Abdulkarim – en ny, stærk og ung dansk stemme i FN

Abdulkarim Harakow er navnet på en af Danmarks fire nye ungdomsdelegater i FN – indstillet til posten af Red Barnet Ungdom, og udvalgt af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), der administrerer ungdomsdelegatprogrammet på vegne af Danmark.

Abdulkarim har siden 2022 været medlem af både Red Barnet og Red Barnet Ungdom, hvor han har dedikeret sig særligt til det internationale arbejde. Desuden repræsenterer han de unges perspektiver som medlem af det internationale udvalg i Red Barnet.

Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang og er meget stolt af at være en del af de officielle danske delegationer til FN-topmøder, hvor jeg skal repræsentere den brede danske ungdom – Abdulkarim

To danske stemmer med samme fokus
Abdulkarim er valgt for en 2-årig periode, hvor han skal have særlig fokus på ligestilling og SRSR (seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder). Sammen med en anden delegeret Sofie Kallehauge Larsen, er han Danmarks unge stemme indenfor netop disse emner. Sofie har 1 år på bagen som FN-delegeret, derefter udvælges der en ny delegeret, som Abdul arbejder sammen med i det sidste år af hans periode på posten. Der er således altid to på posten med de samme temaer, hvoraf den ene har har mindst 1 års erfaring.

Internationalt arbejde
Abdulkarim går i fodsporene på store personligheder som fx Pia Olsen Dyhr og Troels Lund Poulsen, og skal i løbet af de næste to år deltage i en række nationale og internationale arrangementer. Første gang hans stemme bliver hørt, er til marts i ved kvindekonferencen i New York. Og forude ligger bl.a. også WHO generalforsamling i Geneve.

Ungdommen vokser i styrke!
Der har været unge delegerede og unge stemmer i FN siden 1972. Det giver et større fokus på – og mere indflydelse til – unge og unges meninger og holdninger. Og de unge stemmer vokser år for år:

Vi bliver flere og flere unge, og flere lande kommer med. Der er kommet et større fokus på ungeinddragelse i internationale processer, og dette har givet de unges stemmer en platform som hidtil før ikke er blevet set. Min makker og jeg vil derfor arbejde for at styrke denne platform og sikre at unges stemmer fortsat vil have en meningsfuld plads i FN.Abdulkarim

Ung FN-delegat
Danmark sender årligt otte ungdomsdelegater til FN og andre multilaterale fora. Delegaterne er repræsentanter fra danske børne- og ungdomsorganisationer, som skal give unge en stemme i internationale beslutningsprocesser. FN-ungdomsdelegaterne bidrager også til formidling og forankring af globale dagsordner blandt danske unge gennem oplysningsaktiviteter. Læs mere om ungdomsdelegaterne her.

Vi flytter!

Flyttekasserne er ved at blive pakket og reolerne er tømt. Snart drikker vi den sidste kop kaffe på Rosenørns Allé – for Red Barnet Ungdom flytter til nye lokaler. Vi forventer at kunne sætte os til rette i de nye stole mandag den 19. februar – kig endelig forbi 😊

Her skal vi bo: Codanhus, Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, 3.sal.

Rollemodellen Kathrine skaber en bedre børneverden i Randers

Livsglæde, gode grin og følelsen af at gøre noget godt for et andet menneske. Det er de ting, 26-årige Kathrine Dalsgaard fra Randers nævner, når man spørger hende, hvad hun får ud af at være frivillig i Red Barnet Ungdoms aktivitet Barnets Ven.

26-årige Kathrine fra Randers bor i forstaden Hornbæk. Til daglig arbejder hun med økonomi for tre uddannelsesinstitutioner i Midtjylland. (Foto: privat)

Flere gange om måneden mødes Kathrine med ”sit match” – et barn, der er en del af Red Barnet Ungdoms rollemodelsprojekt, hvor en ung, frivillig matches med et barn, der har særligt behov for en rollemodel, de kan spejle sig i og få særlige oplevelser sammen med. Barnets Ven er en hjælpende hånd til familier, der af forskellige årsager, kan have svært ved at give deres børn gode fritidsoplevelser og tilstrækkelig støtte. Om det er gåture i skoven, kagebagning eller alverdens spil og spas, ja, så har Kathrine og barnet altid noget at mødes om. ”Det er helt tydeligt, at han er enormt tryg i mit selskab. Han snakker fx meget mere åbent, end han gør i skolen eller til fodbold ifølge hans forældre,” siger Kathrine og uddyber, at samtaleemnerne både kan være lette og tunge, når barnet åbner op, og at det netop er der, Kathrine kan mærke, at hun gør en forskel. Når hun lytter, støtter og er der som en ekstra voksen i barnets hverdag.

