Bliv projektleder for en venskabsgruppe

Kan du lide at koordinere, motivere og tage ansvar? Vil du gerne have ledelseserfaring og samtidig hjælpe børn i udsatte positioner? Så bliv projektleder i en venskabsgruppe!

Børn der er flyttet ud af et asylcenter til en ny by føler sig ofte ensomme. De kender ikke byen og har få venner.

Som projektleder i en venskabsgruppe leder og koordinerer du sammen med andre projektledere et team på ca. 10 unge frivillige, der fast mødes med en gruppe på 8-10 børn i alderen 6-12 år. De laver sjove aktiviteter såsom at besøge den lokale legeplads, biblioteket, tage på besøg i den lokale fodboldklub eller gå ture – kun fantasien sætter grænser. Målet er at skabe venskaber blandt børnene og give dem kendskab til mulighederne i deres lokalområde.

Som projektleder er du med til alt fra at give børnene gode oplevelser til at lave vagtplaner, afholde teammøder, være kontaktperson til sekretariatet og sikre projektets udvikling. Som projektleder har du stor betydning for, at projektet lever op til sine mål og at både børn og frivillige trives.

♥ JA, JEG VIL GERNE VÆRE FRIVILLIG!

Du skal være mellem 18 og 30 år og medlem af Red Barnet Ungdom (pris 150 kr. pr. år). Du forventes at kunne arbejde frivilligt 4-5 timer om ugen som projektleder.

Projektet er at finde i følgende byer:  Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Roskilde, Slagelse, Næstved, Køge, Odense, Svendborg, Århus, Aalborg, Viborg, Silkeborg og Randers.