Af: Josephine Bjørling

>>Curiosity that motivates<<

Nysgerrigheden på, hvad et asylcenter er for noget, bragte Muna Guled til Asylcenter Ranum, hvor hun sammen med Idil Ibarahim og deres 4 medfrivillige har ansvaret for de 15 børn, der dukker op til deres aktiviteter. ”Jeg havde aldrig oplevet eller set et asylcenter, så da jeg fik at vide, at der var mulighed for at besøge og lære børnene, der bor der, at kende, var det en oplagt chance,” siger Muna, der slet ikke havde svært ved at vælge mellem alle de frivilligprojekter, Red Barnet Ungdom tilbyder. Idil havde heller ikke prøvet at være på et asylcenter før, og hendes kendskab til livet på asylcenter var mest baseret på mediernes billede og historierne i hendes familie: ”Mine forældre flygtede fra deres hjemland, og de mennesker, der bor på Ranum, har jo været igennem meget af det samme. Så jeg har helt automatisk en meget stærk følelse af sympati for de familier og børn, som opholder sig der.”

Børneglæden er en påmindelse om styrken i positivitet og venlighed

Det er helt sikkert de mennesker, Idil og Muna møder i deres frivillige virke, der gør størst indtryk på dem. På Asylcenter Ranum bor både voksne, unge og børn i alle aldre, og det er børnene, Idil tænker på, da hun skal nævne sin største motivationsfaktor for at være frivillig i RBU’s projekt Børn på Flugt: ”Jeg kan se glæden i børnenes ansigter, hver gang vi kommer. De har visse forventninger til os, og det driver mig til at opfylde deres ønsker.”

Ansigtsmaling i vilde farver, tegnestationer, hvor fantasien slippes løs på papiret og rundboldkampe, hvor grinene smitter, og bolden flyver om ørerne på både børn og frivillige er bare nogle af de aktiviteter, Idil og Muna er med til at igangsætte, når de er på Ranum. De legende aktiviteter, som frivilliggruppen står for, får Idil også selv meget ud af: ”Jeg laver også det frivillige arbejde for mig selv, så jeg kan lære nyt, blive udfordret og få en masse nye erfaringer, som jeg kan tage med videre og bruge i min hverdag.”

Også Muna bliver inspireret på Ranum og bruger sine erfaringer i dagligdagen: ”På trods af de udfordringer, børnene står overfor, formår de altid at bevare en positiv attitude. Deres glæde er virkelig beundringsværdig, og det er noget, jeg forsøger at inkorporere i min egen dagligdag. Det er en inspirerende påmindelse om styrken i positivitet og venlighed, selv når man står over for svære situationer.”

Når efteråret falder på, laver Red Barnet Ungdom sommetider efterårskoloni. Her er det indsatsen Børn på Flugt, som Børn på Asylcentre hører ind under, der er afsted i Nordjylland.

“Børnene skal smile og have det sjovt. Det er min mission, hver gang vi tager derud,” siger Idil, når hun gør sig tanker om det ansvar, hun løfter på sit frivillige arbejde.

Tid til frivillighed

Både Muna og Idil har en hverdag fyldt med studie, arbejde, venner og familie, så hvordan har de overhovedet tid til at være frivillige for børnene på Ranum Asylcenter? ”Normalt bruger vi hver anden søndag på asylcenteret ca. 5 timer ad gangen. Så det kræver ikke voldsomt meget tid at være frivillig, hvilket overraskede mig.” Muna er glad for de relativt få timer, der skal sættes af til det frivillige arbejde, hvor man er intenst sammen med børnene og derefter holder en lille pause. Medbestemmelse og autonomi over deres frivillige arbejde, er altafgørende for et frivilligt arbejdsliv, der kan fungere i harmoni med deres øvrige hverdag. Også Idils hverdag er travl, så hun sætter pris på den meget faste struktur, og at aktiviteterne på Ranum planlægges langt ud i fremtiden ”Min hverdag er ret travl, men godt struktureret ift. mit frivillige arbejde. Så det er meget overskueligt ift. min hverdag.”

Idil balancerer nemt en hverdag med studie, frivilligt arbejde, sociale forpligtelser og hverdagens gøremål. (Foto: privat)

Minder om en fjern fortid

Det frivillige arbejde med børnegruppen bringer begge de unge kvinder glade minder om deres egen barndom. ”Min yndlingsaktivitet er en leg, vi kalder politi og røvere, som jeg også legede meget som barn,” siger Muna med et smil på læben. Til de ældre børn organiserer frivilliggruppen typisk udendørsaktiviteter, og de yngre er særligt glade for ’kreabordet’, som er fyldt med farveblyanter, sakse, papir og maling i alle regnbuens farver.

