Frivillig i en Fokuscafé

Vær med til at hjælpe børn, der har brug for støtte til matematikken

Alt for mange unge forlader grundskolen uden de nødvendige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse og komme godt videre i livet. Særligt er der mange børn og unge, der kæmper med matematikken. Fokuscaféerne er derfor målrettet børn og unge i 4.-7. klasse, der har behov for at arbejde fokuseret med matematik over en kortere periode. 

faglige og personlige succesoplevelser

Du kan være med til at give disse børn faglige og personlige succesoplevelser ved at tilbyde tid, nærvær og møder i øjenhøjde for børn og unge, der har behov for en ekstra hånd med matematikken. De primære aktiviteter er lektielæsning og aktive matematikfaglige læringsøvelser, som både træner børnenes faglighed og bidrager til øget trivsel gennem styrkelse af personlige og sociale kompetencer.  

Som frivillig deltager du i Fokuscaféen én gang om ugen i ca. 2 timer i en periode på 15 uger. Sammen med et hold af andre frivillige støtter du børnene gennem både faglig hjælp og sjove aktiviteter. Det vigtigste er ikke, at er ekspert i matematik, men at du har lyst til at engagere dig i børnene og bidrage til et trygt og positivt læringsmiljø. 

5 grunde til at være frivillig i en Fokuscafé 🖤 
  • Du får erfaring med faglig støtte og udvikler dine pædagogiske evner 
  • Du får nye kompetencer til dit CV og et frivilligbevis til din kvote 2-ansøgning 
  • Du skaber meningsgivende oplevelser for og med børn, der har brug for ekstra støtte 
  • Du får løbende kompetenceopbyggende tilbud 
  • Du bliver en del af et stærkt netværk og fællesskab, der brænder for at gøre en forskel 

100 % af de frivillige oplever arbejdet som meningsfuldt, og 97 % mærker, at de gør en reel forskel for det barn eller den unge, de hjælper. Samtidig fortæller 95 %, at de udvikler sig personligt og socialt gennem deres frivillige engagement. 

Gør det! Det er et meget givende og mega fedt arbejde, hvor man får ansvar, nye bekendtskaber og mulighed for at gøre en forskel for børn/unge 

ANDRE NYTTIGE LINKS:

4

BLIV Frivillig i vores børne- og ungebarometer

Jeg vil være frivillig i en Fokuscafé

Udfyld nedenstående, så ringer vi dig op

Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulenter, der vil fortælle dig mere om dine muligheder. For at blive frivillig skal du være under 30 år.

Du skal også være medlem og kunne fremvise en ren børneattest – det er ganske let at få styr på og det kan du høre meget mere om når du bliver ringet op.