En weekend på koloni: Dans, vandballoner og en fest, der ikke måtte stoppe

En weekend fuld af dans, slushice og vandballoner giver børn med flygtningebaggrund en på opleveren. Sådan var det også, da flere børn var afsted med deres venskabsgrupper på koloni i foråret. Hadeel og Frederikke var med som frivillige projektledere, og det var ikke første gang, de var afsted. Og de ved allerede nu, at det heller ikke bliver den sidste gang.

En bus stopper på vejen uden for den murstensrøde spejderhytte. Dørene åbner, og lyden af børnestemmer fylder luften. Vejret er gråt, men det holder tørt. Det er heldigt, for Red Barnet Ungdoms årlige weekendkoloni for venskabsgrupper for børn med flygtningebaggrund i Aarhus skal til at gå i gang.

Hadeel Shamki og Frederikke Jantzen er spændte. De er projektledere på kolonien, og de har ventet på netop det her øjeblik.
”Yes, de kommer! Det er nu!” skriger Hadeel af glæde, og hun løber hen til børnene for at tage imod dem.

Børnene og koloniens andre frivillige har fulgtes ad i bussen. Nu kommer de gående hen over spejderhyttens gårdsplads. Gruset knaser under deres fødder, og de snakker alle i munden på hinanden. Stemningen dirrer af spænding. For Frederikke føles det næsten som en første skoledag.
Nogle af børnene kender allerede stedet, for de har været med på koloni før. Derfor viser de straks de børn rundt, der ikke har været med før: ”Her er toiletterne. Her skal vi sove,” lyder det, mens børnene bevæger sig igennem spejderhytten.

Rasmus, der også er projektleder, viser børnene og de frivillige rundt. Det er hans første gang på kolonien, men han har forberedt sig godt på rundvisningen. Frederikke og Hadeel hjælper til i køkkenet og snakker om, at de synes Rasmus klarer det virkelig godt.

Frivillig og barn klipper og klistrer på koloni

Frivillig og barn klipper og klistrer på koloni

Da rundvisningen passerer køkkenet, møder børnene også de frivillige køkkenmedhjælpere. En af køkkenmedhjælperne var også med sidste år, og det kan en af koloniens drenge huske. Han har lavet et armbånd til hende som tak for, at han sidste år måtte være med til at hjælpe i køkkenet. Da hun fortæller ham, at hun også kan huske ham, lyser glæden ud af ham, og hans øjne stråler. Frederikke overværer episoden, og det rører hende meget.
”Wow, man bliver husket i lang tid, og man gør en stor forskel, når man er med på koloni,” tænker hun. Hun er fuld af forventning til weekendens koloni.

En weekend fyldt med aktiviteter og dans

Weekenden er pakket med aktiviteter. Der er orienteringsløb, præcis som der plejer at være. Sådan er det med mange af aktiviteterne på kolonien, at det skal være, som det plejer. De faste rammer giver børnene ro, og det skaber færre konflikter, fordi de ved, hvad der skal ske.
Solen titter frem bag de tunge grå skyer. Alle børnene og de frivillige står på tre lige rækker på gårdspladsen med god plads mellem hinanden. Og de har brug for plads, for nu skal de danse.

En danseinstruktør står foran den store gruppe af danseparate børn og frivillige. Hun guider dem gennem dansetrinnene, og alle følger med så godt, de kan. Nogle smiler forlegent til hinanden, andre giver sig fuldt ud.
Musikken brager ud af højtaleren. Der bliver sparket med det ene ben, og herefter det andet. Gruset under fødderne knaser, mens de danser i takt. Stemningen er god, og luften er fuld af latter. Et par børn forlader de lige rækker på gårdspladsen. De har brug for at få en pause, så de lige kan se det hele an på afstand.

Danseinstruktøren er populær hos børnene. De vil have taget billeder med hende, og som en anden kendis skal hun også signere deres t-shirts. Det har været en stor oplevelse for børnene, og de har lært en masse dansetrin. Dem skal de huske til i aften, hvor koloniens fest løber af stablen.

Musik, diskolys og slushice

For et øjeblik siden var spejderhyttens spisesal fyldt med sultne børn og frivillige. Nu er den badet i lys fra diskokugler, og der er fyldt på dansegulvet. Det er blevet tid til koloniens højdepunkt, for nu er der fest. Alle viser deres sejeste dansetricks frem, også de trin, de lærte tidligere på dagen. Ud af højtalerne brager musikken fra en playliste, som børnene selv har været med til at bestemme, og det får dem til at danse endnu mere.
Som en ekstra overraskelse til festen, har projektlederne sørget for en popcorn- og slushice maskine. Et af børnene står klar til at servicere børn og frivillige, og han skænker Hadeel et glas med slushice.

”Tak for det, hvor er du god,” siger Hadeel.
”Tak!” svarer drengen med det største smil. Han elsker at hjælpe til, og særligt hvis han kan få lov til at stå ved de store maskiner. Sådan var det også sidste år, husker Hadeel.

