Vi taler ofte om at beskytte børn mod skærmene, men glemmer, at de første, der deler børn online, ofte er de voksne. Vi har brug for nye digitale normer, der beskytter børns digitale privatliv

Regeringen har besluttet at indføre en aldersgrænse for børn og unge på sociale medier. Det er et vigtigt skridt og et nødvendigt signal om, at vi som samfund begynder at tage børns digitale liv alvorligt. Men beskyttelse stopper ikke ved login-alderen.

Vi taler ofte om skærme, algoritmer og techgiganter, men glemmer, at de første, der deler børn online, ofte er os selv. Voksne, der gerne vil vise verden, hvor søde deres børn er. Men kærlighed fritager os ikke for ansvar, og gode intentioner beskytter ikke mod digitale spor.

FN’s børnekonvention bygger på et særligt børnesyn: At børn ikke blot er nogen, vi skal forme, men individer med egne holdninger, drømme og grænser. De har brug for beskyttelse, men også for reel inddragelse og mulighed for at deltage i det samfund, der former dem.

Vi står midt i et digitalt skift, hvor børn i stigende grad udsættes for det, forskningen beskriver som online indholds-, kontakt- og adfærdsrisici. Deres digitale liv begynder, længe før de selv får en profil, i billeder, som voksne deler.

Det, der var et øjeblik, bliver til et dataaftryk, et digitalt efterliv uden slutdato. Et vidnesbyrd om en barndom, barnet ikke længere ejer.

For når et billede først ligger online, mister vi kontrollen. Det kan redigeres, sælges videre eller bruges i sammenhænge, barnet aldrig har sagt ja til.

Derfor har vi brug for et nyt, tidssvarende børnesyn. Et, der ser børn som mennesker i egen ret. For det er ikke barnet, der skal håndhæve sine rettigheder, men de voksne, der skal tage ansvaret for at beskytte dem.

I Red Barnet Ungdom har vi valgt at tage den forpligtelse alvorligt. Derfor har vi indført en fotopolitik, der betyder, at børn aldrig må vises genkendelige på billeder eller video – heller ikke med samtykke. Det er et af de første konsekvente skridt i Danmark for at beskytte børns digitale privatliv.

Derfor opfordrer jeg til, at voksne, der deler billeder af børn – fra forældre til fagfolk – stopper op et øjeblik, før de trykker ’del’, og spørger sig selv, om barnet virkelig skal kunne genkendes.

Vi skal turde sætte grænser for os selv, ikke for at skjule børnene, men for at give dem retten til at blive mennesker, før de bliver profiler.

Læs hele debatindlægget på Informations hjemmeside