Åbenheden, trygheden og stemningen mellem hende og barnet er netop det, der holder Kathrine til ilden og gør, at hun til april har været frivillig i Red Barnet Ungdom i 2 år. Det var en dag, hvor hun scrollede på Facebook, at hun faldt over ungdomsorganisationen, som har eksisteret i 20 år og står på skuldrene af Red Barnet. Idéen om at lave frivilligt arbejde kom til Kathrine, fordi hun på netop det tidspunkt havde ”Sindssygt meget overskud,” som hun selv formulerer det. I sin søgen efter frivillige jobs opdagede Kathrine, at man mange steder skal arbejde i dagtimer eller weekender, men fleksibiliteten ved Barnets Ven tiltalte hende. ”Jeg ses kun med mit match-barn om eftermiddagen, når jeg kan passe det ind efter mit 8-16-job. Og vi ses fx aldrig i weekenderne, dem vil jeg gerne holde fri.”

Frivilligheden kalder: stress ned!

Men også i perioder uden overskud og huller i kalenderen er Kathrine glad for sit frivillige arbejdsliv: ”Jeg havde en periode på mit hverdagsjob, hvor jeg havde svært ved at holde min arbejdstid. Og hvor jeg ofte arbejdede meget længe og slet ikke kunne finde ud af at gå hjem, fordi der var så meget arbejde, som skulle laves.” Den stressede hverdag med manglende hænder på Kathrines arbejdsplads gjorde, at hun havde for mange timer og gik alt for sent hjem. Stressen var til at føle på. Hendes chef var med til at sætte en ramme for længden på hendes arbejdsdage, men også det frivillige arbejde og børnematchet var med til at få hendes hverdag ned i tempo og op i trivsel: ”Da jeg blev rollemodel for barnet, var det lige før flaskerne poppede på jobbet. For nu var der jo faktisk én, der ventede mig, og jeg havde en grund til at gå før fra job. Og det, tror jeg faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, har været med til, at jeg går hjem i ordentlig tid nu. Også de dage, hvor jeg ikke har mit barn. Det er en kæmpe succes!”

Påskeæg og en rørt far

Og apropos succeser, så er der ingen grænser for Kathrines opfindsomhed, når det gælder aktiviteter, hun kan lave med sit børne-match. Til påske tidligere i år havde ’påskeharen’ lagt påskeæg ud i Kathrines have, så hun og barnet kunne gå på jagt efter æggene sammen. Det var Kathrines mor, der havde planlagt æggejagten, og minderne fra Kathrines egen barndom blomstrede frem. At jagten på påskeæg var hyggelig, var både Kathrine og barnet enige om, og da barnets far hørte om den store oplevelse var han også begejstret. ”Han var tydeligt glad for, at jeg havde gjort noget ud af det for hans søn. Det er det, der giver allermest mening for mig i mit frivillige arbejde. At jeg kan se, hvor meget sådan en lille bitte ting betyder. Jeg følte mig som det heldigste menneske.”

Påskeharen har lagt en seddel til Kathrine og hendes børneven, der næsten ikke kunne være i sig selv af spænding. (Fotos: privat)

Kan frivillighed og hamsterhjul sameksistere?

Tidspres, hamsterhjulet og ulønnet arbejde er temaer, der ofte bringes i spil, når folk pointerer, at de ikke har tid til at udføre frivilligt arbejde. Men for Kathrine er det en smal sag at finde motivationen til at løfte hverdagen for et barn, der har brug for hende. Hun brænder for at gøre noget for andre, at gøre en forskel – og er vi egentlig ikke mange, der kender til den følelse? ”Nu kalder vi det godt nok ’frivilligt arbejde’,” siger Kathrine med et skævt smil, ”og det er jo primært, fordi vi ikke får lønkroner ubetalt. Men jeg får rigelig ’løn’ i samværet med mit matchbarn.” Om det er en hyggelig eftermiddag fyldt med gode snakke og grin, eller det er forældrene, der lyser op og viser taknemmelighed for hendes arbejde, så føler Kathrine, at relationen gavner både barnet og hende selv. Red Barnet Ungdoms aktivitet ”Barnets Ven” i Jylland er støttet af Ole Kirks Fond, og netop nu venter 13 børn i Randers på et match med en frivillig. En ung, engageret frivillig som Kathrine, der gør en børneverden til forskel.