Idils kreativitet får frit spil, når hun lader penslen male Spiderman i ansigtet på et af børnene, der sidder bomstille. (Foto: Muna Guled)

Børnene på Ranum varierer meget i alder, og det får Idil til at tænke på sin opvækst, hvor hendes venner og familie også var spredt aldersmæssigt, men kom godt ud af det med hinanden alligevel.

”Jeg nyder virkelig at komme ud til børnene og deres familier, give dem en kort pause fra deres hverdag,” siger Muna.

Muna og Idil er to af Red Barnet Ungdoms seje ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for de børn og unge, der nyder godt af deres frivillige engagement. Hvis du er blevet inspireret af deres historie og selv har fået lyst til at blive frivillig på et asylcenter, så skriv til os her. Så skal vi nok kontakte dig og hjælpe dig med at forløse dit frivillige potentiale❤

Bålhygge med børn fra Avnstrup Asylcenter i 2020

>>Mændenes Internationale Kampdag er ikke kun for mænd<<

D. 19. november blev Mændenes Internationale Kampdag markeret. Red Barnet Ungdom har sat spotlight på det mentale helbred og mistrivsel hos unge mænd og drenge. Det gør vi, fordi alt for mange unge mænd og drenge oplever ikke at kunne tale om, ikke at være okay, og de er overrepræsenterede i mistrivsels-, ensomheds- og selvmordstatistikker verden over.

Emil Midjord Christensen får ordet i anledning af mærkedagen. Emil har allerede som 25-årig fået nogle hårde slag af livet, og han har samlet til bunke af forskellige erfaringer med både manderoller, rollemodeller og desværre også mangel på sidstnævnte. På sine sociale medier er Emil fortaler for drenge og mænds sundhed og trivsel, og han bruger sine platforme aktivistisk til at belyse emnet.

Drengens manderolle – hvordan rækker man ud?

”Jeg er fortaler, fordi jeg selv har gennemgået en masse ret svære ting i mit liv. Jeg har været hele møllen igennem. Jeg kommer fra et sted, hvor jeg ikke havde lyst til at leve det her liv mere. Helt bogstaveligt. Til nu at være et sted, hvor jeg føler, at jeg har lyst til livet igen. Og fordi jeg har haft de oplevelser i så ung en alder, er det nu blevet til en stor drivkraft i mig at kunne give tilbage og dele mine erfaringer,” siger Emil og fortæller om, hvordan han opdagede, at det ikke er normalt at have det så mentalt dårligt.

”Jeg snakkede med min mor om det på et tidspunkt – da jeg gik i 1.g og havde noget, der lignede en spiseforstyrrelse. Jeg blev sendt til psykolog, men jeg var slet ikke et sted, hvor jeg kunne indse, at der var et problem. Jeg tænkte ligesom bare, at det var normalt at have det sådan her,” beretter Emil og fortsætter: ”På et tidspunkt havde jeg det alvorligt dårligt og spurgte min læge:

’Hvor mange gange om ugen skal man tænke på at tage sit eget liv, før det er unormalt?’ – og hun svarede ’Det skal man aldrig tænke!’

Den udmelding var en kæmpe øjenåbner for Emil, der havde gået helt alene med de allersværeste tanker i lang tid. Går du eller nogen, du kender, med selvskadende- eller selvmordstanker, så kan du ringe til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan også skrive til Livsliniens mailrådgivning – de er klar til at tage telefonen hver dag året rundt mellem kl. 11:00-05:00.

En rollemodel brød mit rollemønster

”Jeg oplevede et stort traume som barn og gik igennem hele mit liv uden at føle, at nogen forstod, hvem jeg var eller så mig rigtigt. Da jeg så mødte min rollemodel, havde jeg pludselig én, der kunne tale det samme sprog og var på bølgelængde med mig. Det ændrede hele min verden. Hvis ikke jeg havde kunnet snakke med ham om det dengang, så tror jeg ikke, at jeg havde været her den dag i dag,” fortæller Emil og slår ud med armene: ”Det var en mandlig rollemodel, som fik mig i gang med min terapi og fik mig i gang med hele min bedringsproces.”

“Jeg vil gerne nå ind til unge mænd og drenge på samme måde, som min rollemodel nåede ind til mig,” pointerer 25-årige Emil, der gavmildt deler ud af sig selv og sine erfaringer med, når livet giver knubs og føles ubærligt. (Foto: Ronja Hyldkrog)

Formår vi at gøre unge drenge klar til livet?

