fbpx

Landsmøde 2024🤍

LandsmØde 24 Mobil

Anna Understrup Klausen

Jeg ønsker at opstille til posten som bestyrelsesmedlem

6By: København S
Fødselsdag: 21. marts 1997

Hvis du vil stille spørgsmål til kandidaten, så skal de sendes
til [email protected]

Hvorfor stiller jeg op?
Jeg stiller op til bestyrelsen i Red Barnet Ungdom, fordi jeg brænder for organisationens mission og værdier. RBU har en afgørende rolle i at styrke børn og unges trivsel samt sikre deres stemme i samfundet. Børn og unges trivsel er en dagsorden, der (heldigvis) fylder mere og mere i den offentlige debat, men desværre fylder børn og unges egne stemmer og perspektiver alt for lidt. Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil være med til at kæmpe for, at børn og unges stemmer kommer til at fylde endnu mere i debatter, der vedrører netop børn og unge. Samtidig vil jeg gerne bidrage til arbejdet med at styrke RBU’s synlighed i samfundet generelt, så vores arbejde og dagsorden når bredere ud. Gennem min tid i RBU har jeg oplevet et stærkt fællesskab af dedikerede frivillige, der hver dag kæmper for at gøre en forskel. Det vil jeg gerne være med til at bevare og udvikle. Jeg vil arbejde for 1) at sikre at RBU fortsat er en attraktiv organisation at være frivillig i og 2) at endnu flere får lyst til at blive en del af RBU.

Hvad er min RBU-erfaring og anden relevant erfaring?
Jeg har været en del af RBU siden 2020. Først som juniorkonsulent og fra juni 2024 i landsbestyrelsen. Herigennem har jeg opnået stor indsigt RBU’s indsatser, og det gode arbejde, der bliver udført hele vejen rundt i RBU. Jeg har derfor et dybdegående kendskab til organisationen fra flere perspektiver, og min indsigt i sekretariatet, mener jeg, bidrager med værdifuld viden ind i bestyrelsen. Som juniorkonsulent var min vigtigste opgave at understøtte de frivillige, og jeg var med til at igangsætte forskellige tiltag, der skulle gøre det endnu bedre at være frivillig, og tiltag, der skulle bidrage til at få flere frivillige med på holdet. Det er det arbejde, som jeg bl.a. vil blive ved med at kæmpe for i landsbestyrelsen.

I dag arbejder jeg i Trivselskommissionens sekretariat i Børne- og Undervisningsministeriet. Her arbejder jeg netop med dagsordenen om at fremme livsglæde og trivsel blandt børn og unge i Danmark, og jeg vil gerne bringe denne erfaring ind i RBU. Tidligere har jeg været frivillig i Dansk Folkehjælp og i Social Sundhed, hvor jeg har opnået indsigt i de barrierer, der opretholder social ulighed, samt hvordan man, gennem relevante indsatser, kan skabe større social lighed.

Hvad vil jeg gerne arbejde for som medlem af bestyrelsen?
Jeg vil gerne arbejde for at 1) sikre at børn og unges stemmer bliver inddraget i debatten om børn og unges trivsel (og andre områder, der vedrører børn og unge), og at RBU er en stemme, der bliver hørt i denne debat og 2) styrke RBU’s synlighed og 3) at forbedre og være kreativ på, hvordan RBU kan (blive ved med) at være en attraktiv organisation at være frivillig, og som endnu flere får lyst til at blive en del af.