fbpx

JUNIORPROJEKTKONSULENT/STUDENTERMEDHJÆLPER TIL BARNETS VEN KØBENHAVN (15 t/uge)

Red Barnet Ungdom søger en studentermedhjælper til vores sekretariat i København fra d. 1. december 2024. Har du overblik, og er du god til at prioritere din tid? Har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Har du en faglig interesse i børn og unges rettigheder, og ved du noget om socialt udsatte og sårbare børn? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

OBS: Ansøgningsfrist tirsdag d. 12. november 2024, kl. 12:00.

Som juniorprojektkonsulent på Barnets Ven vil din primære opgave være at sikre, at den rette frivillige bliver matchet med det rette barn. Du vil i den forbindelse agere bindeled mellem kommunale samarbejdspartnere, frivillige projektledere og rollemodeller samt børnenes familier. Derudover vil du komme til at bidrage til udarbejdelse af evalueringer, analyser og andre udviklingsopgaver. Du vil indgå i et ungt team bestående af ni juniorkonsulenter, en projektkonsulent samt en programleder, og sammen vil I stå for at understøtte Barnets Ven nationalt. 

Jobbet som juniorprojektkonsulent er en studentermedarbejderstilling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Rekruttering, introduktion, fastholdelse og kompetenceudvikling af frivillige. 
  • Understøtte matchprocessen mellem børn og rollemodeller i Barnets Ven i København. 
  • Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter. 
  • Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige under ledelse af en konsulent. 
  • Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige. 
  • Bidrage til kvalitetssikring og udvikling af Barnets Ven. 
  • Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m. 

Dine kvalifikationer: 

  • Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for udsatte børn og unge 
  • Du er i gang med en lang videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage. 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde. 
  • Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige mennesker. 
  • Du er struktureret, imødekommende og har overblik. 
  • Du er god til at motivere andre. 
  • Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer. 

Vi tilbyder: 

  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar. 
  • Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø. 
  • Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling. 
  • Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid. 

OM RED BARNET UNGDOM 
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.150 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere på www.redbarnetungdom.dk. 

PRAKTISK INFO 
Du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent, og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i København på Gammel Kongevej 60 på Frederiksberg. Derudover vil du få kollegaer, som er placeret på vores sekretariat i Århus. 

Stillingen lyder på 15 timer ugentlig. 

Lønnen er 148,25 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde. Der vil være en grundig introduktion af arbejdsopgaver i forbindelse med din tiltrædelse. 

Tiltrædelse: den 1. december 2024. 

SØG JOBBET: 
Du skal sende CV og ansøgning i en samlet fil til: [email protected]. 
Skriv ”Juniorprojektkonsulent Barnets Ven, København” i emnefeltet. 

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 12. november 2024 kl. 12:00. Der afholdes samtaler fredag d. 15. november. 

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder og etnicitet til at søge stillingen. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til projektkonsulent Karen Østergaard Steffensen på [email protected] 

 Vi glæder os til at høre fra dig. 

Nyheder
seneste NYT fra RED BARnet ungdom

Guide til frivillige: STØTTE TIL BØRN OG UNGE MED LÆSEVANSKELIGHEDER

Kære frivillig! Dette materiale er for dig, som ønsker at gøre en forskel for et barn eller en ung med læse- og sprogvanskeligheder – herunder også elever med ordblindhed.

VI FEJREDE FN’S BØRNEDAG 2024 MED AT GÅ PÅ GADEN!

Den 20. november 2024 markerede vi FN’s Internationale Børnedag og 35-årsdagen for Børnekonventionen, som fastsætter en række grundlæggende rettigheder for alle børn – blandt andet retten til mad, skolegang, fritid og beskyttelse mod vold … Men var der egentlig noget at fejre?

Victors kreative Farewell til frivilliglivet

☘ FRIVILLIGE FORTÆLLER: Victor var Studieven for Oliver og har nu lavet sit eget matematikhæfte til ham: »Det betød noget for mig, at Oliver kunne have hæftet at støtte sig op af, når jeg ikke længere kunne være der til at hjælpe«

Fra frivillig til ven for livet

☘ Frivillige Fortæller: Christian har været frivillig rollemodel for Jonas i fem år: »Det der med at dele en stor oplevelse med ham, som hans familie ikke har mulighed for at give. Det har været stort«