fbpx

Landsmøde 2024🤍

LandsmØde 24 Mobil

Anders Nyeland

Jeg ønsker at opstille til posten som bestyrelsesmedlem

7By: Brønshøj-Husum
Fødselsdag: 20. februar 2003

Hvis du vil stille spørgsmål til kandidaten, så skal de sendes
til [email protected]

Hej alle
Jeg hedder Anders Nyeland, og jeg stiller op til bestyrelsen for at sikre et inkluderende, bæredygtigt og stærkt Red Barnet Ungdom, der tør videreudvikle sig for at blive en endnu stærkere organisation, som sikrer børn og unges velfærd og stemme i samfundet.

For 2 år siden blev jeg valgt til RBU’s nationale bestyrelse. Jeg blev valgt på baggrund af mine erfaringer fra andre ungdomsorganisationer som Operation Dagsværk og Rød-Grøn Ungdom. Herfra bragte jeg erfaringer fra over 3 års nationalt bestyrelsesarbejde og viden om, hvordan man driver en ungdomsorganisation med fokus på fortalerarbejde. Det er dog i de sidste 2 år, at jeg har lært allermest! Jeg har arbejdet tværnordisk med de andre RBU’er i Norden, holdt RBU ungt for de unge og været med til at fastlægge den politiske linje.

I år håber jeg at kunne bruge alle mine erfaringer til at udvikle den næste strategi for RBU. Hvert tredje år samler vi alle vores drømme og håb for en verden med mere ansvarlighed, engagement, inddragelse og anerkendelse af børn og unge. Vi skal gøre dette gennem en konkret plan for, hvordan vi kan videreudvikle RBU til Danmarks og verdens bedste børnerettighedsorganisation. Jeg mener, at denne strategi skal være centreret om vores medlemsdemokrati og børns egne stemmer. Vi skal have jeres hjælp til at bringe børns stemmer – og jeres egne – helt ind i maskinrummet. Jeres inddragelse skal ikke kun være central, når vi udvikler strategien; strategien skal også tage udgangspunkt i jeres arbejde og erfaringer.

Lidt personligt om mig selv:
Lige nu studerer jeg Internationale Studier på RUC og er studentermedhjælper hos KAB. Jeg elsker at se historiske dramaer og brodere en hel masse. Mine helt store interesser er organisationsarbejde og international politik (en interesse, jeg helt klart vil bringe ind i bestyrelsens arbejde 😉).

Så I skal vælge mig, hvis I vil have en RBU, der er ungt for unge. Et RBU, hvor medlemsdemokratiet ligger i kernen af alt. Et RBU, der tør videreudvikle sig lokalt, nationalt og internationalt.

Jeg glæder mig til at se jer alle til landsmødet og forhåbentlig blive valgt ind.