LOKALBESTYRELSER OG LOKALFORENINGER
Vores lokalforeninger er Red Barnet Ungdoms lokale afdelinger under landsorganisationen – Lokalforeningen ledes af en lokalbestyrelse
Lokalforeningen
Lokalforeningen består af aktiviteter for og med børn og unge (fx Læringscaféer, Venskabsgrupper og Barnets Ven) og medlemmer, der enten er frivillige i en lokal aktivitet eller er medlemmer af Red Barnet Ungdom og geografisk tilknyttet foreningen. Her kan du opleve sociale arrangementer, fællesskab og faglig udvikling.
- Alle frivillige bliver en del af en lokalforening ved indmeldelse.
- Det er aktivitetens placering, der afgør, hvilken lokalforening man tilhører.
Lokalbestyrelsen
Lokalforeningen ledes af en lokalbestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling. Som medlem har du stemmeret og kan stille op til bestyrelsen. Lokalbestyrelsen arbejder for at skabe et stærkt, inkluderende og engagerende frivilligfællesskab – hvor der både er plads til socialt samvær, faglig udvikling og nye initiativer.
Læs mere om lokalbestyrelsens roller og arbejdsopgaver samt hvad du kan bruge din lokalforening til her
Har du spørgsmål omkring lokalforeningerne, eller kunne du selv have lyst til at starte en lokalforening op i dit eget lokalområde, så kontakt organisationskonsulent, Maja: [email protected]
Mød din lokalforening
20 lokalforeningsfrivillige deltog i årets Lokalforeningsråd – en hel dag for de lokalforeningsfrivillige, hvor de hører fede oplæg, bliver specialiserede og kan sparre med ligesindede.
Jeg kastede mig ud i det med håb om at opbygge et større kendskab til, hvad det vil sige at være med til at drive en organisation, deltage i beslutningsprocesser og være med at tænke nye i løsninger og i nye veje. Samtidig med, at jeg håbede, det ville give mulighed for at arbejde sammen med nogle godhjertede og engagerede mennesker – og det er lige præcis det, jeg har oplevet.
Peter, bestyrelsesmedlem i en lokalforening
