Læringskolonier

Tag med på koloni, og giv sårbare børn en miniferie fuld af sjov, eventyr og nye venskaber!

Tag en weekend ud af kalenderen og giv børn i udsatte positioner en mindeværdig miniferie og et frirum fyldt med oplevelser, leg, kreativitet og nye venskaber.

Bliv frivillig på en koloni og vær med til at give de deltagende børn en weekend fyldt med gode oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. Vores læringskolonier har fokus på succes med læring, og som frivillig er du med til at styrke børns nysgerrighed og interesse for læring gennem metoder i børnehøjde. Derfor laver vi sjove læringslege og aktiviteter, men selvfølgelig er der er også masser af tid til alt det, man ellers forbinder med en koloni – råhygge, venskaber og mindeværdige stunder.

Fællesskabet er i centrum, og du kan være med til at give børnene et ekstra skulderklap, sjove oplevelser, succes med læring og masser af nye venner – og når weekenden er slut, tager både frivillige og børn minder for livet med hjem.

På en læringskoloni deltager cirka 30 børn i alderen 9-12 år og 25 frivillige.

Som frivillig skal du deltage i et introkursus samt to forberedelsesaftener inden kolonien. Kolonierne dette halvår finder sted:

Sjælland med afgang fra København:                                              Jylland med afgang fra Aarhus:

  • 20. april kl. 16-17 – Online introduktionskursus                               + 13. april kl. 16-17 – Online introduktionskursus
  • 26. april – Forberedelsesaften 1                                                           + 26. april – Forberedelsesaften 
  • 3. maj – Forberedelsesaften 2                                                             + 3. maj – Forberedelsesaften 2 
  • 13.-16. maj – Afholdelse af koloni                                                        + 13.-16. maj – Afholdelse af koloni

Sjælland med afgang fra København:                                              Fyn med afgang fra Odense:

  • 3. juni – Introduktionskursus                                                              31. maj – Introduktionskursus
  • 10. juni – Forberedelsesaften 1                                                            7. juni – Forberedelsesaften 1
  • 17. juni – Forberedelsesaften 2                                                            14. juni – Forberedelsesaften 2
  • 27.-30. juni – Afholdelse af koloni                                                      + 27.-30. juni – Afholdelse af koloni

Tilmeld dig her:

Tilmelding: 
 
 

For at blive kolonifrivillig skal du være 18-30 år, have lyst til at blive medlem af Red Barnet Ungdom og kunne deltage alle dagene på kolonien. Der bliver indhentet en børneattest på alle frivillige. Da der ofte er mange ansøgere om pladserne på kolonierne, kan der gå op til ti arbejdsdage, inden du får svar på din tilmelding.

Betingelser for frivillige