Fakler

FN’s BØRNEDAG: Den 20. november markerer vi FN’s Børnedag 2025 – og vi rykker ud i hele landet for at skabe opmærksomhed om børns rettigheder.

Børns rettigheder bliver ikke virkelighed af sig selv – det er de voksnes ansvar

En mærkedag – og en påmindelse
Mere end hver femte ung i Danmark føler sig ensom og over 50.000 børn vokser op i fattigdom. Det er en klar besked om, at ikke alle børn og unge i vores land reelt har de rettigheder, vi hylder i dag. I dag markerer vi FN’s Børnekonventions 36-års fødselsdag. En vigtig milepæl – men også en tydelig påmindelse om, at alt for mange børn og unge i Danmark stadig ikke får den barndom, de har ret til.

Når rettigheder ikke mærkes i hverdagen
I Red Barnet Ungdom møder vores frivillige hver dag børn, der længes efter fællesskab, tryghed og voksne, der lytter. Vi skaber rum, hvor børn bliver set, hørt og taget alvorligt – i læringscaféer, venskabsgrupper, på asylcentre og krisecentre. Men tallene viser, at der er behov for langt mere.

Børn har ret til at blive inddraget
Hvis vi vil sikre børns rettigheder, skal vi starte med at høre dem. Artikel 12 i Børnekonventionen slår fast, at børn har ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører deres liv. Alligevel bliver deres stemmer stadig ofte overset. Det er ikke kun problematisk – det er et brud på deres rettigheder.

Derfor arbejder vi målrettet med børneinddragelse. Og vi ser effekten: Børn får mod på at sige deres mening. De oplever at blive taget alvorligt. De opdager, at deres stemme betyder noget.

Alle har ret til at blive set
På FN’s Børnedag står vores frivillige på gaden med fakler og budskaber, der minder os alle om én vigtig pointe: Børns rettigheder bliver ikke virkelighed af sig selv. Det kræver voksne, der tager ansvar – i hjemmet, i skolen, i politik og i alle de fællesskaber, der omgiver børn.

Lad os se børnene. Lytte til dem. Og give dem den stemme, de allerede har ret til.

Red Barnet Ungdom

Her kan du læse meget mere om vores aktiviteter:

Bpf forsiden

BARNETS VEN

Frivillige rollemodeller bliver hver især tilknyttet et udsat barn, som de laver sjove og hyggelige aktiviteter med. De deltager desuden i fællesarrangementer med andre rollemodeller og børn.

Banner mobil frivillig

VENSKABSGRUPPER

Flygtningebørn, som er flyttet ud af asylcentret, kan let føle sig alene og kender ikke til mulighederne i deres nye lokalområde. Vi introducerer børnene for hinanden, giver dem gode oplevelser og nye venskaber.

LÆRINGSCAFÈER

I Læringscaféerne hjælper vores frivillige udsatte børn med lektiehjælp og styrker deres lyst til at lære igennem aktive læringsøvelser som ordbingo, regnestafet og geografiquizzer.

Laering lektier

BØRN PÅ KRISECENTER

Børn på krisecentre er en særlig sårbar gruppe, der ofte bærer på bagage fra et hjem præget af vold. Vi skaber en gladere hverdag, hvor børnene kan få lov til at være børn.

Lekter frivillig

LEKTIEVENNER

Vores Lektievenner er hver især knyttet til et enkelt barn, som de besøger en gang om ugen. Det giver barnet tid, ro og støtte til at få styr på både 7-tabellen og dansk grammatik. 

Laeringscafe frivillige

På et asylcenter er der ikke mange muligheder for at udvikle faglige eller sociale færdigheder. Vores projekter giver børnene et pusterum fra hverdagen og nyt indhold i deres dagligdag.

Klartiluddannelse1

KLAR TIL UDDANNELSE

Klar til Uddannelse er en forebyggende indsats for unge i 8.-10. klasse, der har brug for et fagligt løft, eksamensstøtte, hjælp til at vælge en uddannelse og se egne styrker og potentiale.