Læringskolonier

Tag med på læringskoloni som frivillig, og giv sårbare børn en miniferie fuld af sjov, eventyr og nye venskaber!

Børn og frivillige på koloni griner og har det sjovt

Tag en weekend ud af kalenderen og giv børn i udsatte positioner en mindeværdig miniferie og et frirum fyldt med oplevelser, leg, kreativitet og nye venskaber.

Bliv frivillig på en koloni og vær med til at give de deltagende børn en weekend fyldt med gode oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. Vores læringskolonier har fokus på succes med læring, og som frivillig er du med til at styrke børns nysgerrighed og interesse for læring gennem metoder i børnehøjde. Derfor laver vi sjove læringslege og aktiviteter, men selvfølgelig er der er også masser af tid til alt det, man ellers forbinder med en koloni – råhygge, venskaber og mindeværdige stunder.

Fællesskab i centrum

Fællesskabet er i centrum, og du kan være med til at give børnene et ekstra skulderklap, sjove oplevelser, succes med læring og masser af nye venner – og når weekenden er slut, tager både frivillige og børn minder for livet med hjem. Det er en fantastisk tur, som ikke kun giver børnene venskaber, men det sker også ofte, at de frivillige tager venskaberne med hjem efter turen. 

På en læringskoloni deltager cirka 30 børn i alderen 9-12 år og omkring 25 seje frivillige. Næste kolonier er: 

Sjælland med afgang fra København:                                              Jylland med afgang fra Aarhus:

  • 23. september kl. 17-18.30 – Online introduktionskursus             + 22. september kl. 17-18.30 – Online introduktionskursus
  • 30. september kl. 17-20 – Forberedelsesaften 1                               + 30. september kl. 17-20 – Forberedelsesaften 1 
  • 7. oktober kl. 17-20 – Forberedelsesaften 2                                      + 7. oktober kl. 17-20 – Forberedelsesaften 2 
  • 17.-20. oktober – Afholdelse af koloni                                                + 17.-20. oktober – Afholdelse af koloni

♥ JA, SELVFØLGELIG VIL JEG VÆRE FRIVILLIG PÅ EN LÆRINGSKOLONI!

Tilmelding: 
 

For at blive kolonifrivillig skal du være 18-30 år, have lyst til at blive medlem af Red Barnet Ungdom og kunne deltage alle dagene på kolonien. Der bliver indhentet en børneattest på alle frivillige. Da der ofte er mange ansøgere om pladserne på kolonierne, kan der gå op til ti arbejdsdage, inden du får svar på din tilmelding. Betingelser for frivillige

Kontaktperson til begge kolonier er Amanda Lass, som har mail:
al@redbarnetungdom.dk
Tlf: 6142 1764