Når man flytter hjemmefra, er der en risiko for, at man ikke får set sin familie så ofte, som man måske gerne vil. Efter at 24-årige Nadia var fløjet fra reden, tog hun sin lillesøster i hånden, og sammen er de nu frivillige på Asylcenter Hviding.
”Vi får set hinanden mere, og det styrker vores søskendebånd,” fortæller Nadia Steinicke. Sammen med sin 18-årige lillesøster Zenia er 24-årige Nadia frivillig på Asylcenter Hviding syd for Esbjerg. På asylcenteret er de med til at drive en af Red Barnet Ungdoms børneklubber.
”Min søster var startet som frivillig. Hun mente, at det også ville være lige noget for mig. Hun fortalte mig, at jeg kunne komme på besøg, så jeg kunne finde ud af, om det var noget for mig,” siger Zenia.
Det viste sig, at storesøster Nadia havde ret. Det var dog vigtigt for Nadia, at Zenia ikke blev frivillig bare for at gøre hende glad.
”Jeg tog Zenia med et par gange og vidste, at hun ville være en helt vildt god frivillig. Hun skulle dog ikke sige ja til at være frivillig for min skyld, men fordi hun oprigtigt gerne ville,” fortæller Nadia.
Mange fordele
Efter at Nadia var flyttet hjemmefra, fik hun ikke set sin familie så ofte, som da hun boede hjemme. Det frivillige arbejde på asylcenteret giver derfor søskendeparret en fantastisk mulighed for at bruge tid sammen.
”Det er megafedt at være frivillig sammen med sin søster. Vi har altid været tætte. Især nu hvor vi ikke længere bor sammen, er det en god måde at få set hinanden,” siger Zenia.
I februar arrangerede Zenia og Nadia en fastelavnsfest for børnene på Hviding Asylcenter. Saja på ni og Zenia viser her deres fine ansigtsmaling frem. ”Vores frivillige arbejde styrker vores søskendebånd,” fortæller Zenias storesøster Nadia.
At Zenia havde sin storesøster med sig på første frivillige arbejdsdag, gjorde det også lidt nemmere at starte.
”Det er en fordel at være frivillig sammen med min søster, da vi nemt kan tale om tingene. Første gang var jeg lidt nervøs, med det gjorde mig tryg, at jeg havde Nadia ved min side. Det er rart at have en at snakke med om tingene, som man er tæt på,” fortæller Zenia og fortsætter:
”Jeg har en tendens til at komme lidt for sent, og så driller min søster og de andre frivillige mig. Men det er bare sjov og spas.”
Børn på flugt har ofte hårde oplevelser med i bagagen. Zenia, Nadia og de mange andre frivillige på landets asylcentre arrangerer børneklubber, og giver flygtningebørnene en sjovere og tryggere dagligdag. Gør som Nadia, og tag din bror eller søster i hånden og bliv frivillig sammen på et asylcenter.