Red Barnet Ungdom går online under coronakrisen

Red Barnet Ungdom forebygger, at udsatte børn er alene med problemerne – hver for sig.

Coronakrisen påvirker os alle, men sårbare børn er i disse dage ekstra udsatte. Deres fritidstilbud er lukkede, og de kan ikke længere møde i skole. Ensomme og udsatte børn føler sig lige nu meget alene, og mange sårbare forældre har både svært ved at fylde børnenes hverdag og støtte op om hjemmeskolen.

Heldigvis fortsætter Red Barnet Ungdoms projekter under coronakrisen bare digitalt. Børnene har nemlig mere brug for vores omsorg end nogensinde før. 

Så i stedet for at mødes fysisk, møder de frivillige nu børnene i cyberspace, hvor der bliver hjulpet med lektier, lyttet til bekymringer og spillet computerspil. 

Red Barnet Ungdom fortsætter bl.a. aktiviteterne for ensomme børn, børn med læringsproblemer og børn på flugt online.