De varmeste oktoberdage i dansk vejrhistorie faldt i god jord hos de mange børn og unge frivillige, der i efteråret pakkede nattøjet og yndlingsbamsen for at drage på weekend-eventyr til kolonien Egeruphytten.
Kombinationen af de overraskende lune himmelstrøg og en weekend fuld af sjov i Sydsjællands skønne naturomgivelser, gav arrangementet nogle stærke vibrationer af sommerferie. Det var særligt tiltrængt for de spændte børn, der til dagligt bor på asylcentre, og ikke er vant til ferieoplevelser. Temaet for dagene var ”vilde dyr”, og børnene skulle blandt andet gennem et stort orienteringsløb for at hjælpe en stakkels dyrepasser med at finde de dyr, der var løbet fra ham.
Første del af orienteringsløbet foregik på stranden, hvor flere valgte at tage en frisk dukkert. På vejen tilbage til kolonien stødte de på en post, der indebar at fodre nogle ægte heste, der stod og slikkede sig i solen på de grønne marker.
Flere af de unge frivillige blev tilbage på kolonien for at male, udskære og pynte de sidste vilde dyr til orienteringsposterne i tide, før børnene hjemvendte fra strandturen. Det skulle gå stærkt, da dyrene var en overraskelse til efter frokost.
”Man møder mange mennesker og får nye venner”
Da den lystige fuglesang så småt blev suppleret med hurtige skridt og glade, energiske børnestemmer fra grusvejen, fik de frivillige på kolonien travlt med at gemme samtlige af alverdens eksotiske dyrearter af vejen. Børnene strålede om kamp med solen, da de kom spurtende ind på pladsen.
Det var nu tid til en pause fra orienteringsløbet, og børnene snart skulle til at spise. Et af børnene, Gaius, så sit snit i mellemtiden til at øve sin selvlærte melodi af Beethovens ”Für Elise”, på klaveret, der stod til rådighed i hytten. Hun fortalte, at hun holder meget af at tage sin bror under armen og komme med på weekendkolonierne, fordi at ”man møder mange mennesker, får flere venner, og er med til hyggelige aktiviteter”.
Gharik kunne således lytte til sin storesøsters toner, mens han sad og tegnede på sten ved siden af. Han fortalte, at han var glad for turen til stranden, hvor de på vejen havde fodret heste og samlet pæne sten, som han nu sad og forvandlede til pyramider og små øer med tuscher.
”Vi skal snart lege, og jeg glæder mig”
De unge frivillige, der ikke havde påtaget sig roller som skuespillere til orienteringsløbet eller kreative dyre-billedkunstnere, havde haft godt gang i gryderne op til frokosten. Houssein havde svært ved at sidde stille og spise maden da den blev serveret, fordi han var enormt spændt på at genoptage orienteringsløbet: ”I dag har jeg været på stranden og svømme lidt – og lige her om lidt skal vi lege, og jeg glæder mig!”, sagde han energisk med et smil, der bredte sig fra det ene øre til det andet.
Sikke en (dyre)fest
Houssein fik heldigvis lidt af spændingen ud af kroppen efter maden, hvor han satte himmel og jord i bevægelse til orienteringsløbet for at løse opgaverne. Alle børnenes kroppe og sanser skulle sættes i gang for at nå målet; papegøjerne skulle fanges med en vandpistol, giraffen skulle man udføre længdespring for at nå, og havdyrene skulle både fanges i den slimede mose, og identificeres med bind for øjnene. Med et stærkt holdarbejde og en god viljestyrke, lykkedes det børnene at finde alle dyrepasserens dyr til sidst. Som præmie så de alle frem til en fest, hvor de blev iklædt dyrekostumer, og dansede dyredans til dyremusik. Og mens børnene grinede, dansede og legede, glædede de frivillige sig over at have arbejdet for at give børnene en weekend fuld af fest, når nu hverdagen på asylcentrene er alt andet end netop dette.