Tekst og foto: Maria Jakobsen
Unge som Yosef hjælper børn med lektier og selvtillid
Når Yosef banker på døren hos August én gang om ugen i Roskilde, er det sjældent kun matematikbøgerne, der fylder på bordet. Sammen laver de lektier, løser kabaler, snakker om skole og venner – og nogle gange ender møderne med grin over videospil eller kreative projekter med QR-koder og drengestreger.
I seks måneder har Yosef været frivillig lektieven gennem Red Barnet Ungdoms indsats, Lektievenner. Ved siden af sit speciale i Computer Science på Roskilde Universitet har han brugt sin fritid på at hjælpe August med skolearbejde og de ting, der ellers kan fylde i hverdagen som barn. Og selvom Yosef i begyndelsen tænkte, at han “bare” skulle hjælpe med lektier, blev det hurtigt til meget mere end dét.
“Lektievenner er mere personligt. Man får mulighed for at bygge et bånd og hjælpe med mere end bare skolearbejde,” fortæller han.
Yosef er 26 år og flyttede til Roskilde for omkring et år siden for at starte på sin kandidat. Oprindeligt kommer han fra København, men han føler sig efterhånden hjemme i byen:
”Når man spørger folk fra Roskilde, hvordan det er at bo her, siger de altid, at det er fantastisk. Og det vil jeg selvfølgelig også sige,” siger han med et stort smil.
Som lektieven handler opgaven både om det faglige og det sociale. Yosef hjælper August med at skabe overblik over skolearbejdet, når lektierne virker uoverskuelige, men han er også en voksen, der lytter, når der er problemer med venner eller motivationen til skolen.
”Vi har jo alle sammen prøvet at være børn. Det er virkelig nemt at kunne spejle sig i de ting, August oplever,” fortæller Yosef.
Netop dét at kunne genkende sine egne oplevelser i en yngre generation er noget af det, han synes er mest givende.
”Det er fedt at være en af dem, der kan hjælpe den næste generation med de samme ting, man selv har kæmpet med.”
En stor del af relationen mellem Yosef og August bygger på deres fælles interesse for videospil. Det er ikke nødvendigvis de samme spil, de spiller, men interessen giver dem et fælles sprog og gør det lettere at skabe en sjov relation. Yosef bruger også spillene aktivt, når han hjælper August med skolearbejdet.
”Det specielle ved vores relation er nok, at jeg virkelig forstår ham og kan forklare ting på en måde, der giver mening for ham.”
QR-koder og uhyggelige væsener
Hvis matematikken bliver tung, prøver Yosef at koble opgaverne til noget, August allerede synes er spændende. På den måde bliver læringen sjovere og mere motiverende.
En dag spurgte August eksempelvis, hvordan man laver en QR-kode. For Yosef, der næsten er færdiguddannet i computer science, var dette en simpel opgave, men for August blev det en sjov og lærerig oplevelse. Sammen lavede de en QR-kode, som gemte på en lille spøg for Augusts venner. Når man scannede koden, ville man efter en kort video få en uhyggelig overraskelse af et væsen, der dukkede frem på skærmen.
”At jeg skulle bruge mine computer-skills på den måde, havde jeg ikke lige forventet, men det har været virkelig fedt,” siger Yosef.
En is på en varm forårsdag
Når der er færre lektier på programmet, er der også plads til andre aktiviteter. De kan tage på biblioteket, gå en tur i parken eller bare snakke om den seneste uge. En af de oplevelser, Yosef husker bedst, var en dag på Roskilde Havn. Som frivillige lektievenner får hvert match tildelt et aktivitetsbudget, som blandt andet kan bruges på hyggelige oplevelser. Yosef og August brugte en del af pengene på is en varm forårsdag.
”Vi gik bare og snakkede og snakkede – og pludselig var to timer væk. Det var bare en virkelig fed oplevelse,” fortæller han.
For Yosef er det netop de små øjeblikke, der betyder mest. Ikke nødvendigvis de store gennembrud, men følelsen af at skabe en relation, hvor August føler sig tryg og motiveret. Samtidig har det været givende at opleve Augusts udvikling gennem forløbet.
”Jeg kan huske fra dag ét, hvor vi sad med læseøvelser, og sammenlignet med nu går det næsten flydende. Det er virkelig tilfredsstillende at se.”
Yosef beskriver det som store sejre hver gang, August lærer noget nyt eller får mere tro på sig selv.
”Det er så fedt at opleve, at de ting, der selv hjalp én som barn, også kan hjælpe andre.”
For Yosef har rollen som frivillig også givet ham meget personligt. Til sommer afleverer han speciale og skal snart begynde et nyt kapitel på arbejdsmarkedet. Derfor har tiden som lektieven været en måde at bruge sin fritid på noget meningsfuldt midt i en travl studieperiode.
”Det er tovejs. Jeg føler virkelig også selv, at jeg har fået noget ud af det.”
Man lærer noget som menneske
Yosef fortæller, at arbejdet som lektieven har styrket hans kommunikation og evne til at forklare ting på en måde, som andre forstår. Samtidig har det givet ham erfaring med relationer, ansvar og nærvær.
”Man lærer at snakke både med barnet og forældrene. Og så lærer man også bare meget om mennesker.”
For Yosef handler frivillighed ikke om at være perfekt eller have topkarakterer. Det vigtigste er lysten til at hjælpe.
”Man skal egentlig bare have lysten til at gøre en forskel.”
Han mener også, at flere unge burde overveje frivilligt arbejde – ikke kun for børnenes skyld, men også for deres egen.
”Det giver selvsikkerhed, sjove oplevelser og karakter. Man vokser virkelig af det.”
Selvom forløbet med August snart slutter, er Yosef ikke i tvivl om, at tiden som lektieven kommer til at betyde noget for ham længe endnu.
”Det gør da lidt ondt, at det snart er slut. Når man virkelig kan mærke, hvor meget et barn har rykket sig, er det svært at sige farvel.”
Men mest af alt sidder han tilbage med følelsen af, at de seks måneder har gjort en stor forskel for dem begge.
”Jeg tror på, at hvis man har en styrke, så skal man også bruge den til at styrke andre.”
“Lektievenner” er en national indsats hvor unge ml. 18-30 år kan melde sig som frivillig lektieven for et barn i deres by. Læs meget mere her