Bliv street-ven med et flygtningebarn

Giv et barn fra et asylcenter en fed oplevelse. Bliv street-frivillig!

 

"/

Mange børn og unge fra asylcentre, drømmer om, at kaste sig ud i nye sportsoplevelser udenfor centret. Men få kommer i gang. For når man ikke helt forstår busplanerne eller måske er genert, så kan det føles grænseoverskridende at troppe op helt alene.

Som street-frivillig henter du en pige eller dreng på 14-17 år på et asylcenter nær København den første fredag hver måned. Sammen tager I til Friday Jam, der arrangeres af GAME Streetmekka. På Friday Jam bliver der afholdt turneringer i street basket og street soccer og af og til er der dance battle, rap battle og andre sjove ting på asfalten. Din opgave er sammen med den unge at deltage i de aktiviteter, som I begge synes er sjove, og bakke op hvis den unge har mod på at prøve noget på egne hånd.

Der bliver arrangeret kørsel mellem København og asylcenter Sjælsmark og Sandholm, hvor de unge bor,  så alt du skal tænke på er at dele en sjov, aktiv og anderledes fredag – og måske din passion for street sport – med en ung.

 

♥ JA, SELVFØLGELIG VIL JEG VÆRE FRIVILLIG

For at blive street-frivillig, skal du være mellem 18 og 30 år og kunne deltage i Friday Jam første fredag i hver måned fra kl. 16-23 med en ung og kunne binde dig for mindst 6 måneder. Du skal desuden være medlem af Red Barnet ungdom.

Betingelser for frivillige