fbpx

Arbejder du med børn og familier?

– Så har du mulighed for at gøre en forskel sammen med Red Barnet Ungdom

Vi tilbyder en række frivillige indsatser over hele landet, drevet af engagerede unge, der brænder for at skabe positive forandringer i børns liv. Vores aktiviteter understøtter både trivsel og læring – og kan være et vigtigt supplement i hverdagen for børn i udsatte positioner.

Som fagperson – fx lærer, pædagog eller socialrådgiver – kan du henvise et barn til et af vores tilbud. Henvisningen er ikke en garanti for optagelse, men giver os mulighed for at vurdere, om barnet er i målgruppen, og om vi har et relevant tilbud i nærområdet. Der behøver ikke være en sag på barnet – men det er heller ikke en hindring, hvis der er.

Vores frivillige indsatser erstatter ikke den fagprofessionelle indsats – men de kan være et meningsfuldt og trygt supplement. En stabil relation til en frivillig kan gøre en stor forskel for et barns hverdag, og vores tilbud fungerer som en tidlig og forebyggende støtte til både børn og familier.

“Jeg plejede at lege alene derhjemme. Efter jeg har fået min ven, har jeg leget mange steder – og ikke bare derhjemme. Jeg har lært meget af ham. Tidligere var jeg bange for at spørge andre børn, om de ville være venner, men nu har jeg lært at gå hen at spørge.” — Dreng på 8 år om Barnets Ven

Vil du vide mere?

Få overblik over vores tilbud, og hvordan du henviser et barn – vi er klar til at samarbejde med dig om at skabe trygge og støttende rammer for dem, der har allermest brug for det:

1. Indsatser i dit lokalområde

Se hvilke indsatser vi kan tilbyde i din kommune her >>

2. er barnet i målgruppen?

Tilbuddene er målrettet børn, som fx:

  • Savner stabile voksenrelationer eller oplevelser i hverdagen
  • Mangler socialt eller sprogligt overskud
  • Bor i hjem med psykisk, økonomisk eller social belastning
  • Har brug for en tryg ramme og en ekstra hånd i fx skolelivet
  • … og så er det naturligvis vigtigt, at barnet og familien har lyst til at deltage.
3. Er tilbuddet det rette?

For at sikre en god oplevelse for barnet og den frivillige, er det vigtigt, at:

  • Barnet ikke har behov for specialpædagogisk eller behandlingskrævende støtte
  • Der ikke er behov for skærmede, professionelle rammer
  • Forældrene i nogen grad kan indgå i samarbejde og dialog

Er du i tvivl, så kontakt os gerne – vi hjælper med at vurdere, om en af vores indsatser passer: Tlf. 35248542 eller [email protected]

4. Sådan henviser du

Her kan du læse mere om de enkelte indsatser, og indstille et barn til de enkelte projekter:

Du er også altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på tlf. 35248542 eller pr. mail: [email protected]

“Jeg er rigtig glad for at have en lektieven. Hun gør lektierne sjove ved at lave ordlege og spil i forbindelse med skolearbejdet. Jeg synes, det er sjovt, og jeg synes, jeg forstår tingene bedre.”
– Dreng på 12 år, Lektievenner