Anja Fensmark

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 23 47 80 70
Mail: anjafensmark@redbarnetungdom.dk

Alder:25 år
By:
Aarhus
Beskæftigelse: Kandidatstuderende på Statskundskab på Aarhus Universitet.

Hvorfor Red Barnet Ungdom?
RBU er opbygget af en masse ildsjæle, som har formået at skabe et helt særligt frirum for både børn og voksne. Det minder mig om alle de gode ting ved barndommen, og hvorfor det er så vigtigt at værne om. Børn har en særlig evne til at møde livet med åbent sind og nysgerrighed. Og den tilgang gennemsyrer hele organisationen og giver os alle muligheden for at åbne op, udfordre os selv og møde hinanden med smil og uden fordomme.

Yndlingsøjeblikke som frivillig/frivillig leder:
Jeg startede i RBU som projektleder for en Venskabsgruppe i Viborg, hvor jeg gennem halvandet år fik en masse gode minder med i rygsækken. Jeg husker især en tur til Djurs Sommerland. Jeg fulgtes rundt med de to yngste drenge fra projektet. Den ene var bange for de store rutschebaner, så vi holdt os først til radiobilerne og river rafting. Men inden jeg havde set mig om, stod vi i kø til Piraten – Danmarks største rutschebane. Den lidt ældre dreng havde nemlig lovet ham, at det var virkelig sjovt! Han var dog stadig nervøs, så han fik mig til at love, at jeg ville sidde med ham, så han kunne holde mig i hånden undervejs. Da dagen var omme, havde han været oppe i alle de store rutschebaner adskillige gange. Han var jublende lykkelig og sagde, at det var den bedste dag i hans liv, fordi han havde turdet prøve de farlige rutschebaner. Jeg var virkelig stolt af ham og ikke mindst af den anden dreng for at have opmuntret ham til at prøve. Og så var jeg virkelig beæret over den tillid, han viste mig, idet han følte sig tryg nok til at give slip på sin frygt og i stedet tage min hånd ind i et nyt lille eventyr.