JUNIORPROJEKTKONSULENT TIL BØRN PÅ FLUGT (AARHUS, 16 TIMER/UGE)
Red Barnet Ungdom søger en studentermedarbejder til vores sekretariat i Aarhus til at arbejde med vores indsats Børn på Flugt.
Har du overblik, og er du god til at prioritere din tid? Har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Er du løsningsorienteret, idérig og konstruktiv i din tilgang til dit arbejde? Har du en faglig interesse i børn og unges rettigheder, og ved du noget om socialt udsatte og sårbare børn? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.
OBS: Ansøgningsfrist d. 16. januar 2025.
Børn På Flugt-indsatsen har fokus på at forvandle børn og unge med flygtningebaggrunds ventetid til fritid. Indsatsen består af projekter på landets asylcentre, Venskabsgrupper for børn med midlertidig opholdstilladelse i danske kommuner samt Weekendcamps for børn på flugt. Du vil indgå i et ungt team bestående af juniorprojektkonsulenter, en projektkonsulent og en programleder, og sammen vil I stå for at understøtte Børn på Flugt nationalt.
Primære arbejdsopgaver:
Vi sørger for at introducere dig grundigt til dine arbejdsopgaver, som primært vil være:
- Rekruttering, introduktion, fastholdelse og kompetenceudvikling af frivillige.
- Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
- Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige under ledelse af en konsulent.
- Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige.
- Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.
Dine kvalifikationer:
- Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for børn og unge i udsatte og sårbare positioner.
- Du er i gang med en lang videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage.
- Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige personer internt og eksternt.
- Du er struktureret, imødekommende og har overblik.
- Du er god til at motivere andre.
- Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde.
Vi tilbyder:
- Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar.
- Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø.
- Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling.
Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid.
OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.150 aktive frivillige mellem 15 og 30 år.
PRAKTISK INFO
Du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent, og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i i Aarhus på Frederiksgade 76A, 1. sal, 8000 Aarhus C. Derudover vil du få kollegaer, som er placeret på vores sekretariat i København.
Stillingen lyder på 16 timer ugentlig.
Lønnen er 148,25 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.
Tiltrædelse: den 1. februar 2025.
SØG JOBBET:
Du skal sende CV og ansøgning i en samlet fil til: [email protected]. Skriv ”Juniorprojektkonsulent Børn på Flugt, Aarhus” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: 16. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 4.
Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektkonsulent for Børn på Flugt, Emma Hviid på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
seneste NYT fra RED BARnet ungdom
VI FEJREDE FN’S BØRNEDAG 2024 MED AT GÅ PÅ GADEN!
Victors kreative Farewell til frivilliglivet
Fra frivillig til ven for livet
Ny generalsekretær klar til at styrke Red Barnet Ungdom
RED BARNET UNGDOM ❤
Sekretariatet, København
Gammel Kongevej 60, 4. sal
1850 Frederiksberg C
Sekretariatet, Aarhus
Frederiksgade 76A, 1. sal
8000 Århus C
Telefon: 35248542
Send os en mail
CVR nr.: 27336604
LOKALFORENINGER ☷
© Red Barnet Ungdom 2024