HVAD LAVER EN LOKALBESTYRELSE?

Lokalbestyrelsen er drivkraften i en lokalforening i Red Barnet Ungdom. Det er her, retningen sættes, fællesskabet styrkes, og nye idéer får liv.

Lokalbestyrelsen er med til at sikre, at vores arbejde for og med børn og unge står stærkt lokalt – både organisatorisk, socialt og politisk.

Lokalbestyrelsen vælges af medlemmerne og har ansvaret for at skabe et stærkt, inkluderende og engagerende frivilligfællesskab – hvor der både er plads til socialt samvær, faglig udvikling og nye initiativer.

I en lokalbestyrelse arbejder man bl.a. med at:

  • Skabe fællesskab
    Planlægge sociale og faglige arrangementer, så frivillige føler sig velkomne, set og som en del af noget større.
  • Udvikle engagement
    Hjælpe frivillige med at føre idéer ud i livet, starte nye aktiviteter og finde nye måder at engagere sig på.
  • Anerkende og udvikle frivillige
    Understøtte kompetenceudvikling og sikre, at frivilliges perspektiver bliver hørt – både lokalt og nationalt.
  • Skabe lokal synlighed
    Tiltrække nye frivillige, kommunikere om aktiviteter og være ambassadører for børns rettigheder i lokalområdet.

Har du lyst til at være med?

Lg kortAt være aktiv i en lokalbestyrelse er en mulighed for at få indflydelse, udvikle kompetencer, skabe netværk og være med til at gøre en konkret forskel for børn og unge i dit lokalområde.

Du behøver ikke have prøvet det før – du skal bare have lyst til at engagere dig.

👉 Tag fat i din lokalforening og hør mere om, hvordan du kan blive en del af lokalbestyrelsen.