Koncert mod mobning

Da upcomming musiker Kristian Noe gik i skole, blev han udsat for nådesløs mobning. Efter år med lavt selvværd og mørke tanker, har han nu overkommet barndommens traumer og ønsker at hjælpe børn, der bliver udsat for mobning i skolen. Derfor holdt han en koncert mod mobning sammen med Red Barnet Ungdoms MobSquad i Aarhus.

 

Mange mennesker er vanvittigt bange for at være sig selv, konstaterer Kristian Noe, da han bliver spurgt til, hvorfor han tager kampen op mod mobning. Det er ødelæggende hele tiden at kæmpe forgæves for at passe ind, siger han.

Den 21. september holdt Kristian Noe et koncertoplæg for børn og forældre i Aarhus.  Arrangementet skal sætte fokus på tolerance og fællesskab og det kollektive ansvar for at stoppe mobning. Overskuddet fra koncerten går til Red Barnet Ungdoms MobSquads mobbeforbyggende arbejde på skoler i Aarhus kommune.

Det er ikke tilfældigt, at Kristian har valgt at kaste sig ind i kampen mod mobning. Mobning forpestede hans egen barndom i årevis.

”Jeg blev drillet voldsomt i skolen. Jeg var tyk og havde kæmpe store mandepatter, som de andre børn i klassen mobbede mig med. Der blev drevet rovdrift på mig i frikvarterne. Jeg følte mig udenfor, fed og forkert. De følelser forfulgte mig mange år efter mobningen var sluttet, og det ønsker jeg ingen børn skal opleve!”, fortæller Kristian Noe.

Med guitaren som våben
For Kristian var konsekvensen af mobning en dyb depression og selvhad. Men musikken blev et vendepunkt for ham.

”Jeg lærte at spille guitar og få mine følelser bearbejdet den vej. Via musikken fik jeg succeser, og jeg fandt et fællesskab, hvor jeg oplevede at være god nok, som jeg er”, fortæller Kristian.

Nu vil han gerne bruge musikken til at hjælpe børn, forældre og lærere med at stoppe mobning i skolen. Derfor står programmet på støttekoncerten på anekdoter, lækre toner og gode råd i børnehøjde.

En fejring af livet
Red Barnet Ungdoms MobSquad i Aarhus arbejder til dagligt med forebyggelse af mobning, og de frivillige i MobSquad er glade for at kunne afholde koncerten med Kristian Noe.

”Mobning er et tungt emne, så det kan være svært at lokke forældre og børn til at komme til et arrangement om mobning. Men koncerten er med til at give emnet en lidt mere festlig kant. Kristian Noe fortæller fra hjertet og krydrer budskaberne med musik og humor, der appellerer til både børn og voksne”, fortæller Kathrine Bork Kruse, frivillig projektleder i MobSquad Aarhus.

Der var koncerten skal en fejring af livet og af hinanden. Budskabet er, at der skal være plads til alle børn på skolerne, og at vi skal tage os lidt bedre af hinanden.

Læs mere om MobSquad her