Christian og Simon tager en selfie i biffen

12-årige Simon har autisme, men bliver støttet af Christian

Simon og Christian fra Vejle har et helt særligt venskab. De mødte hinanden via Red Barnet Ungdoms rollemodelprojekt Barnets Ven for snart tre år siden. ”Simon er en knægt med krudt i røven. Han har autisme. Han er en glad og positiv dreng, der bare har brug for lidt struktur og nogle faste rammer,” fortæller Christian.

Christian Bøttcher på 28 er som en storebror for 12-årige Simon. Sammen jager de sjove oplevelser i en verden, som kan være svær at finde hoved og hale på for en dreng som Simon, der har autisme.

”I mange situationer er det nemmere for ham at åbne sig op over for mig, hvis han har haft det svært i skolen. Han har tillid til mig. Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for en dreng, som har det svært, ” fortæller Christian.

Christian og Simon blev introduceret for hinanden i oktober 2016 via Barnets Ven, der er Red Barnet Ungdoms rollemodelprojekt for sårbare børn.

”Jeg anede ikke, at man kunne blive rollemodel for et barn, men jeg havde en kammerat, som var frivillig ven med en pige, som fortalte mig om det. Det lød sjovt. Det lød som en interessant måde at gøre noget godt for et barn med en udsat baggrund,” siger Christian.

En helt særlig dreng

Christian arbejder til daglig som social og sundhedsassistent og har via sin uddannelse fået et indblik i, hvad det vil sige at have autisme.

”Simon kan have svært ved at have kontakt med mange og nye mennesker, men der er ikke nogen ting, som vi ikke kan gøre sammen,” fortæller Christian og fortsætter:

”Det er meget forskelligt, hvad vi laver. Vi ser film, tager i skoven, hygger og bager pandekager. Simon er meget kreativ, så vi tegner også en del. Han bruger det at tegne til at sætte ord på sine følelser. Selv er jeg elendig til at tegne,” fortæller Christian med et smil.

Underlige venner

Simon kan hverken læse eller skrive, så det er Simons mor, der fører pennen, når han vil sende en sms til Christian.

”I går modtog jeg en sms fra Simons mor, om at Simon savnede at være underlig sammen med mig,” fortæller Christian.

Simon og Christian laver fjollede ansigter. Simon har autisme, men får hjælp af Christian via Red Barnet Ungdoms projekt Barnets Ven Simon og Christian elsker at være underlige og fjollede sammen.”Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for en dreng, som har det svært,” fortæller Christian.

Christian har dog lidt svært ved at sætte ord på, hvad det betyder, at de to venner er underlige sammen, men fortæller, at de deler en helt særlig humor, som ingen andre forstår.

”Vi har nogle øjeblikke sammen, hvor ingen forstår vores humor. Vi har det altid sjovt og griner altid meget. Det giver mig noget positivitet i mit liv, at jeg kan gøre en forskel for Simon og både være der, når han har det svært og godt,” fortæller Christian.

Barnets Ven er Red Barnet Ungdoms rollemodelprojekt, hvor unge frivillige mellem 20 og 28 år bliver matchet med et sårbart barn. Overvejer du at blive frivillig, så læs mere her.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Accepterer automatisk brug af cookies hvis du klikker dig videre rundt på hjemmesiden mere information

Hvad er cookies og hvordan bruges de?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser. Tekstfilerne gør blandt andet websitet i stand til at opfatte, om browseren har besøgt stedet tidligere. Ved på denne måde at indsamle statistisk information om brugen af siden er cookies med til at forbedre brugervenligheden og oplevelsen. Cookies gør ingen skade på computeren og kan ikke indeholde vira eller skadelige programmer.


Vi anvender cookies fra Google Analytics for at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Cookies spiller således en central rolle i at få redbarnetungdom.dk til at fungere optimalt. Cookies husker fx, om du er logget ind, osv.

Luk