Maja Mette Østerhaab Andersen

Forperson

Tlf.: 60 72 54 48
Mail: majaandersen@redbarnetungdom.dk

Alder: 26
By:
Odense
Beskæftigelse: Cand. mag. i Religionsvidenskab. Arbejder som koordinator hos Salaam Film & Dialog.

Hvorfor Red Barnet Ungdom?

Fordi det er vigtigt, at tage børn og unge alvorligt og arbejde målrettet for at alle børn og unge, føler sig set og anerkendt, og vigtigst af alt, at kæmpe for deres rettigheder. I RBU er vi særligt stærke, fordi vi arbejder ud fra klare værdier, som gennemsyrer hele organisationen. Det betyder også at vi ikke blot taler om tingene, men også handler på det, og sørger for at inddrage alle vores engagerede frivillige i arbejdet. Derudover er børn og unge, Danmarks fremtid, og ved at støtte op om dem, er man også med til at skabe grobund for en lysere fremtid.

Yndlingsøjeblikke som frivillig

Noget af det, som jeg synes er særligt ved RBU er vores evne til at skabe lokale fællesskaber. Mit yndlingsøjeblik omhandler det lokale fællesskab mellem frivillige og børn/unge. Jeg har været frivillig i en Venskabsgruppe gennem flere år, og har også været frivillig i en læringscafé i Viby J. Både imens jeg var en del af projekterne og efterfølgende, har jeg gentagne gange mødt børnene i min fritid, hvor vi har hilst på hinanden. Det har skabt stor glæde hos mig, fordi deres glædelige reaktion ved min tilstedeværelse, vidner om at jeg har været med til at skabe mindeværdige øjeblikke for dem. Jeg husker særligt en gang, hvor jeg mødte en pige fra Venskabsgruppen i bussen. Hun steg på bussen og hendes ansigt blev lyst op af et smil, da hun så mig. Hun kom hen til mig og vi talte sammen på busturen. Vores lokale fællesskaber understreger, at man ikke behøver at rejse ud i verden for at gøre en forskel, men at du faktisk kan gøre en stor forskel for dem, som er en del af dit lokalmiljø, eller dem som du alligevel støder ind i, i løbet af din dagligdag.