Bliv frivillig i vores oversætterkorps

Kan du skrive og læse arabisk, kurdisk, tigrinya, dari, pashto eller farsi? Så bliv en del af Red Barnet Ungdoms oversætterkorps!

Har du lyst til at blive en del af Red Barnet Ungdoms oversætterkorps på Børn på Flugt-indsatsen? Vi søger frivillige, der kan skrive og læse arabisk, kurdisk, tigrinya, dari, pashto eller farsi, og det hele foregår online.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i:

  • At hjælpe med at sikre en god kommunikation mellem Red Barnet Ungdoms sekretariat/frivillige og tilknyttede børn og familier med et andet modersmål.
  • Oversættelse af skriftlig kommunikation, f.eks. breve, sms’er, korte foldere m.m.

Du er meget velkommen til at søge denne stilling, selvom du kun ønsker at varetage nogle af ovenstående opgaver.

Du bliver en del af en frivilliggruppe, som mødes til faste online status- og sparringsmøder ca. hver anden måned, hvor i sammen vender opgaverne og jeres oplevelser med en kontaktperson på sekretariatet. Alle opgaver vil formentlig blive budt ud løbende, hvortil man kan melde sig på dem, man ønsker at varetage. Der vil både forekomme mere akutte opgaver, samt opgaver med en længere deadline. 

Vi holder et uforpligtende online introkursus for alle nye frivillige og interesserede d. 12. Oktober. kl. 17-18.30. 

Vi tilbyder:

  • Uddannelse og kurser
  • Frivilligcertifikat
  • Et godt fællesskab 

Som frivillig i oversætterkorpset forventer vi, at du er:

  • Imødekommende og åben i mødet med nye mennesker.
  • Melder dig på ca. 1 opgave om måneden.
  • Deltager i de obligatoriske online status- og sparringsmøder.
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med opgaverne, under samarbejde med sekretariatet eller medfrivillige.
  • Kan være en del af korpset i min. 6 måneder. 
  • Deltager i et introkursus.
  • Er mellem 18 og 30 år, da Red Barnet Ungdom er en ungdomsorganisation.
  • Melder dig ind i Red Barnet Ungdom og indsender en børneattest til os.

♥ Ja, selvfølgelig vil jeg være frivillig i oversætterkorpset!

For at blive frivillig skal du være mellem 18 og 30 år og være medlem af Red Barnet Ungdom. Vi indhenter børneattester på alle frivillige. Du kan melde dig ind her.

Vores oversætterkorps er helt nyt og du kan derfor få lov til at være med fra start! Du vil bl.a. få styrket dine kompetencer inden for kommunikation og kulturel forståelse.