Kristina og Signe blev venner gennem RBU’s rollemodelprojekt Barnets Ven. Et venskab som de begge har fået utrolig meget ud af.
For 13-årige Signe er venskabet med Kristina Rasmussen på 23 år en redningskrans i den unge piges liv. Signes far drak for meget derhjemme, hvilket påvirkede hele familien. Signes mor kunne mærke, at Signe savnede en fortrolig ven at tale med tingene om. Derfor fik hun Kristina som storesøster i projektet Barnets Ven. De to piger mødes to gange om måneden til en hyggelig eftermiddag, hvor de enten shopper, spiser kage eller taler om om alt det der sker i Signes liv – stort som småt.
“Ikke alt man snakker med sin mor om”
Det er fire år siden de to mødte hinanden for første gang. Kristina der dengang var 19 år, læste til socialrådgiver og havde lyst til at lave frivilligt arbejde. Og helst noget, som kunne give hende viden og menneskelig erfaring i forhold til sin uddannelse. Kristina valgte derfor at melde sig til Red Barnet Ungdoms projekt, Barnets Ven. Kort tid efter blev de to piger matchet, og det har ingen af dem fortrudt.
“Jeg er meget glad for Kristina. Jeg har ikke nogen storesøster, så det var lidt som at få sådan en. Vi snakker om alt muligt. Det er jo ikke alt, man snakker med sin mor om, så det er dejligt at jeg kan fortælle Kristina alt, ” fortæller Signe begejstret.
En del af hinandens liv
I starten skulle de lige lære hinanden at kende og finde ud af, hvad de skulle lave sammen, når de mødtes. Men det gik hurtigt, og i dag er de blevet en del af hinandens liv. I så høj grad, at de vil blive ved med at ses, også selv om Kristina Rasmussen nu venter sit første barn til december.
“Egentlig binder man sig kun for et år, men Signe og jeg er blevet så tætte, at jeg meget gerne vil fortsætte, også selv om jeg nu er færdiguddannet og snart får et barn. Signe giver mig så meget. Og vi var da slet ikke nået så langt, hvis det kun var mig, der skulle have det sjovt med at lave frivilligt arbejde i et år, ” siger Kristina Rasmussen.
Har lært meget af venskabet
Kristina er glad for, at Signes mor og søskende har taget imod hende med åbne arme, og gjort hende til en del af familien. Jeg er blevet Signes ven og en del af familien, hvilket jeg er meget taknemmelig overfor, ” fortæller Kristina. Signe nikker og fortsætter:
”Min mor er blevet mere glad, efter at jeg har fået Kristina. Det er ikke kun mig, der er mere glad. Det er dejligt. Noget jeg godt kan lide ved Kristina, er, at hun siger sin mening lige ud til mig. Hun har lært mig, at man bare skal turde sige, hvad man tænker. Også selv om den anden ikke er enig.”