Kalder alle studenter: Donér dit vognbanner til Red Barnet Ungdom

Ungdommen nu til dags…

…kæmper for et mere børnevenligt Danmark!

Tilmeldingen er lukket. Det er ikke længere muligt at tilmelde sin gymnasieklasse.

Studenterugen nærmer sig, hvilket betyder at studenterhuen skal på hovedet og studentervognene skal luftes og lave noget larm. Det betyder også at det er tid til at studentervognene skal prydes med kreative bannere – hvilket er den perfekte mulighed for at bruge noget af bannerpladsen til et godt formål. Ved at donere en side på jeres studentervogn til meningsfuldt budskab, hjælper I børn og unge i udsatte positioner!

Vi sender helt gratis et banner med et Mobilepay-nummer, som I hænger op på jeres studentervogn. 

Tilmeldingen er nu lukket. Det er ikke længere muligt at tilmelde sin gymnasieklasse.

Dermed samler I ind til Red Barnet Ungdoms arbejde for udsatte børn og unge, mens I kører – nemt! Det eneste I skal gøre er, at skrive et budskab som støtter børnene – og bare rolig i pakken finder I inspiration til slogans, man kan skrive. Pakken indeholder flyers om Red Barnet Ungdoms arbejde, som I uddeler til familie og venner.

Vi ønsker et mere børnevenligt Danmark – derfor opfordrer vi kommende studenter til, at sprede budskabet, ved at donere en side på studentervognen til et banner som støtter børn og unge.  

Det støtter I ♥

Red Barnet Ungdom arbejder for at fremme børns rettigheder, i ønsket om at skabe et mere børnevenligt Danmark. Det gør vi ved at give børn i sårbare og udsatte positioner tryghed og gode oplevelser. Lige nu flygter tusindvis af børn og deres familier til Danmark fra den rædsomme krig i Ukraine. Samtidig tager Danmark imod børn, der flygter fra mange forfærdelige krige og konflikter andre steder i verden. Disse børn skal have den bedst mulige modtagelse og et fællesskab når de ankommer. Alle børn fortjener en god barndom.