 

INDSAMLING MED HJERTE ❤

Rasmus svømmer, løber og cykler for et bedre børneliv
Rasmus Nielsen er frivillig i Red Barnet Ungdom, far til Amelia på 3 år og er bidt af en gal motionist. Han har netop sat gang i et vildt indsamlingsprojekt til fordel for Red Barnet Ungdom og børn, der har det svært: Bedre Børneliv!

Følg Rasmus, støt projektet, og læs meget mere om løbe-, svømme- og cykel-myggen Rasmus på siden:

👉Bedre Børneliv >>

Gang i glimmeret på Vigerslev Allé

Af: Josephine Bjørling

>>Julepynten pryder vindueskarmene i hjemmet i Valby<<
21-årige Melika, der er frivillig i Red Barnet Ungdom, og 7-årige Karla, hendes Barnets Ven-match, skal mødes for at kreere julegaver i lange baner. På bordet foran dem ligger glimmer i alle regnbuens farver, og også en dekoration til kalenderlyset skal fikses. Der er nemlig ikke længe til jul. Udenfor daler sneen hvid, og Vigerslev Allé er indhyllet i de lysende fnug, mens trafikanterne passer ekstra på på den glatte vej.

Julefarverne vandt, da Karla skulle vælge, hvordan gaverne skulle se ud. (Foto: Mikkel Messell)

Da snakken falder på, hvor længe Melika og Karla har været venner, er Melika lidt i tvivl: ”Det kan være, Sofie kan huske det,” siger hun og råber til Karlas mor, for at vi kan blive klogere. Mor Sofie og lillebror Magne er blevet forvist til køkkenet af Karla, for at de hjemmelavede julegaver til familien kan forblive hemmelige. Sofie og Melika finder sammen frem til, at Karla har været Melikas børneven siden sensommeren 2023. Et lille halvt år er gået, siden Melika så en annonce for Red Barnet Ungdom og besluttede sig for at blive frivillig. ”Jeg har selv rigtig mange søskende. Og en bror, der har været med i et af Red Barnet Ungdoms projekter før. Så jeg kendte godt lidt til det.” Melikas drivkraft til at blive frivillig bunder i et ønske om at gøre en forskel – og også bare at have det hyggeligt imens.

Mor, du må ikke kigge!” Karla går helt i panik, da Sofie kommer til at stikke hovedet ud ad køkkendøren. ”Det er en gave!” Sofie løfter hænderne afvæbnende ”Jeg går, jeg går,” siger hun med et smil og sniger sig tilbage i køkkenets gemmekrog. (Foto: Mikkel Messell)

Relationsdannelse med et juletwist

Og der er da heller ingen tvivl om, at de to har det hyggeligt sammen. Latteren fylder stuen, når de to sidder og ”er krea sammen,” som Karla formulerer det. Hun styrer slagets gang og har totalt styr på gaveværkstedet, mens Tinka-nissehuen pryder hendes hoved som en glorie. Karla tøver ikke, da hun bliver spurgt, hvad det sjoveste, hun har lavet med Melika, er. Hun påpeger, at den julepyntehygge de to laver lige nu, er en af hendes yndlingsting, de har lavet. Melika fortæller om ture på Statens Museum for Kunst med Karla, og de dage hvor de to ser film, bager eller laver mad sammen. ”Ved du, hvorfor jeg har købt de her stearinlys?” bryder Karla ind. Hun er helt optaget af at pynte og vil vise alle sine smukke kreationer frem. ”Så kan man tegne på dem og putte dem ind i den her stjerne.” Så kan det blive til en juledekoration i miniformat.

Melika og Karla hjælpes ad, når gaveproduktionen er i gang. (Foto: Mikkel Messell)

Julestemningen er til at føle på hjemme hos Karla. Det er ofte her, de to ses, når der er tid i kalenderen. Karla går i 1. klasse, hvor hun har travlt med at læse og skrive, og Melika læser til tandplejer på Københavns Universitet. Et par gange om måneden er der tid til, at de to ses, og de skal snart ind at se teater sammen: ”Sådan noget julenoget,” siger Karla forventningsfuldt.

