Hvordan er det at være frivillig på en Koloni?

Lær projektet Koloni at kender fra Simon som er frivillig


Hvorfor har du valgt at være frivillig?
"

”Min veninde er i Red Barnet Ungdom, og hun spurgte om jeg ikke ville være med. Da jeg så mødte børnene, fik jeg virkelig smag for at være frivillig. Jeg havde det bare vildt fedt med børnene. Så det startede ret tilfældigt, men det endte med at jeg bare ikke kunne lade være med at være med”.

Ville du anbefale andre unge at blive frivillig i Kolonierne?

”Helt klart! Det er simpelthen så givende en oplevelse! Det er den fedeste følelse, når man tager hjem fra kolonien, og man har sådan en lettelse i kroppen, velvidende at man har givet børnene nogen fede dage. Børnene får mulighed for bare at lege og danse på bordene, og glemme deres hverdag for en stund. Udover det, er det fedt at være frivillig på grund af det sociale, vi har et rigtig god netværk de frivillige imellem”.

Hvad vil det sige at være frivillig i lige netop Kolonierne?

”Vi bliver opdelt i grupper, og hver gruppe får tildelt hver deres blok, i løbet af de dage vi er der. Hver gruppe må så frit planlægge, hvad der skal ske i deres blok. Man skal så bestemme lege, spil, temaer, poster og alt muligt andet. Det er kun fantasien der sætter grænser! Ellers handler det bare om at lege, få børnene til at være glade, og selv at være glad”.

Hvad oplever du børnene får ud af projektet?

”De får lov til slet ikke at bekymre sig om noget! De møder nye venner, der er i samme situation som dem selv. Nogen der forstår deres situation. De glemmer alt det hårde, som de har i deres hverdag, og får lov til bare at få en fed oplevelse. ”