Frivillig i en lille café
vær med til at hjælpe BØRNEHAVEbørn godt videre i livet
Sprog er grundlaget for al senere læring. Jo stærkere et barns sproglige færdigheder er, desto bedre rustet er barnet til at lære nye ting. Som frivillig i en Lille Café er du med til at støtte børn i alderen 4-6 år, der har brug for ekstra hjælp til deres sproglige udvikling, og hjælpe dem godt videre i livet.
Øvelser, leg og samarbejde
I Lille Caféerne er der fokus på de større børn i dagtilbuds sproglige udvikling ved at styrke deres evne til at tale og forstå. Den primære aktivitet er øvelser baseret på leg og samarbejde, såsom højtlæsning, billedkort, sang og musik, rim og remser, rollelege og diverse sproglege.
Lille Caféerne finder sted i lokale dagtilbud, og som frivillig deltager du i Lille Caféen én gang om ugen i ca. 1 time. Sammen med et hold af andre frivillige støtter du børnene gennem både faglig hjælp og sjove aktiviteter.
5 grunde til at være frivillig i en Lille Café 🖤
- Du får erfaring med faglig støtte og udvikler dine pædagogiske evner
- Du får nye kompetencer til dit CV og et frivilligbevis til din kvote 2-ansøgning
- Du skaber meningsgivende oplevelser for og med børn, der har brug for ekstra støtte
- Du får løbende kompetenceopbyggende tilbud
- Du bliver en del af et stærkt netværk og fællesskab, der brænder for at gøre en forskel
100 % af de frivillige oplever arbejdet som meningsfuldt, og 97 % mærker, at de gør en reel forskel for det barn eller den unge, de hjælper. Samtidig fortæller 95 %, at de udvikler sig personligt og socialt gennem deres frivillige engagement.
Du får mindst lige så meget ud af det som børnene, du hjælper.
- Frivillig i en Læringscafé
ANDRE NYTTIGE LINKS:
Jeg vil være frivillig i en lille café
Udfyld nedenstående, så ringer vi dig op
Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulenter, der vil fortælle dig mere om dine muligheder som frivillig. For at blive frivillig skal du være under 30 år.
Du skal også være medlem og kunne fremvise en ren børneattest – det er ganske let at få styr på og det kan du høre meget mere om når du bliver ringet op.