Bliv frivillig i Lektievenners koordinerende gruppe

 

"

Er du interesseret i koordination, organisering og projektledelse? Og brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn med skoleproblemer? Bliv projektkoordinator for projektet Lektievenner i din by.

Lektievenner er en en-til-en-lektieordning, hvor unge frivillige hjælper elever, som har det svært i skolen. Sammen får de styr på lektierne og andre faglige udfordringer, når de mødes én gang om ugen i barnets hjem.

Som medlem af en koordinerende gruppe indgår du i et team af frivillige, der leder og koordinerer projektets frivillige i dit lokalområde. Du er med til at introducere nye frivillige, give nye lektievenne-match en god start, afholde fælles arrangementer og sikre projektets udvikling. Din indsats vil have stor betydning for, at projektet lever op til sine mål, og at både børn og frivillige trives!

Projektet er at finde i følgende byer: Aalborg, Aarhus, Odense og København.

♥ JA, SELVFØLGELIG VIL JEG VÆRE FRIVILLIG!

For at blive frivillig i dette projekt skal du være 18-29 år gammel og kunne afsætte omrking 10 timer om måneden til arbejdet.
Du vil løbende blive tilbudt kurser, der ruster dig til at være lektiehjælpere.