Emil slutter sin tankerække af med at reflektere over, hvordan samfundet desværre er med til at forstærke drenges og mænds mistrivsel ved ikke at give plads til alle følelser på lige kår: ”Der findes ikke dårlige følelser og gode følelser – alle følelser er vigtige. Jeg tror, vi skal væk fra præstationssamfundet, og vi skal holde op med at måle og veje børn og teste dem på deres færdigheder,” siger Emil og slutter: ”Vi kan jo se, at mænd er overrepræsenterede i selvmordsstatistikkerne … det taler jo også ind i, at vi ikke formår at gøre de unge drenge klar til livet. Vi bliver gjort klar til at skulle præstere. I stedet skulle vi måske lære at mærke os selv.”

Emils historie er desværre ikke enestående. Men det er enestående, at han deler så gavmildt ud af sig selv. At han er åben om sin vej i livet, sin terapi og sin bedringsproces. Vi er meget beærede over at kunne dele Emils historie, tanker og refleksioner her, og hvis du er blevet nysgerrig på at lære mere, kan du følge med her og blive endnu klogere på hans historie, og hvilken rejse, han har været på, for at blive til den mand, han er i dag.

Har du mod på at være mandlig rollemodel for et barn, der har det svært? Så læs om vores projekt Barnets Ven her.

Af: Josephine Bjørling

>>Jeg tror ikke, det var helt tilfældigt, at jeg landede i Red Barnet Ungdom<<
Med rungende bifald, strålende smil og anerkendende blikke tog Red Barnet Ungdoms medlemmer imod deres nye forperson, da hun blev valgt til posten på landsmødet d. 4. november 2023. Maja Mette Østerhaab Andersen tager over efter Caroline Wégens, som havde siddet på posten i 2 år. Majas rejse til toppen af nationalbestyrelsen har været fin og lang og ligner mange andre frivilliges rute i Danmarks dejligste ungdomsorganisation.

Maja var næstforperson under Carolines regeringsperiode, og de to havde et stærkt samarbejde. Her får Maja overdraget tronen med lykønskninger og et stort knus. (Foto: Lasse Olsen)

De sidste 4 forpersoner i Red Barnet Ungdom har været unge, seje kvinder.
De mødtes i vores photobooth til landsmødet og fik knipset et par polaroids til mindebogen.
(Foto: privat)

En frivilligrejse

Maja har lavet frivilligt arbejde, siden hun var 15 år gammel, hvor hun som badmintontræner satte skik på de 6-9-årige i den lokale badmintonklub i Sønderjylland. Men intet varer evigt, Maja rykkede til Århus, og efter gymnasietiden her havde hun primært tænkt sig at give sig i kast med et sabbatårsarbejde, at tjene nogle penge og så lige afse lidt tid til frivilligt arbejde. Det er vist en sabbatårsmodel, mange af os kan nikke genkendende til.

Da det netop ikke var fremmed for Maja at arbejde med børn, faldt hun over RBU. Her blev hun først del af en læringscafé og i 2016 også en venskabsgruppe. ”Venskabsgrupperne var dengang helt nye, så jeg fik muligheden for at være med til at starte den op fra bunden,” siger Maja, der mindes sin 7 år lange rejse i Red Barnet Ungdom. Vores nye forperson har altså haft hænderne i mange af RBU’s aktiviteter, og hendes vej til forpersonsposten er brolagt med et væld af frivilligt engagement.

”Det har nok altid lagt i kortene, at jeg ville komme til at engagere mig indenfor noget med børn og unge,” beretter Maja på syngende jysk.

Socialt sammenhold og kampen for bedre børneliv

Majas hverdag i Århus blev løftet af hendes frivillige arbejde. Spændingen i at starte noget nyt op fra bunden gav en følelse af medbestemmelse og initiativrigdom. ”Det var også ret unikt, fordi det bare var en virkelig god frivilliggruppe, hvor vi havde det godt socialt sammen,” siger Maja, da hun forklarer, at det ikke kun var kernen i det frivillige arbejde, der betød noget for hende. Mange af vores frivillige oplever, at deres medfrivillige og lokalforeningsbestyrelser er med til at fastholde gejsten for det frivillige arbejde, og det er noget, Maja spejler sig i. Et dygtigt og engageret team løfter alles arbejdsindsats og trivsel.

Venskabsgrupperne har selvfølgelig både børn og frivillige, men også projektledere, der har et lidt større ansvar for at udvikle gruppen og være dem, de andre frivillige kan gå til, hvis der er noget. Maja arbejdede sig videre i organisationen og blev projektleder i sin venskabsgruppe; en rolle, hun havde i flere år. ”Det har været det allermest givende for mig, fordi jeg kom til at arbejde med et område, som jeg både havde en personlig og faglig interesse for,” siger Maja, der altså oplever, at hun og RBU er et ret godt match.

