JUNIORPROJEKTKONSULENT TIL LÆRINGSINDSATSEN I KBH (12-15 t/uge)

Bliv en del af et fantastisk team i København
Læringsindsatsen i Red Barnet Ungdom søger en studentermedarbejder til vores sekretariat i København fra 1. februar 2024.
Har du et naturligt drive, er opsøgende og er god til at prioritere din tid? Er du god til at have mange samarbejder og skabe gode relationer? Har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Er du løsningsorienteret, idérig og konstruktiv i din tilgang til dit arbejde? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

OBS: Ansøgningsfrist tirsdag den 2. januar 2024

OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 5.000 medlemmer og omkring 1.050 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere på www.redbarnetungdom.dk.

LÆRINGSINDSATSEN
Læringsindsatsen har fokus på børn og unge, der kæmper med det faglige og sociale i skolen. Frivillige driver læringsindsatsens forskellige projekter, hvor du vil have en central rolle i understøttelsen af de enkelte frivilliggrupper og samarbejdet med skoler, boligområder mv. I Læringsindsatsen har vi fire projekter: Læringscaféer, Springbrættet, Studievenner og Lektievenner. Som udgangspunkt vil dine opgaver primært være målrettet projekterne Læringscaféer, Studievenner og Lektievenner. Læs mere om Læringsindsatsen på vores hjemmeside.

Primære arbejdsopgaver:
Vi sørger for at introducere dig grundigt til dine arbejdsopgaver, som primært vil være:

  • Rekruttering, introduktion, fastholdelse og sparring med frivillige.
  • Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
  • Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige under ledelse af en konsulent.
  • Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige.
  • Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.

Dine kvalifikationer:

  • Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for børn og unge i udsatte og sårbare positioner
  • Du er i gang med en lang videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage.
  • Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige personer internt og eksternt
  • Du er struktureret, imødekommende og har overblik.
  • Du er god til at motivere andre.
  • Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde.

Vi tilbyder:

  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver, foruden et stort ansvar.
  • Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø.
  • Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling.

Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid.

PRAKTISK INFO
Du vil referere til den ansvarlige programleder eller projektkonsulent, og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i København på Rosenørns Allé 12, st, 1634 København V. Derudover vil du få kollegaer, som er placeret på vores sekretariat i Aarhus.

Stillingen lyder på 12-15 timer ugentlig.

Lønnen er 139,55 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.

Tiltrædelse: Den 1. februar 2024.

SØG JOBBET:

Du skal sende CV og ansøgning i en samlet Pdf-fil til: ansoegning@redbarnetungdom.dk. Skriv ”Juniorprojektkonsulent Læringsindsatsen, København” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist:  Tirsdag den 2. januar 2024.

Samtaler: Holdes i uge 2 og 3.

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi glæder os til at høre fra dig.