På gaven skal der stå mor. M-O-R. Jeg kan både skrive OG læse,” siger Karla, der stolt viser stolt nissebogen frem, hun har designet og forfattet omme i skolen. (Foto: Mikkel Messell)

“Så længe Karla synes, det er sjovt”

Melika, der er førstegangsfrivillig, sætter stor pris på relationen. ”Først og fremmest lærer jeg meget om mig selv ift. at håndtere forskellige situationer og blive mere sådan… nu har jeg jo også mange søskende i forvejen ikk’, men at blive mere tålmodig,” siger Melika, da hun funderer over sin rolle som frivillig og sin egen gevinst og læring. ”Jeg tror også, det er det der med at kunne være der for en anden. Så længe Karla synes, det er sjovt. Vi kan jo lide mange af de samme ting, så det er bare hyggeligt at være her.”

(Foto: Mikkel Messell)

Om de to er i BonBon-Land med alle de andre sjællandske vennepar i Barnets Ven, eller om Melika henter Karla efter skole, så de kan komme hjem og holde bagedag, ja, så er det tydeligt, at deres relation er værd at samle på. Barnets Ven er den mest populære aktivitet hos Red Barnet Ungdom, og vi har lige rundet 72 aktive matches mellem et barn og en frivillig i Københavnsområdet. Men der er stadig børn, der mangler en frivillig ven! Nationalt sidder der lige nu 110 børn og venter på at danne relationer til seje frivillige, der brænder for at give børnenes hverdag et løft og bringe smil på læben. Er den frivillige mon dig? Se hvordan du kan være med her >>

Barnets Ven i København er støttet af TrygFonden og Københavns Kommune

Frivillige forbilleder skaber pauserum på asylcenter

Af: Josephine Bjørling

>>Curiosity that motivates<<

Nysgerrigheden på, hvad et asylcenter er for noget, bragte Muna Guled til Asylcenter Ranum, hvor hun sammen med Idil Ibarahim og deres 4 medfrivillige har ansvaret for de 15 børn, der dukker op til deres aktiviteter. ”Jeg havde aldrig oplevet eller set et asylcenter, så da jeg fik at vide, at der var mulighed for at besøge og lære børnene, der bor der, at kende, var det en oplagt chance,” siger Muna, der slet ikke havde svært ved at vælge mellem alle de frivilligprojekter, Red Barnet Ungdom tilbyder. Idil havde heller ikke prøvet at være på et asylcenter før, og hendes kendskab til livet på asylcenter var mest baseret på mediernes billede og historierne i hendes familie: ”Mine forældre flygtede fra deres hjemland, og de mennesker, der bor på Ranum, har jo været igennem meget af det samme. Så jeg har helt automatisk en meget stærk følelse af sympati for de familier og børn, som opholder sig der.

Børneglæden er en påmindelse om styrken i positivitet og venlighed

Det er helt sikkert de mennesker, Idil og Muna møder i deres frivillige virke, der gør størst indtryk på dem. På Asylcenter Ranum bor både voksne, unge og børn i alle aldre, og det er børnene, Idil tænker på, da hun skal nævne sin største motivationsfaktor for at være frivillig i RBU’s projekt Børn på Flugt: ”Jeg kan se glæden i børnenes ansigter, hver gang vi kommer. De har visse forventninger til os, og det driver mig til at opfylde deres ønsker.

Ansigtsmaling i vilde farver, tegnestationer, hvor fantasien slippes løs på papiret og rundboldkampe, hvor grinene smitter, og bolden flyver om ørerne på både børn og frivillige er bare nogle af de aktiviteter, Idil og Muna er med til at igangsætte, når de er på Ranum. De legende aktiviteter, som frivilliggruppen står for, får Idil også selv meget ud af: ”Jeg laver også det frivillige arbejde for mig selv, så jeg kan lære nyt, blive udfordret og få en masse nye erfaringer, som jeg kan tage med videre og bruge i min hverdag.

Også Muna bliver inspireret på Ranum og bruger sine erfaringer i dagligdagen: ”På trods af de udfordringer, børnene står overfor, formår de altid at bevare en positiv attitude. Deres glæde er virkelig beundringsværdig, og det er noget, jeg forsøger at inkorporere i min egen dagligdag. Det er en inspirerende påmindelse om styrken i positivitet og venlighed, selv når man står over for svære situationer.

