Sjette stop: Krisecenter

Søndag d. 16. marts var jeg på besøg på en af vores krisecenteraktiviteter i Aarhus. En indsats, som jeg endnu ikke havde besøgt før, hvilket gjorde at jeg så ekstra meget frem til besøget, fordi det var en mulighed for at blive klogere på indsatsen og hvordan den forløber praksis.

Det var en kold formiddag, da jeg ankom til krisecenteret, så jeg blev glad, da den ene af aktivitetens projektledere, Kirstine, lukkede mig ind på centeret. Hurtigt blev jeg mødt af de første børn og ramt af en hyggelig, varm, nærværende og tryg stemning. Og taget godt imod af den resterende frivilliggruppe.

Børnene havde glædet sig til, at de frivillige kom. Det var tydeligt.

I de to timer aktiviteten varede, lavede vi slim, tegnede med kridt, legede gemmeleg, sijippede i sjippetov, spiste chokoladekiks og drak saftevand. En bedre opskrift på en søndag formiddag i børnehøjde er svær at finde.

Et konkret og magisk eksempel på, hvordan vi i RBU arbejder i praksis, for at sikre børns rettigheder. For alle børn har ret til fritid, smil, sjov og leg. Ret til blot at være barn. Selvom det lyder banalt, er det langt fra alle børn, der oplever at have dette.

Og lykkes vi så med det?

Ja, det var i hvert fald ikke svært at aflæse. For børnenes ansigter strålede under hele aktiviteten. Særligt et smil satte sig dog fast. Nemlig en pige, der efter at have sijippet for første gang, stolt kiggede hen mod sin mor, med det største smil, og sagde: “se jeg har lært at sijippe nu”.

Tak til RBU’erne Kirstine, Andrea, Freya, Line, og Stine fordi jeg måtte komme forbi og blive klogere på jeres vigtige arbejde på krisecenteret. Og fordi jeg måtte være en del af jeres trygge og rare fællesskab for en formiddag ❤