NY I RBU? din rolle
NY I RBU? din rolle
Red Barnet Ungdom har lavet en frivilligpolitik, for at skabe en fælles forståelse af, hvad det vil sige at være frivillig i RBU
Frivilligpolitikken tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, som det er udtrykt i Børnekonventionen og vores vision. Frivilligpolitikken beskriver, hvad du som frivillig kan forvente af os, og hvad vi til gengæld forventer af dig som frivillig.
VÆRDIER FOR DET FRIVILLIGE ARBEJDE I RBU:
👉 ANERKENDELSE
I RBU ønsker vi, at alle børn og frivillige skal mødes med en anerkendende tilgang. Som frivillige i
RBU er vi alle med til at skabe en kultur for anerkendelse, der sikrer, at alle børn, medfrivillige og ansatte vil opleve at være værdsat i organisationen for den, de er og for det, de gør. Vi ønsker en kultur, hvor vi møder hinanden anerkendende i tanke og handling. Det indebærer, at vi i vores arbejde tror på og handler ud fra, at andre omkring os handler ud fra den bedste intention og erfaring.
👉 INDDRAGELSE
I RBU ønsker vi, at alle børn inddrages i beslutninger, der vedrører dem. Som frivillig er du derfor også med til at sikre, at børn i dit projekt bliver hørt og inddraget i beslutninger, hvor de har en relevant stemme. Tilsvarende har vi som frivillige også ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører os og vores arbejde. Vi har pligt til at inddrage andre frivillige, når vi tager beslutninger, der vedrører dem og deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du som frivillig i RBU engagerer dig og bruger dine demokratiske medlemsrettigheder til at forbedre og ændre organisationen, hvis der er noget, du mener, vi sammen kan gøre bedre.
👉 ENGAGEMENT
Vi er overbevist om, at handlinger flytter holdninger, og at vi kan gøre en positiv forskel for børn og unge gennem vores engagement. Som frivillig gør dit engagement en uundværlig forskel både i samværet
med børn, og når du bruger din viden om børnene og projekterne til at påvirke organisationens beslutninger og til at udtale dig til fx pressen. Dine ideer er afgørende for, at RBU kan være med til at sikre en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bliver taget alvorligt. Del derfor dine ideer med andre frivillige, din projektleder, din lokalforening eller medlemmerne af bestyrelsen, som er valgt til at lede organisationen.
👉 ANSVARLIGHED
Det er afgørende for vores arbejde, at vi er en pålidelig organisation over for børn og samarbejdspartnere. Det er vores fælles ansvar at udbrede kendskabet til børn og unges rettigheder, og det er nødvendigt, at vi tager et stort ansvar for børnene, for projekterne.
Frivillig-rollen
Som frivillig er du hverken pædagog, barnepige, terapeut eller „papmor / papfar“ – du er derimod en ildsjæl, som
ønsker at opbygge et venskab til et barn gennem gensidig læring, samtale og sociale og kulturelle aktiviteter
Som frivillig får du
- Fællesskab
- Et stort netværkKurser og uddannelse
- Forbedret dit CV
- Kulturelle og sociale oplevelser
- … Og så gør du en børneverden til forskel