Når efteråret falder på, laver Red Barnet Ungdom sommetider efterårskoloni. Her er det indsatsen Børn på Flugt, som Børn på Asylcentre hører ind under, der er afsted i Nordjylland.

Børnene skal smile og have det sjovt. Det er min mission, hver gang vi tager derud,” siger Idil, når hun gør sig tanker om det ansvar, hun løfter på sit frivillige arbejde.


Tid til frivillighed

Både Muna og Idil har en hverdag fyldt med studie, arbejde, venner og familie, så hvordan har de overhovedet tid til at være frivillige for børnene på Ranum Asylcenter? ”Normalt bruger vi hver anden søndag på asylcenteret ca. 5 timer ad gangen. Så det kræver ikke voldsomt meget tid at være frivillig, hvilket overraskede mig.” Muna er glad for de relativt få timer, der skal sættes af til det frivillige arbejde, hvor man er intenst sammen med børnene og derefter holder en lille pause. Medbestemmelse og autonomi over deres frivillige arbejde, er altafgørende for et frivilligt arbejdsliv, der kan fungere i harmoni med deres øvrige hverdag. Også Idils hverdag er travl, så hun sætter pris på den meget faste struktur, og at aktiviteterne på Ranum planlægges langt ud i fremtiden ”Min hverdag er ret travl, men godt struktureret ift. mit frivillige arbejde. Så det er meget overskueligt ift. min hverdag.

Idil balancerer nemt en hverdag med studie, frivilligt arbejde, sociale forpligtelser og hverdagens gøremål. (Foto: privat)

Minder om en fjern fortid

Det frivillige arbejde med børnegruppen bringer begge de unge kvinder glade minder om deres egen barndom. ”Min yndlingsaktivitet er en leg, vi kalder politi og røvere, som jeg også legede meget som barn,” siger Muna med et smil på læben. Til de ældre børn organiserer frivilliggruppen typisk udendørsaktiviteter, og de yngre er særligt glade for ’kreabordet’, som er fyldt med farveblyanter, sakse, papir og maling i alle regnbuens farver.

Idils kreativitet får frit spil, når hun lader penslen male Spiderman i ansigtet på et af børnene, der sidder bomstille. (Foto: Muna Guled)

Børnene på Ranum varierer meget i alder, og det får Idil til at tænke på sin opvækst, hvor hendes venner og familie også var spredt aldersmæssigt, men kom godt ud af det med hinanden alligevel.

 

Jeg nyder virkelig at komme ud til børnene og deres familier, give dem en kort pause fra deres hverdag,” siger Muna.

Muna og Idil er to af Red Barnet Ungdoms seje ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for de børn og unge, der nyder godt af deres frivillige engagement. Hvis du er blevet inspireret af deres historie og selv har fået lyst til at blive frivillig på et asylcenter, så skriv til os her. Så skal vi nok kontakte dig og hjælpe dig med at forløse dit frivillige potentiale❤

Bålhygge med børn fra Avnstrup Asylcenter i 2020

Lokalforeningsråd i efterårets mulm og mørke

▶OVERBLIK▶HVAD ER? | ▶UDDANNELSE | ▶HVOR ER? | ▶TILMELD

>>Hvis jeg skulle være frivillig i Red Barnet Ungdom, ville jeg være politisk frivillig i en lokalforening<<

Sådan lyder det fra Ronja Hyldkrog, der var primus motor, da vi i efterårets mulm og mørke holdt lokalforeningsråd.

  

Frivilligkrise eller…?

20 lokalforeningsfrivillige fra Nordjylland til Køge deltog i årets LFR. De fik mulighed for at se hinanden an og brainstorme over de tre vigtigste temaer for lokalforeningerne. Vi har spurgt Ronja, om sløret kan løftes for temaerne. Men kagedåsen er lukket – det er simpelthen hemmeligt, hvad de kom frem til! Udover den fælles sparring, der er kernen i LFR, blev de frivillige blæst bagover af Aline Højholts fede oplæg. Aline, der er organisationskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, satte spotlight på frivilligkrisen – men er der overhovedet sådan en? Og hvordan motiverer vi potentielle frivillige, så de overhovedet får lyst til at blive en del af Red Barnet Ungdom?

