungedrevne projekter arbejder for at styrke børns rettigheder og gøre Danmark mere børnevenligt. Vores fællesskab består af 1.300 frivillige, 5.000 medlemmer og et sekretariat i både Aarhus og København. Er du klar til at tage del i ansvaret og gøre en forskel? Så søg nu! Dine arbejdsopgaver som medlem af landsbestyrelsen vil være:
  • Deltagelse i landsbestyrelsesmøder – her vil du bl.a. være med til at træffe beslutninger om økonomi, strategi, hvilke projekter vi bør prioritere samt andre strategiske beslutninger.
  • Agere ambassadør for organisationen i eksterne fora – som fx Folkemødet på Bornholm, DUF’s delegeretmøde, Red Barnets Landsmøde m.fl.
  • Deltagelse i udvalgte arbejds- og projektgrupper – som fx planlægning af Landsmødet og Folkemødet på Bornholm.
  • Deltagelse ved interne arrangementer i organisationen – herunder Landsmødet, lokalforeningernes generalforsamlinger og arrangementer, ledelsesforum samt vores halvårlige frivilligdage.
Hvilke kvaliteter vi særligt leder efter blandt ansøgerne:
  • Viden og erfaring med frivilligt arbejde – gerne med et politisk eller humanitært fokus
  • Viden og erfaring, som kan gøre os til en endnu dygtigere bestyrelse. Vi søger særligt kompetencer inden for strategisk arbejde, økonomi, eventplanlægning, bæredygtighed, frivilligt engagement, fortalervirksomhed og kommunikation. • Du er klar til at påtage dig en engageret og ansvarlig tilgang til bestyrelsesarbejdet
  • Du har mulighed for at afsætte ca. 10 timer om måneden til det frivillige arbejde i landsbestyrelsen – hvor nogle måneder kan blive mere travle end andre.
  • Du er under 30 år og har gerne været medlem af Red Barnet Ungdom i minimum én måned. Hvis du endnu ikke er medlem, men skulle blive valgt, vil du skulle melde dig ind, for derefter at kunne indtræde i Bestyrelsen efter 30 dage.
Vi tilbyder:
  • Muligheden for at sætte dit præg på retningen og udviklingen af Red Barnet Ungdom som organisation – med faglig sparring fra Red Barnet Ungdoms sekretariat
  • Rig mulighed for at få en masse god og lærerig erfaring
  • Et engageret, rummeligt og ungt socialt fællesskab • Muligheden for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner i Danmark
Vi ser meget gerne, at du kan deltage på vores næste bestyrelsesmøde, lørdag d. 17. maj i København. Du ansøger ved at sende en motiveret ansøgning til [email protected], hvori du kort fortæller om dig selv, din erfaring samt din motivation for posten samt at blive en del af landsbestyrelsen, dette senest torsdag d. 3. april. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte landsbestyrelsens forperson Maja på følgende mailadresse: [email protected].
seneste NYT fra RED BARnet ungdom

Guide til frivillige: STØTTE TIL BØRN OG UNGE MED LÆSEVANSKELIGHEDER

Kære frivillig! Dette materiale er for dig, som ønsker at gøre en forskel for et barn eller en ung med læse- og sprogvanskeligheder – herunder også elever med ordblindhed.

VI FEJREDE FN’S BØRNEDAG 2024 MED AT GÅ PÅ GADEN!

Den 20. november 2024 markerede vi FN’s Internationale Børnedag og 35-årsdagen for Børnekonventionen, som fastsætter en række grundlæggende rettigheder for alle børn – blandt andet retten til mad, skolegang, fritid og beskyttelse mod vold … Men var der egentlig noget at fejre?

Victors kreative Farewell til frivilliglivet

☘ FRIVILLIGE FORTÆLLER: Victor var Studieven for Oliver og har nu lavet sit eget matematikhæfte til ham: »Det betød noget for mig, at Oliver kunne have hæftet at støtte sig op af, når jeg ikke længere kunne være der til at hjælpe«

Fra frivillig til ven for livet

☘ Frivillige Fortæller: Christian har været frivillig rollemodel for Jonas i fem år: »Det der med at dele en stor oplevelse med ham, som hans familie ikke har mulighed for at give. Det har været stort«