Frivillig i medgang og modgang

Også når det var svært, har Maja lært af og brændt for sit frivillige arbejde. For frivillighed er desværre ikke altid en dans på roser, selvom alle i organisationen gør deres bedste for at arbejdsopgaverne i RBU bliver en leg. Den diversitet, folk i Red Barnet Ungdom møder og repræsenterer, er en gave og et must for, at inklusion og mangfoldighed rent faktisk er værdier, vi kan stå ved og have som en helt naturlig del af vores hverdag. Majas erfaring som projektleder pustede til den ild, der er hendes interesse for integration og kulturmøder. ”Jeg oplevede jo desværre, hvordan børnene i min venskabsgruppe oplevede diskrimination, når vi var ude. Så her fandt jeg ud af, at arbejdet med kulturmøder og antidiskrimination var noget, jeg i den grad skulle arbejde videre med,” påpeger Maja, der tydeligt er drevet af en stærk retfærdighedssans.

Nuværende næstformand, Benjamin, og forperson, Maja, var med til at repræsentere Red Barnet Ungdom i Copenhagen Pride-paraden tilbage i sommeren 2023. (Foto: Lasse Olsen)

Majas fokus på antidiskrimination skubbede hende i retningen af noget mere politisk og organisatorisk arbejde, og hun stillede op som forperson for Aarhus lokalforening. ”Jeg var meget nervøs for det, men jeg har bestemt ikke fortrudt det,” siger Maja om springet fra menig frivillig, der arbejder direkte med børn, til rollen som politisk, organisatorisk frivillig i en lokalforening og senere i nationalbestyrelsen, der arbejder mere i kulissen.

”På mange måder kan man sige, at det var mit frivillige arbejde i venskabsgruppen, der inspirerede mit uddannelsesvalg,” siger Maja, der har en kandidatgrad i religionsvidenskab med speciale i religionssociologi fra Københavns Universitet.

Forperson og fredsvalg

Selvom der var fredsvalg til alle valgbare poster på landsmødet, kom Maja ikke udenom følelsen af, at der var masser på spil. Klapsalverne fra organisationens medlemmer og de store smil, der mødte Maja, da hun overtog titlen som forperson for nationalbestyrelsen, betød særligt meget for hende, fordi hun kendte mange af de fremmødte. ”Jeg har været og er frivillig sammen med flere af dem, så det var virkelig dejligt at mærke deres store opbakning. Særligt i dette øjeblik,” fortæller Maja, der var lettet over den support, hun kunne mærke, da hun for første gang stod foran forsamlingen som forperson. ”Det var også rørende, fordi deres bifald føltes som en kæmpe anerkendelse – både af mig og mit arbejde og engagement i RBU.” Støtten til Maja er fuldt forståelig, og vi glæder os til at følge med i hendes frivillige rejse, der endnu engang har nået nye højder.

”Jeg havde aldrig tænkt, da jeg startede, at jeg en dag ville blive forperson i nationalbestyrelsen!” (Foto: Lasse Olsen)

Af: Josephine Bjørling

>> November måned = landsmøde, landsmøde, landsmøde <<
Starten på denne sidste efterårsmåned har summet af forventningens glæde i hele organisationen på sekretariatet og især ude hos den afgående nationalbestyrelse. Vi holdt nemlig landsmøde d. 4. november, og efter mødet fejrede Red Barnet Ungdom simpelthen fødselsdag, for i år, 2023, fylder vi hele 20 år.

Landsmødet i Red Barnet Ungdom er den årlige generalforsamling, hvor medlemmerne skal forholde sig til nationalbestyrelsens vedtægter og stemme om, hvem der rent faktisk skal sidde i nationalbestyrelsen og regere over det kongerige, der er RBU. Mange bestyrelsesposter var til besættelse, flere bestyrelsesmedlemmer gik helt af, nye skulle vælges, og poster skulle fordeles. Så der var rigtig mange bolde i luften og nok at holde styr på til landsmødet 2023.

Den gamle nationalbestyrelse har det for fedt over sig selv i den photobooth, som bestyrelsesmedlem Dalia  havde fået Smilebox til at sponsorere i dagens anledning. Lærke i venstre side og Caroline med den flotte kasket træder ud ad bestyrelsen. Det samme gør sig gældende for Barwago, der desværre ikke kunne deltage i landsmødet.
(Foto: Lasse Olsen)

Fuldt hus

Da indtjekningen var veloverstået, og det lækre morgenbrød havde fundet vej til vores tomme maver, bød Caroline Wégens, den nu tidligere forkvinde, velkommen til de fremmødte, der var stuvet sammen i det fyldte lokale. I dagens anledning havde vi lånt Red Barnets kantine, og selvom lokalet er rummeligt med højt til loftet, kom der så mange af vores seje medlemmer, at vi både var nødt til at hente borde ind fra højre og omrokere hele hytten, så der var plads til alle. Foruden deltagerne fra nationalbestyrelsen og sekretariatet dukkede 54 medlemmer op, og det er altså næsten en fordobling i forhold til sidste år.