De lokalforeningsfrivillige har fingeren på pulsen med hvad der motiverer de frivillige, hvilke forandringer, de frivillige ønsker sig, og hvad der virker ift. fastholdelse – de lokalforeningsfrivillige er jo netop selv blevet i organisationen i laaang tid. Så når de går på gader og stræder, ved de lige, hvilke knapper de skal trykke på for at tiltrække potentielle frivillige.

Lokalforeningerne sidder på en stor portion guld

…i overført betydning naturligvis💸

Dem, der sidder i lokalforeningernes bestyrelser, har erfaringer med fra deres frivillige liv ”på gulvet”. De er i kontakt med de menige frivillige, men har også en hel masse viden om værdierne og strukturerne i organisationen. Og den viden ER altså guld værd – så den må ikke gå til spilde. Det er også derfor, at heeele snakken om at hæve aldersgrænsen på de politisk valgte nationalbestyrelsesmedlemmer er startet blandt medlemmerne i en lokalforening. De ved godt, hvilken guldgrube af ressourcer de sidder på, og de brænder så meget for Red Barnet Ungdom, at de bare så gerne vil blive her lidt længere, selvom de nærmer sig den store stygge 30-årsgrænse.

Som lokalforeningsfrivillig har du mulighed for at sætte en dagsorden lokalt, have indflydelse på ungdomsorganisationens form og arbejde politisk med Red Barnet Ungdom i ryggen. Vil du være med, så klik her 💗

En rollemodel brød Emils rollemønster

>>Mændenes Internationale Kampdag er ikke kun for mænd<<

D. 19. november blev Mændenes Internationale Kampdag markeret. Red Barnet Ungdom har sat spotlight på det mentale helbred og mistrivsel hos unge mænd og drenge. Det gør vi, fordi alt for mange unge mænd og drenge oplever ikke at kunne tale om, ikke at være okay, og de er overrepræsenterede i mistrivsels-, ensomheds- og selvmordstatistikker verden over.

Emil Midjord Christensen får ordet i anledning af mærkedagen. Emil har allerede som 25-årig fået nogle hårde slag af livet, og han har samlet til bunke af forskellige erfaringer med både manderoller, rollemodeller og desværre også mangel på sidstnævnte. På sine sociale medier er Emil fortaler for drenge og mænds sundhed og trivsel, og han bruger sine platforme aktivistisk til at belyse emnet.

Drengens manderolle – hvordan rækker man ud?

Jeg er fortaler, fordi jeg selv har gennemgået en masse ret svære ting i mit liv. Jeg har været hele møllen igennem. Jeg kommer fra et sted, hvor jeg ikke havde lyst til at leve det her liv mere. Helt bogstaveligt. Til nu at være et sted, hvor jeg føler, at jeg har lyst til livet igen. Og fordi jeg har haft de oplevelser i så ung en alder, er det nu blevet til en stor drivkraft i mig at kunne give tilbage og dele mine erfaringer,” siger Emil og fortæller om, hvordan han opdagede, at det ikke er normalt at have det så mentalt dårligt.

Jeg snakkede med min mor om det på et tidspunkt – da jeg gik i 1.g og havde noget, der lignede en spiseforstyrrelse. Jeg blev sendt til psykolog, men jeg var slet ikke et sted, hvor jeg kunne indse, at der var et problem. Jeg tænkte ligesom bare, at det var normalt at have det sådan her,” beretter Emil og fortsætter: ”På et tidspunkt havde jeg det alvorligt dårligt og spurgte min læge:

’Hvor mange gange om ugen skal man tænke på at tage sit eget liv, før det er unormalt?’ – og hun svarede ’Det skal man aldrig tænke!’

Den udmelding var en kæmpe øjenåbner for Emil, der havde gået helt alene med de allersværeste tanker i lang tid. Går du eller nogen, du kender, med selvskadende- eller selvmordstanker, så kan du ringe til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan også skrive til Livsliniens mailrådgivning – de er klar til at tage telefonen hver dag året rundt mellem kl. 11:00-05:00.