Der bliver danset til festen på koloni

Piger der danser og leger på koloni

Senere på aftenen øjner Frederikke en mulighed for at rydde lidt op i køkkenet, mens alle de andre morer sig på dansegulvet. Men hun er ikke alene særlig længe. Et af børnene har set, at hun er gået ud i køkkenet.
”Nu rydder jeg op herude, og så kan du bare gå ind til festen, for du har ordnet så meget her på kolonien,” siger han til Frederikke.
Frederikke bliver helt overrasket over hans søde forslag. Men hun får alligevel overtalt ham til, at de begge kan gå ind til festen igen. Så må oprydningen vente lidt.

Festen, der ikke må slutte

Det er ved at blive sent, og festen skal til at slutte. Stemningen er høj, og alle har lyst til at danse videre. Musikken stopper brat.
”Sidste sang!” bliver der råbt, inden musikken igen sættes på.
Alle danser, hopper, krammer og holder i hånden. Der er ingen, der vil have, at den her aften skal slutte. Men det skal den. Børnene er trætte, og i morgen skal de være klar til den sidste dag på kolonien.

Det er ikke alle børnene, der har nemt ved natten, og derfor holder de frivillige altid et vågent øje med dem. Særligt de ældre børn får mareridt, fordi de kan huske, hvordan det var at flygte til Danmark. Det er fordelen ved, at Hadeel, Frederikke og mange af de andre frivillige har været med på flere kolonier. De kender børnene og deres behov, og de er altid flere frivillige til stede, så de kan hjælpe dem.
Børnene falder til sidst i søvn, så nu kan Hadeel gå i seng som en af de sidste. Hun er træt, men ovenud lykkelig. Lige nu kan hendes liv ikke være meget bedre, når hun at tænke, inden hun falder i søvn.

Koloniens sidste dag betyder vandballoner

Det er koloniens sidste dag, og det betyder én ting: Vandballoner! Det er en tradition, at der må kastes vandballoner på de frivillige på koloniens sidste dag. Børnene elsker det, og de frivillige tager det med oprejst pande.
Hadeel er gået ind på spejderhyttens badeværelse for at fylde vandballoner. Hun er alene, og hun fylder den ene vandballon efter den anden. Hurtigt er badeværelset fyldt med glade børnestemmer. Børnene har fundet Hadeel, og de vil hjælpe til.

Det går hurtigt med at få fyldt de røde, blå og gule vandballoner. Hadeel føler sig fristet til at daske en vandballon efter et af børnene, selvom hun egentlig ikke må. Kort forinden havde Frederikke været rundt ved alle børnene for at fortælle, at de frivillige altså ikke må kaste medvandballoner.
Hadeel kender godt reglen, for hun har selv været med til at lave den. Men fristelsen er for stor, så hun kaster forsigtigt en vandballon. Børnene griner, og der bliver kastet lidt flere, så gulvet på badeværelset bliver mere og mere vådt.

På gårdspladsen foran spejderhyttens gule lade stiller alle de frivillige sig op på linje. De står skulder mod skulder, og de forbereder sig på at bliver overdynget af vandballoner om et øjeblik.

Børnene har udset deres ofre. De stiller op på række, og en efter en kaster de vandballonerne. Man kan høre hvin, når de frivillige bliver ramt, mens børnene griner. Der er mange vandballoner, ca. 200 stykker. Hadeel ærgrer sig lidt over, at de fik lavet så mange vandballoner. Det samme gør Frederikke.

Farvel for denne gang

Det er søndag eftermiddag. De frivillige er blevet tørre efter formiddagens vandballoner, og børnene er mættet med indtryk og oplevelser. Kolonien er slut, og det er tid til det store farvel.

“Det har været helt fantastisk, kan vi ikke snart gøre det igen,” spørger en dreng.

Det stråler ud af børnene, at de har haft en helt fantastisk weekend, og de er næsten ikke til at jage væk fra spejderhytten.

“Nu kører bussen,” siger Hadeel, for at få dem afsted.

Børnene og de frivillige forsvinder hen mod bussen. Efter en større rengøring skal Hadeel og Frederikke også hjem. De kører væk fra spejderhytten, der den seneste weekend har dannet ramme for fantastiske oplevelser og minder. Frederikke føler, at det hele har været en drøm, og mens de sidder der i bilen, ved de med sikkerhed, at de skal afsted på koloni igen.

”Det er en følelse af fællesskab og at høre til. Og så gør man en kæmpe forskel for børnene,” siger Frederikke.

”Hvis man vil opleve noget, der er større end noget, man nogensinde kommer til at opleve i hele ens liv, så skal man med på koloni. Det er et minde for livet,” afslutter Hadeel boblende af glæde.

Vil du også være frivillig på en koloni, så læs mere her.

Der bliver krammet på kolonien for venskabsgrupperne

Der bliver krammet på kolonien for venskabsgrupperne