De sejeste frivillige og medlemmer, der støtter op om landsmødet, som er den vigtigste officielle begivenhed i RBU. (Foto: Lasse Olsen)

Et hårdt reality check

Efter Caroline havde sat retningen for landsmødet, præsenterede hun Johanne Schmidt-Nielsen, som er generalsekretær i vores søsterorganisation, Red Barnet. Johanne holdt jubilæumstale, hvor hun berettede om både hårdt og godt. Der blev lagt ud med et fokus på konflikten i Gaza, der lige nu raser og fylder i manges tanker og hjerter. Johanne fremhævede med triste øjne og sorg i stemmen, hvordan børn ofte ender som gidsler i de voksnes konflikter, og hvordan Red Barnet forsøger at sende nødhjælp ind over grænserne til Gaza. Red Barnets internationale personale er inde i Gaza på FN-skolerne, der laver børnevenlige aktiviteter, der minder om den slags aktiviteter, som vores frivillige i Red Barnet Ungdom gør det. Johanne rundede af med beretningen om vejen fra Red Barnets dannelse til Red Barnet Ungdoms etablering i 2003 og helt frem til vores 20-års fødselsdag nu, her i 2023.

Johanne Schmidt-Nielsen skuer alvorligt ud over sine tilhørere, når hun beretter om den forfærdelige situation i Gaza. (Foto: Josephine Bjørling)

Et blik på det forgangne år

Da årsberetningen skulle fremlægges for forsamlingen, tog Caroline Wégens roret igen. Caroline berettede med stolthed i stemmen, at de frivillige i Red Barnet Ungdom det forgange år er nået ud til, har hjulpet og dannet relationer med 1400 BØRN OG UNGE! Det tal er jo helt vildt, og man forstår godt, at Caroline ranker ryggen lidt ekstra ved tanken om alle de dygtige og motiverede frivillige, der dagligt gør en børneverden til forskel. Samarbejdet mellem de nordiske afdelinger af Red Barnet Ungdom, deltagelsen i Folkemødet 2023 og i Copenhagen Pride-paraden fyldte også i beretningen, ligesom der blev lagt vægt på årets fælles tema ”Ung og Ulykkelig?”, der har skullet binde alle vores aktiviteter sammen.

Tidligere forkvinde Caroline Wégens fremlægger nationalbestyrelsens betragtninger fra året, der er gået. (Foto: Lasse Olsen)

Kan man være ung-med-yngre, når man er over 30 år gammel?

Sikke en mundfuld. Nationalbestyrelsens årsberetning skyllede vi ned med lækre vegetarsandwiches, og så blev det ellers tid til at diskutere vedtægtsændringer. For der var nemlig kommet et forslag til ændring af vedtægterne, som skabte en del røre i selskabet. Forslaget lød:

§ 6.2. For at være valgbar til bestyrelsen må kandidaten ikke være fyldt 35 år og skal have været medlem af organisationen i mindst 1 måned.

Okay, den tager vi lige på menneskesprog. I de gamle vedtægter måtte man altså ikke være over 30 år gammel for at stille op til nationalbestyrelsen, men det nye forslag ville rykke den grænse til 35 år. Ronja Hyldkrog, organisationskonsulent i RBU, listede nogle pros and cons op for mig, da jeg spurgte, hvilke tanker der lå bag forslaget:

Drama, drama, drama…i RBU’s cute ånd

Bølgerne gik højt, de forskellige holdninger for og imod vedtægtsændringen rungede iblandt forsamlingen, og selv nationalbestyrelsen var splittet. Af deltagerne til landsmødet, var der 46 stemmeberettigede, og mindst 2/3 af dem skulle stemme JA, før vedtægtsændringen ville gå igennem (med øjeblikkelig virkning, wow). Og det skete simpelthen på et hængende hår! Til den åbne afstemning var der 31, der stemte for forslaget, og 15 der stemte blank eller imod, så fra i lørdags d. 4. november 2023 blev det altså muligt at stille op til Red Barnet Ungdoms nationalbestyrelse helt indtil man fylder 35 år.

Fredsvalg over hele linjen

Den vigtigste del af landsmødet er valget til nationalbestyrelsen, og i år var der fredsvalg ved alle poster. Dvs. ingen kamp om pladserne ved det store bord, ingen afstemning, intet valg, bare good vibes og enighed om, hvem der skulle besætte de konkrete poster i Red Barnet Ungdoms nationalbestyrelse.