En rollemodel brød mit rollemønster

Jeg oplevede et stort traume som barn og gik igennem hele mit liv uden at føle, at nogen forstod, hvem jeg var eller så mig rigtigt. Da jeg så mødte min rollemodel, havde jeg pludselig én, der kunne tale det samme sprog og var på bølgelængde med mig. Det ændrede hele min verden. Hvis ikke jeg havde kunnet snakke med ham om det dengang, så tror jeg ikke, at jeg havde været her den dag i dag,” fortæller Emil og slår ud med armene: ”Det var en mandlig rollemodel, som fik mig i gang med min terapi og fik mig i gang med hele min bedringsproces.

“Jeg vil gerne nå ind til unge mænd og drenge på samme måde, som min rollemodel nåede ind til mig,” pointerer 25-årige Emil, der gavmildt deler ud af sig selv og sine erfaringer med, når livet giver knubs og føles ubærligt. (Foto: Ronja Hyldkrog)

Formår vi at gøre unge drenge klar til livet?

Emil slutter sin tankerække af med at reflektere over, hvordan samfundet desværre er med til at forstærke drenges og mænds mistrivsel ved ikke at give plads til alle følelser på lige kår: ”Der findes ikke dårlige følelser og gode følelser – alle følelser er vigtige. Jeg tror, vi skal væk fra præstationssamfundet, og vi skal holde op med at måle og veje børn og teste dem på deres færdigheder,” siger Emil og slutter: ”Vi kan jo se, at mænd er overrepræsenterede i selvmordsstatistikkerne … det taler jo også ind i, at vi ikke formår at gøre de unge drenge klar til livet. Vi bliver gjort klar til at skulle præstere. I stedet skulle vi måske lære at mærke os selv.”

Emils historie er desværre ikke enestående. Men det er enestående, at han deler så gavmildt ud af sig selv. At han er åben om sin vej i livet, sin terapi og sin bedringsproces. Vi er meget beærede over at kunne dele Emils historie, tanker og refleksioner her, og hvis du er blevet nysgerrig på at lære mere, kan du følge med her og blive endnu klogere på hans historie, og hvilken rejse, han har været på, for at blive til den mand, han er i dag.

Har du mod på at være mandlig rollemodel for et barn, der har det svært? Så læs om vores projekt Barnets Ven her.

A new queen in town

Af: Josephine Bjørling

>>Jeg tror ikke, det var helt tilfældigt, at jeg landede i Red Barnet Ungdom<<
Med rungende bifald, strålende smil og anerkendende blikke tog Red Barnet Ungdoms medlemmer imod deres nye forperson, da hun blev valgt til posten på landsmødet d. 4. november 2023. Maja Mette Østerhaab Andersen tager over efter Caroline Wégens, som havde siddet på posten i 2 år. Majas rejse til toppen af nationalbestyrelsen har været fin og lang og ligner mange andre frivilliges rute i Danmarks dejligste ungdomsorganisation.

Maja var næstforperson under Carolines regeringsperiode, og de to havde et stærkt samarbejde. Her får Maja overdraget tronen med lykønskninger og et stort knus. (Foto: Lasse Olsen)

De sidste 4 forpersoner i Red Barnet Ungdom har været unge, seje kvinder.
De mødtes i vores photobooth til landsmødet og fik knipset et par polaroids til mindebogen.
(Foto: privat)

En frivilligrejse

Maja har lavet frivilligt arbejde, siden hun var 15 år gammel, hvor hun som badmintontræner satte skik på de 6-9-årige i den lokale badmintonklub i Sønderjylland. Men intet varer evigt, Maja rykkede til Århus, og efter gymnasietiden her havde hun primært tænkt sig at give sig i kast med et sabbatårsarbejde, at tjene nogle penge og så lige afse lidt tid til frivilligt arbejde. Det er vist en sabbatårsmodel, mange af os kan nikke genkendende til.

Da det netop ikke var fremmed for Maja at arbejde med børn, faldt hun over RBU. Her blev hun først del af en læringscafé og i 2016 også en venskabsgruppe. ”Venskabsgrupperne var dengang helt nye, så jeg fik muligheden for at være med til at starte den op fra bunden,” siger Maja, der mindes sin 7 år lange rejse i Red Barnet Ungdom. Vores nye forperson har altså haft hænderne i mange af RBU’s aktiviteter, og hendes vej til forpersonsposten er brolagt med et væld af frivilligt engagement.

Det har nok altid lagt i kortene, at jeg ville komme til at engagere mig indenfor noget med børn og unge,” beretter Maja på syngende jysk.

