Tvillingerne Yousef og Younes bliver bange, når maskingeværerne brager løs ved Sjælsmark

”Jeg kan ikke lide det, når de skyder. Jeg bliver bange,” fortæller syvårige Younes. Han bor sammen med sin tvillingebror Yousef på Asylcenter Sjælsmark, der ligger lige op ad et militært øvelsesterræn. Red Barnet Ungdoms frivillige giver dem en pause i hverdagen, når de en gang om ugen arrangerer en klub for børnene på Sjælsmark.

En håndfuld drenge kommer løbende imod Red Barnet Ungdoms fire frivillige, der netop er blevet sluset ind ad porten til Sjælsmark asylcenter. Der står lørdag i kalenderen, så drengene ved, at det er i dag, at Red Barnet Ungdoms børneklub inviterer til sjov og leg. I dag står den på en børneolympiade med sækkeløb og sliksnørebånds-spisning på tid.

Syvårige Younes kommer cyklende på en grå mountainbike langs metalhegnet, der omgiver asylcenteret.

Younes ankom til Danmark fra Iran den 23. september 2015 med sin far, mor og tvillingebror Yousef, da han blot var fire år gammel. Siden de kom til Danmark, har den lille familie boet i asylcentre på Bornholm og Samsø, men de er blevet nægtet opholdstilladelse og bor nu på Sjælsmark, der fungerer som udrejsecenter. Deres far fortæller, at de ikke tør rejse tilbage til Iran.

Yousef og Younes kan ikke sove om natten

Simone, der er frivillig, har en stor taske fuld af skeer, kartofler, sugerør og andet tingeltangel, som skal bruges, når børnene skal dyste i den børneolympiade, som de frivillige har forberedt – og så er tasken selvfølgelig også pakket med læssevis af slikpræmier til børnene.

Simone og de andre frivillige gør klar til sliksnørebånds-spisning på tid, sækkeløb og de andre OL-discipliner på en lille asfalteret boldbane. Der er nu i omegnen af 30 børn, som gerne vil lege med. Tæt på boldbanen ligger det øvelsesterræn, som militæret bruger, når det skal træne.

”Jeg kan ikke lide det, når de skyder. Jeg bliver bange,” fortæller Younes.

Om natten kæmper både Younes og hans bror Yousef med søvnproblemer.

”Jeg har svært ved at sove, når jeg bliver ked af det. Jeg blev ked af det, da min bedste ven flyttede fra Sjælsmark,” fortæller Yousef.

Younes står med sin cykel på Sjælsmark ved et metalhegn. I baggrunden ser man en rød bygning.

Legepladsen er dårlig

De frivillige har inddelt børnene i to hold – et rødt og et blåt, og Simone har derfor medbragt silkebånd i de to holdfarver, som børnene får bundet om overarmen. Mange af drengene beslutter sig dog hurtigt for, at det er sejere at bruge silkebåndene som pandebånd. De frivillige mødes og leger med børnene en gang om ugen, og nogle gange kommer børnene også på tur. Den lille adspredelse i hverdagen på et asylcenter er kærkommen for de mange børn.

”Vi laver ikke så meget på Sjælsmark. Det er lidt kedeligt. Vi går bare i skole,” fortæller Younes og fortsætter:

”Jeg kan ikke lide maden og husene. Huset er dårligt, maden er dårlig og legepladsen er dårlig. Vi vil gerne flytte et andet sted hen.”

De frivillige forsøger derfor at give børnene en pause i hverdagen, hvor børnene bare skal koncentrere sig om at have det sjovt og være børn.

Fra kaserne til asylcenter

Asylcenter Sjælsmark har tidligere fungeret som kaserne for militæret, og familierne bor i gule murstensbarakker uden køkkener og spiser derfor samlet i centerets fælles kantine.

Det er ikke helt klart, om det var det røde eller blå hold, der vandt turneringen, men Yousef, Younes og de andre børn havde det sjovt, og det er jo det vigtigste – og alle børnene fik selvfølgelig en god håndfuld slik i præmie.

Yousef og en anden dreng løber om kap imens de ballancerer et æg på en spiseske.