Maja Østerhaab Andersen er blevet nationalbestyrelsens nye forperson, hun sad tidligere som næstforperson, men den post overtager Benjamin Rudman, der har været menigt medlem i bestyrelsen.

Tidligere forkvinde Caroline giver faklen videre til Maja.
(Foto: Lasse Olsen)

Vores seje, frivillige fotograf Lasse Olsen nåede at knipse et billede af den nye forperson og næstformand, der indleder deres kommende samarbejde med et stort knus.

Ingen bestyrelse uden de menige medlemmer

Mathias Ellegaard Andersen bliver siddende som kasserer og kommer fortsat til at tage sig af dollar-posten. De 6 menige nationalbestyrelsesmedlemmer er en rigtig god blanding af tidligere og spritnye bestyrelsesmedlemmer. Dalia Awadh, Anders Nyeland og Victor Döpping bliver siddende og byder velkommen til Rikke Sjolte, Frederik Saaby og Ina Christiansen, der kommer ind som de friske, nye pust i RBU’s nationalbestyrelse.

Den nye nationalbestyrelse i RBU er glade og lidt trætte efter en lang dag, hvor de har været meget på.
(Foto: Lasse Olsen)

Tillykke og tak for i dag!

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at RBU fyldte rundt – flotte 20 år – tilbage i foråret. Det skulle naturligvis fejres, da landsmødet var slut, så nationalbestyrelsen, de fremmødte medlemmer og deltagerne fra sekretariatet var fælles om at pynte op, sætte gang i baren og skrue op for musikken. Og Økobandet spillede op til dans, før den store festmiddag blev serveret for selskabet.

Økomusik og høje grin fyldte de lånte lokaler, da aftenen faldt på.
(Foto: Lasse Olsen)

Travlheden i køkkenet var til at føle på, og opvasken trak ud, men kommunikationschefen holdt humøret højt hos sine ansatte, da han diskede op med en freestyle-rap foran industriopvaskeren. I vaskeægte RBU-ånd hjalp frivillige, ansatte og bestyrelsesmedlemmer hinanden med at få Red Barnets lokaler til at ligne sig selv igen, og festen trak ned i stueetagen, hvor der lystigt blev diskuteret politik med vores gæster fra Norden, mens andre koncentrerede sig lidt mere om at skåle og runde en lang og succesfuld dag af.

Tak for et vellykket landsmøde. Vi ses om et år!
(Foto: Lasse Olsen)

Af: Josephine Bjørling

>>Til fest på slottet<<

Efterårsferie rimer normalt ikke på gallakjoler og sikkerhedsgodkendelser, men for Maja og Victor stod søndag d. 15. oktober i Det Danske Kongehus’ navn. Da invitationen til Prins Christians 18-års fødselsdag først dumpede ind i mail-indbakken hos Victor Döpping, der er menigt medlem i Red Barnet Ungdoms nationalbestyrelse, troede han, det var en joke. ”Jeg var nødt til at ringe til Hofmarskallen for at få bekræftet, at invitationen var ægte,” griner Victor, da han mindes den surrealistiske situation. Også Maja Andersen, der er næstforperson i nationalbestyrelsen, undrede sig over den formelle og smukt udformede invitation, der tonede frem på hendes skærm: ”Det var meget underligt at få så vild en mail.”

Maja og Victor med nerverne udenpå gallatøjet, da de sammen begiver sig mod Prins Christians 18-års fødselsdagstaffel. (Foto: Claus Bech)

Genbrugsgalla

Forberedelserne til dagen begyndte tidligt for Maja, der fik lagt en professionel makeup, og også hendes valg af outfit lå der flere tanker bag: ”Det var vigtigt for mig at mit tøj var noget, som jeg følte mig godt tilpas i. Jeg havde heldigvis en kjole liggende, som jeg havde brugt til galla på gymnasiet, og som jeg nu igen, endelig fik anledning til at tage i brug.” Både økonomi og bæredygtighed har været i Majas tanker, da hun igen iklædte sig sin gulvlange, lyse kjole. ”Jeg syntes, det var et vigtigt signal at sende, at man ikke altid behøver købe nyt,” siger Maja tænksomt og nævner, at det netop er vigtigt at sende et signal om nedsat forbrug og genbrugsglæde ved et ungdoms-event som Prins Christians 18-års.

Genbrugsguld fra Majas gymnasietid. (Foto: privat)

Vindblæst ventetid

Tidligt ankom Maja og Victor spændte og også lidt nervøse til Christiansborg Slot, hvor de inviterede havde et meget lille vindue for at blive lukket ind i de royale gemakker. Pressen var til stede og knipsede fotos, så blitzene blinkede om kap med festdeltagernes forventningsfulde glimt i øjnene. Efterårsvejret viste sig fra velkendt side med ruskende blæst, men heldigvis blev både jakkesæt og sminke siddende, hvor det skulle.

