Meld dit barn til koloni

Har dit barn brug for en miniferie med gode oplevelser og fællesskaber efter et år fyldt med nedlukninger? Så kan han/hun tage med på koloni i Kristi Himmelfartsferien sammen med andre børn og engagerede unge frivillige.

Du kan enten tilmelde dit barn ved at udfylde skemaet nedenfor eller du kan ringe til os for tilmelding: 

  • Sjælland – Asta: 61421764
  • Jylland – Clara: 30802150

Mange børn er blevet ramt hårdt af coronakrisen og de dertilhørende restriktioner. Deres hverdag er vendt på hovedet med lukkede skoler, fritidsinteresser og onlineundervisning. På vores kolonier vil vi gerne skabe nye sociale rum og meningsfulde fællesskaber, der kan opbygge børnenes personlige ressourcer og sociale kompetencer.

Derfor står Red Barnet Ungdoms frivillige klar til at tage imod dit barn og give ham/hende en weekend fuld af sjove oplevelser og et frirum med leg, kreativitet og udendørsliv. Kolonien har fokus på læring og skal styrke dit barns nysgerrighed og interesse gennem lærerige og sjove aktiviteter.

Vi afholder to kolonier i Kristi himmelfartsferien for børn mellem 9-12 år – én med afgang fra København og én med afgang fra Aarhus. På en koloni deltager cirka 30 børn i alderen 9-12 år og 25 frivillige.

Da der ofte er mange ansøgere om pladserne på kolonierne, kan der gå op til ti arbejdsdage, inden du får svar på din tilmelding.


VIL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ EN KOLONI?

For at blive kolonifrivillig skal du være 18-30 år, have lyst til at blive medlem af Red Barnet Ungdom og kunne deltage alle dagene på kolonien. Der bliver indhentet en børneattest på alle frivillige. Du kan tilmelde dig som frivillig her.

Betingelser for frivillige