Gang i den i RBU Odense

Vi har været i Borgernes Hus, til Børnedagen og holdt workshop om aktiv læring. Der sker en hel masse i Red Barnet Ungdoms lokalforening i Odense.

I de seneste uger har de seje frivillige både været til åbent hus Borgernes Hus og lavet workshops om aktiv læring og d. 30. april går turen til Odense Havnekulturfestival, hvor folk kan komme og høre, hvordan vi kæmper for en mere børnevenlig verden.

Vi har fulgt med til RBU Odenses mange arrangementer!

RBU rykker ud!
I Odense er der et nyt Borgernes Hus på vej. Det er et nyt initiativ, hvor borgerne i Odense kan komme og få information om alle de spændende aktiviteter, man kan engagere sig i i byen. Derfor var Red Barnet Ungdom selvfølgelig også med, da Borgernes Hus åbnede deres pop-up projekt – en slags forpremiere på det rigtige Borgernes Hus, som ikke er klar til åbning endnu.

Borgernes-hus

Her stod RBU klar med blade, brochurer og store smil. Vi fik nogle gode snakke med unge drenge og piger i Odense, som har lyst til at kæmpe for børns rettigheder. Allerede dagen efter var vi med til Børnedagen i Odense, og allerde på torsdag d. 30. maj kan du møde RBU Odense til Havnekulturfestivalen i byen.

Borgernes-hus2

Gang i lektierne
Når vi ikke er ude og fortælle om RBU Odense til forskellige arrangementer, arbejder vi på at blive endnu bedre til at gøre en forskel i børns hverdag.
Derfor afholdt vi et arrangement med fokus på aktiv læring d. 25. april. Formålet med dagen var at få de frivillige i RBU-Odense til at blive inspireret til at bruge aktiv læring som et værktøj, når de er ude i Lektiecafeerne eller er sammen med et barn fra Barnets Ven.

aktivlaering1

Dagen startede ud med et faglige oplæg af Marie Messell og Julie Dahl som studerer idræt på Syddansk Universitet og som har erfaring i at undervise i aktiv læring.

Programmet startede ud med en aktiv navneleg, og de frivillige blev delt op i nogle grupper hvorefter de hver i sær fik til opgave at præsentere en leg inspireret af Red Barnets Ungdoms arbejde.

Der blev leget! Der blev lært! Og der blev hygget! Tak for en god dag til alle de frivillige, der var med!

aktivlaering2

Vil du også være frivillig i RBU Odense eller måske bare høre lidt mere? Så skriv til Sine på sine@redbarnetungdom.dk.