En lidt vindomsust Maja bliver interviewet af DR. (Foto: dr.dk)

Fast håndtryk, tjek. Øjenkontakt, tjek.

Ankomsthallen, hvor alle de unge gæster ventede på at blive lukket ind, sitrede af forventningens glæde, og alle virkede søde og imødekommende, siger Maja med et smil.

”Det var, som om det faktum, at alle os unge delte oplevelsen af at være helt grønne i den royale setting, gjorde, at folk var meget åbne, og det var nemt at tale med alle.”

Og det var ganske vist, at de fleste inviterede var på udebane og havde øvet på at bukke og neje hjemmefra. Da Maja og Victor skulle hilse på Dronningen og Kronprinsen havde de øvet både faste håndtryk og øjenkontakt. Da vi spørger Maja, hvorfor hun tror, Red Barnet Ungdom er inviteret til en så speciel begivenhed, smiler hun stolt og påpeger, at der ikke var mange ungdomsorganisationer repræsenteret ved festen. Invitationen til de to nationalbestyrelsesmedlemmer hænger nok sammen med RBU’s rolle som ungdomsorganisation, der netop sætter fokus på det gode børne- og ungeliv.

Et håndtryk, Victor sent vil glemme. (Foto: Claus Bech)

En helt særlig bordherre

Da de nervepirrende hilsner på Dronningen og Kronprinsen var vel overstået fortsatte de to videre ind på Christiansborg Slot, hvor selve fødselsdagstaflet, som Dronning Margrethe holdt for at fejre sit barnebarn, blev afholdt. På de smukt pyntede borde holdt i sarte farver var placeret små bordkort med navn og baggrundsinfo på de heldige inviterede, men da Maja så navnet på sin sidemakker, måtte hun lige kigge en ekstra gang. Majas bordherre var simpelthen selveste Kronprins Frederik. Kronprinsen er protektor for Red Barnet, og Maja tænker i retrospekt, at det derfor ikke var så mærkeligt, at hun som næstforperson for Red Barnets datterorganisation, skulle sidde netop der. Selvom det bestemt ikke var noget, hun havde regnet med!

Kronprinsen var da også meget nysgerrig på Majas frivillige arbejdsliv, og han blødte samtalen op med en blanding af galanteri og charme: ”Han skænkede flere gange vand op til mig og havde et kækt glimt i øjet, der bare gav en helt nede-på-jorden-stemning. Det skabte ligesom mindre distance.”

Kronprinsens lattermilde gemyt var med til at få Maja på hans venstre side til at føle sig bedre tilpas under den overdådige festmiddag. (Foto: Nicolai Linares)

Også Victor havde fået royalt selskab under middagen, da han var blevet placeret ved siden af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, som han også faldt godt i snak med. De to drøftede bl.a. den stigende digitalisering og den påvirkning, det har på unges mistrivsel. Hvem der bare havde været fluen på væggen til den snak.

Farvel til Eventyrland

Men intet varer evigt, og da Benjamin Hav havde spillet et brag af en koncert for de festglade unge, var det op ad kaninhullet igen og farvel til Eventyrland. Når Maja og Victor tænker tilbage på oplevelsen, er der et væld af øjeblikke, der kommer tilbage til dem.

”Det var så vidunderligt og en meget stor oplevelse. Så dejlig en aften. Ligesom en drøm, man ikke ønsker at vågne fra.”

De smukke unge mennesker efter en søndag aften, de sent vil glemme. (Foto: privat)

Af: Josephine Bjørling

>>Uddannelsesdag<< Det lyder kedeligt, ikk’?
Men det er det langtfra, når det foregår på Red Barnet Ungdoms præmisser. To gange årligt afholdes uddannelsesdage i både Aarhus for jyderne og i København for fynboer og sjællændere, og alle de frivillige i RBU er inviterede. Hvis man vil styrke sine frivilligkompetencer, lære hvor man skal gå hen, hvis noget i ens frivillige virke er svært eller blot møde andre seje frivillige og mærke fællesskabets vingesus i en ungdomsorganisation, så er det en rigtig god idé at melde sig til uddannelsesdag.

Uddannelsesdagene ligger i foråret og i efteråret; to årstider, der kan være med til at markere forandring og nye græsgange. (Foto: Lasse Olsen)

Breakfast of champions

Uddannelsesdag starter om formiddagen i helt langsomt tempo. Her er plads til både morgenhår og tømmermænd, når morgenmadsbuffeten er åben, og kaffen damper. Dagen kommer til at byde på spændende oplæg og aktiviteter, så lidt benzin på tanken er et must.

