NY I RBU? Muligheder for indflydelse
NY I RBU? Muligheder for indflydelse
LANDSMØDE
På det årlige landsmøde i efteråret kan du være med til at vælge hvem der skal sidde i vores Landsbestyrelse, og du har også indflydelse på, hvad de skal arbejde for.
ARBEJDSPROGRAM
På landsmødet vedtages der også et arbejdsprogram, der bestemmer, hvad RBU skal arbejde med det kommende år. Bestyrelsen tager ansvar for at lede og udvikle organisationen inden for arbejdsprogrammets rammer, mens alle Red Barnet Ungdoms medlemmer er med til at gøre initiativerne til virkelighed.
DU HAR INDFLYDELSE
Som medlem kan du bruge din stemme til at få indflydelse på rammerne i dit eget frivillige arbejde. Du kan være med til at beslutte, hvilke aktiviteter der skal laves under dit projekt, og du kan være med til at inddrage børnene i projektet i de beslutningsprocesser, der er relevante for dem. Mellem landsmøderne er det den medlemsvalgte bestyrelse, der er organisationens ledelse.
FORRETNINGSUDVALG
Mellem bestyrelsesmøderne ledes organisationen af bestyrelsens forretningsudvalg, som består af formand, næstformand og kasserer.
Lokal involvering og indflydelse
Som medlem bliver du automatisk del af en lokalforening. Her har du mulighed for at påvirke de lokale beslutninger om hvilke aktiviteter, der skal laves i lokalforeningen.
Du kan deltage på den årlige generalforsamling stille op til den lokale bestyrelse, eller blande dig, hvis bestyrelsen holder åbne bestyrelses-/ medlemsmøder. Du kan læse meget mere om din lokalforening her