Socialt sammenhold og kampen for bedre børneliv

Majas hverdag i Århus blev løftet af hendes frivillige arbejde. Spændingen i at starte noget nyt op fra bunden gav en følelse af medbestemmelse og initiativrigdom. ”Det var også ret unikt, fordi det bare var en virkelig god frivilliggruppe, hvor vi havde det godt socialt sammen,” siger Maja, da hun forklarer, at det ikke kun var kernen i det frivillige arbejde, der betød noget for hende. Mange af vores frivillige oplever, at deres medfrivillige og lokalforeningsbestyrelser er med til at fastholde gejsten for det frivillige arbejde, og det er noget, Maja spejler sig i. Et dygtigt og engageret team løfter alles arbejdsindsats og trivsel.

Venskabsgrupperne har selvfølgelig både børn og frivillige, men også projektledere, der har et lidt større ansvar for at udvikle gruppen og være dem, de andre frivillige kan gå til, hvis der er noget. Maja arbejdede sig videre i organisationen og blev projektleder i sin venskabsgruppe; en rolle, hun havde i flere år. ”Det har været det allermest givende for mig, fordi jeg kom til at arbejde med et område, som jeg både havde en personlig og faglig interesse for,” siger Maja, der altså oplever, at hun og RBU er et ret godt match.

Frivillig i medgang og modgang

Også når det var svært, har Maja lært af og brændt for sit frivillige arbejde. For frivillighed er desværre ikke altid en dans på roser, selvom alle i organisationen gør deres bedste for at arbejdsopgaverne i RBU bliver en leg. Den diversitet, folk i Red Barnet Ungdom møder og repræsenterer, er en gave og et must for, at inklusion og mangfoldighed rent faktisk er værdier, vi kan stå ved og have som en helt naturlig del af vores hverdag. Majas erfaring som projektleder pustede til den ild, der er hendes interesse for integration og kulturmøder. ”Jeg oplevede jo desværre, hvordan børnene i min venskabsgruppe oplevede diskrimination, når vi var ude. Så her fandt jeg ud af, at arbejdet med kulturmøder og antidiskrimination var noget, jeg i den grad skulle arbejde videre med,” påpeger Maja, der tydeligt er drevet af en stærk retfærdighedssans.


Nuværende næstformand, Benjamin, og forperson, Maja, var med til at repræsentere Red Barnet Ungdom i Copenhagen Pride-paraden tilbage i sommeren 2023. (Foto: Josephine Bjørling)

Majas fokus på antidiskrimination skubbede hende i retningen af noget mere politisk og organisatorisk arbejde, og hun stillede op som forperson for Aarhus lokalforening. ”Jeg var meget nervøs for det, men jeg har bestemt ikke fortrudt det,” siger Maja om springet fra menig frivillig, der arbejder direkte med børn, til rollen som politisk, organisatorisk frivillig i en lokalforening og senere i nationalbestyrelsen, der arbejder mere i kulissen.

På mange måder kan man sige, at det var mit frivillige arbejde i venskabsgruppen, der inspirerede mit uddannelsesvalg,” siger Maja, der har en kandidatgrad i religionsvidenskab med speciale i religionssociologi fra Københavns Universitet.

Forperson og fredsvalg

Selvom der var fredsvalg til alle valgbare poster på landsmødet, kom Maja ikke udenom følelsen af, at der var masser på spil. Klapsalverne fra organisationens medlemmer og de store smil, der mødte Maja, da hun overtog titlen som forperson for nationalbestyrelsen, betød særligt meget for hende, fordi hun kendte mange af de fremmødte. ”Jeg har været og er frivillig sammen med flere af dem, så det var virkelig dejligt at mærke deres store opbakning. Særligt i dette øjeblik,” fortæller Maja, der var lettet over den support, hun kunne mærke, da hun for første gang stod foran forsamlingen som forperson. ”Det var også rørende, fordi deres bifald føltes som en kæmpe anerkendelse – både af mig og mit arbejde og engagement i RBU.” Støtten til Maja er fuldt forståelig, og vi glæder os til at følge med i hendes frivillige rejse, der endnu engang har nået nye højder.

Jeg havde aldrig tænkt, da jeg startede, at jeg en dag ville blive forperson i nationalbestyrelsen!” (Foto: Lasse Olsen)