Når klokken ringer ud for sidste gang for folkeskolens afgangselever, og de grønne eksamensduge er pakket væk, så forlader en gruppe unge folkeskolen uden at have lært de faglige, personlige og sociale kompetencer, de skal bruge for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har Red Barnet Ungdom spurgt en stor gruppe børn med læringsvanskeligheder, hvordan de tror, at læringsproblemer kan løses. Mens voksne taler om skoledagens længde, læringsmål og tests, så er det relationer og rammerne om læringen, der optager børnene.
Omkring 15 procent af hver årgang forlader ifølge den seneste PISA-undersøgelse folkeskolen uden at have tilegnet sig de grundlæggende kompetencer som er en forudsætning for, at kunne tage en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt liv. Særligt socialt og udsatte børn halter efter deres jævnaldrende kammerater.
De seneste år er initiativer som nationale tests og heldagsskolen blevet indført som redskaber til at finde og støtte børn med læringsudfordringer. Men spørger man børnene selv, så er det i høj grad menneskerne i læringsrummet, der afgør, hvor stort børnenes udbytte af skolegangen er. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af Red Barnet Ungdom, som et element i partnerskabet Mod på Skolelivet med Egmont Fonden. Partnerskabet skal via frivilligt drevne læringscaféer og frivillige én-til-én lektievenner give fagligt og socialt udfordrede børn plads til at vokse fagligt, socialt og personligt.
”Børnene i undersøgelsen fortæller os, at de voksne, der omgiver dem i læringssituationer i og uden for skolen, er vanvittigt vigtige. Når børn skal lære, så har de brug for voksne, der har kompetencerne, tid og overskud til at hjælpe det enkelte barn, og har de ikke det, så går det ud over både motivationen og det faglige udbytte,” siger Astrid Engberg, konstitueret generalsekretær i Red Barnet Ungdom og forsætter:
”Det er naturligvis i høj grad lærerne og forældrene, der er børnenes primære læringsstøtter, men frivilligt drevne læringstilbud, som dem børnene i undersøgelsen kommer i, kan også være med til at motivere børnene og give dem tro på egne evner. ”
Undersøgelsen er foretaget blandt børn i læringscaféerne suppleret med interviews fra børn uden kendte læringsproblemer. I alt har 75 børn deltaget i undersøgelsen.
Faglige fællesskaber i børnehøjde
Børnene i undersøgelsen peger på, at læringsproblemer skabes og forstærkes, hvis der ikke er hænder nok i skolen eller kompetencer nok i hjemmet, og at børnene derfor ikke får den støtte, de har behov for.
”Udsatte børn og unge er ofte udfordret af læringsvanskeligheder, lavt selvværd og manglende motivation i skolen, som gør det svært for dem at blive uddannelsesparate. Gennem partnerskabet med Red Barnet Ungdom er vi glade for at bidrage til at styrke læringsområdet og give udsatte børn og unge et læringstilbud efter skole, siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.
Desuden fortæller flere børn, at det sociale betyder meget. Børn lærer bedst omgivet af voksne, de kan lide og som tror på dem. Det gælder både i og uden for skolen. Derfor kan skole, forældre og civilsamfund med fordel samarbejde om at støtte børn med læringsvanskeligheder.
”Undersøgelsen viser tydeligt, at der er brug for et øget fokus på relationerne frem for alene at se på præstationerne. Red Barnet Ungdoms frivillige er eksperter i at skabe præstationsfrie og trygge læringsrum, hvor børn kan hente opbakning og gro uanset udgangspunkt. Derfor kan øget fokus på frivillighed i skolen være med til at sikre tilstrækkeligt støtte til børn med læringsvanskeligheder,” siger Astrid Engberg.
Det bakkes op af tidligere undersøgelser foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd (VIVE) af effekten af Red Barnet Ungdoms læringstilbud, der viser, at socialt og udsatte børns trivsel og faglige selvtillid vokser markant, hvis de i blot seks måneder kommer i en læringscafé.
Udover relationen til de voksne, så peger børnene også på, at relationen til de andre børn har stor betydning for deres læring, hvorfor skolen skal være mod mobning.