Godsbanen i Århus danner rammen om den jyske uddannelsesdag. (Foto: Josephine Bjørling)

Nye redskaber i rygsækken

Første oplæg på den seneste uddannelsesdag foregik ved familierådgiverne Jane Jensen og Lene Madsen, der skulle lære os om mentalisering. Og hvis du lige nu sidder og fatter 0 af, hvad mentalisering er, så er du altså ikke alene. Vi blev heldigvis klogere og fandt ud af, at mentalisering er et smart uni-ord, der betyder ”at sætte sig i andres sted”. Så langt så godt. Vi lærte også, at det at sætte sig i andres sted og at kunne forstå andre ud fra deres mentale tilstand kan være ret svært, hvis man selv er vred eller ked af det. Når vi er opmærksomme på, hvad mentalisering er for en størrelse, kan vi være bedre til at møde de mennesker, der er en del af vores hverdag. Hvad end det er med ens venner, familie eller de børn, man er frivillig med.

“Det er ligesom i et fly, hvor man skal tage iltmasken på, før man sætter den på sin sidemakker. Man kan ikke hjælpe den anden, hvis man er fuldstændigt oppe at køre.” – Jane, familierådgiver v. Århus kommune. (Foto: Lasse Olsen)

Transporteret i lastbil fyldt med Haribo

Næste oplæg på dagsordenen var Manilla Ghafuris medrivende fortælling om en opvækst, der ikke ligner alle andres. Som barn flygtede den fodboldglade Manilla nemlig med sin familie tværs over utallige landegrænser fra Afghanistan til Danmark pga. voldsomme konflikter i hjemlandet. Manillas mor var gravid, søskendeflokkken stor, og så snart baby var ude ad maven, begyndte den lange rejse for familien Ghafuri.

“Vi sidder i en kæmpe lastbil med Hariboslik. Og så åbner politiet lågen til lastbilen og ser mig og de andre, der sidder der. Jeg tænkte bare, nu er jeg i sikkerhed på en eller anden måde,” fortæller Manilla til tilhørerne, der nu sidder helt tavse med lyttende ører.

Og selvom hun var fysisk i sikkerhed i Danmark, fortæller Manilla også, at det ikke er selve flugten, der har fyldt mest for hende i efterbearbejdelsen. Det, der har fyldt mest, er følelsen af aldrig at høre til. Følelsen af ikke at have noget hjem. Følelsen af aldrig at være god nok.

”Den her butik er kun for hr. og fru Jensen. I må gerne gå ud nu!” Sådan siger varehuschefen til Manilla og hendes familie, da de er ved at købe sodavand til det pizzeria, familien kører i fællesskab. (Foto: Lasse Olsen)

Manilla er forperson for Rapolitics og medstifter af velgørenhedsforeningen ANaR og bruger sin historie i sit aktivistiske virke. Hendes fortælling gjorde stort indtryk og gav perspektiver og situationsforståelse for et emne, der ofte er underbelyst.

RBU og Monopolet

Uddannelsesdag rimer på frivilligfællesskab og peer-to-peer sparring. Efter den lækre, vegetariske frokost stod den på RBU og Monopolet, hvor deltagerne til uddannelsesdag skulle svare på ægte dilemmaer fra den frivilligpraksis, de befinder sig i. Hvordan håndterer man fx, hvis et af børnene i en venskabsgruppe bliver forelsket i én? Hvad skal man gøre, hvis et barn fortæller, at de bliver slået derhjemme? Og har man egentlig skærpet underretningspligt som frivillig i RBU?

”I frivillige er hele organisationens eksistensgrundlag,” siger Rikke Sjolte, der er forkvinde i bestyrelsen for København Nords lokalforening. (Foto: Lasse Olsen)

Fællesskabet blandt de frivillige kan være den motivational speech, det knus eller den sparringspartner, der gør, at det frivillige arbejde bliver både nemmere og sjovere. Som Victor Döpping fra nationalbestyrelsen så smukt formulerer det: ”Frivilligfællesskabet kan være noget for dig, mens du er noget for andre.”

More energy, more footwork

Da alle var ved at være trætte, mætte og klar til at holde ægte weekend, stod mor og datter Sara og Johanne Sejrskild for en workshop i aktiv læring, og de to underviseres energi var smittende. Snart fyldtes lokalet med latter og fjollende kroppe, når vi skulle få balloner til at svæve, aktivere de kreative tanker i et associationsspil og spille med læringsterninger. Den aktive læring satte et perfekt punktum for efterårets uddannelsesdag i Red Barnet Ungdom.

(Fotos: Lasse Olsen)