Bliv projektleder for en venskabsgruppe i Roskilde

Kan du lide at koordinere, motivere og tage ansvar? Vil du gerne have ledelseserfaring og samtidig hjælpe sårbare børn? Så bliv projektleder i en venskabsgruppe!

Børn der er flyttet ud af et asylcenter til en ny by føler sig ofte ensomme. De kender ikke byen og har få venner.

Som projektleder i en venskabsgruppe i Roskilde leder og koordinerer du sammen med andre projektledere et team på ca. 10 unge frivillige, der fast mødes med en gruppe på 8-10 børn i alderen 6-12 år. De laver sjove aktiviteter såsom at besøge den lokale legeplads, biblioteket, tage på besøg i den lokale fodboldklub eller gå ture – kun fantasien sætter grænser. Målet er at skabe venskaber blandt børnene og give dem kendskab til mulighederne i deres lokalområde.

Som projektleder er du med til alt fra at give børnene gode oplevelser til at lave vagtplaner, afholde teammøder, være kontaktperson til sekretariatet og sikre projektets udvikling. Som projektleder har du stor betydning for, at projektet lever op til sine mål og at både børn og frivillige trives.

5 grunde til at blive frivillig projektleder i en Venskabsgruppe 🖤

  • Du bliver en del af et stærkt netværk og fællesskab af unge engagerede frivillige
  • Du får erfaring med organisering, planlægning og frivilligledelse og kompetencer til dit CV
  • Du bliver tilbudt relevant uddannelse, såsom uddannelsesdage, supervision mm.
  • Du giver udsatte børn støtte og gode oplevelser
  • Du gør verden til et mere børnevenligt sted

JA, JEG VIL GERNE VÆRE FRIVILLIG!

Udfyld nedenstående, så ringer vi dig op 📞
Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulenter, der vil fortælle dig mere om dine muligheder som frivillig projektleder i Red Barnet Ungdom. For at blive frivillig skal du være mellem 18 og 30 år og kunne arbejde frivilligt 4-5 timer om ugen. Du skal også være medlem og kunne fremvise en ren børneattest – det er ganske let at få styr på og det kan du høre meget mere om når du bliver ringet op.