opstilling til bestyrelsen
Hvis du ønsker at opstille til LANDSBEstyRELSEN – ENTEN SOM FORPERSON, næstforperson, KASSERER eller bestyrelsesmedlem – SÅ læs mere her:
Fristen for at stille op til landsbestyrelsen er lørdag den 1. november 2025 umiddelbart inden valghandlingen, hvor opstillingsskemaet skal være sendt til dirigenterne på Landsmødet.
INDSEND DIT KANDIDATUR
Vi glæder os til at præsentere alle, der stiller op til bestyrelsen, på landsmødet – og vi vil gerne gøre det på en personlig og levende måde gennem bl.a. korte videoer!
For at være valgbar til tillidsposter skal du være været medlem af Red Barnet Ungdom i mindst 1 måned, og du må ikke være fyldt 30 år. Indsend dit kandidatur via knappen nedenfor 🙂
Hvis du indsender dit kandidatur senest d. 05.10.2025 kommer det helt sikkert med på hjemmesiden, der opdateres senest 3 uger før landsmødet.
VÆRD AT VIDE
Du vil også få mulighed for at præsentere dig og motivere for dit kandidatur på selve Landsmødet.
Hvis du bliver valgt til Landsbestyrelsen, så vær opmærksom på, at der er onboarding for den nye landsbestyrelse den 2. november, og at det første bestyrelsesmøde afholdes den 16. november i København.
Hvis du ønsker at stille op til Bestyrelsen, forventes det, at du kan deltage i 7 bestyrelsesmøder årligt, samt deltage i arbejdsgruppearbejde mellem møderne, forberedelse af punkter og indhold til bestyrelsesdagsordenen, repræsentationer og lign. i løbet af bestyrelsesåret.
OBS! For at styrke landsbestyrelsens arbejde, vil landsbestyrelsen på landsmødet indstille til, at fjerne kassererposten i landsbestyrelsen og erstatte denne med et ekstra menigt bestyrelsesmedlem. Dernæst vil landsbestyrelsen indstille til, at det bliver muligt at stille op som suppleant til landsbestyrelsen, gennem to suppleantposter.
Hvis ændringerne stemmes igennem, vil de træde i kraft øjeblikkeligt, og vil derfor påvirke personvalget.
De konkrete forslag til vedtægtsændringer er at finde i landsmødemappen, der gøres tilgængelig for alle medlemmer tre uger før landsmødet.