RED BARNET UNGDOM SØGER JUNIORPROJEKTKONSULENTER MED ENERGI OG HJERTE (10-20 t/uge)

Red Barnet Ungdom søger i alt fire juniorprojektkonsulenter/studentermedhjælpere til vores sekretariat i henholdsvis København og Aarhus fra den 1. august 2023.

Har du overblik, og er du god til at prioritere din tid? Har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Har du en faglig interesse i udsatte børn og unges rettigheder, og ved du noget om børns forskellige forudsætninger for at trives? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

OM RED BARNET UNGDOM 

Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at udsatte børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 5000 medlemmer og omkring 1.200 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere om os her på hjemmesiden.

TO STILLINGER I KØBENHAVN

– Juniorprojektkonsulent til læringsindsatsen
– Juniorprojektkonsulent til Børn På Flugt-indsatsen

TO STILLINGER I AARHUS

– Juniorprojektkonsulent til læringsindsatsen
– Juniorprojektkonsulent til Barnets Ven-indsatsen

BARNETS VEN-INDSATSEN

Barnets Ven-indsatsen har fokus på at skabe gode fritidsoplevelser for udsatte- og sårbare børn. Projektet er et rollemodelprojekt, hvor ét barn matches med én frivillig. Igennem aktiviteter, som barnet og den frivillige rollemodel finder på i fællesskab, styrkes barnets selvtillid og robusthed.

BØRN PÅ FLUGT INDSATSEN

Børn På Flugt-indsatsen har fokus på at forvandle børn og unge med flygtningebaggrunds ventetid til fritid. Indsatsen består af projekter på landets asylcentre, Venskabsgrupper for børn med midlertidig opholdstilladelse i danske kommuner samt Weekendcamps for børn på flugt.

LÆRINGSINDSATSEN

Læringsindsatsen har fokus på at hjælpe børn og unge, der har det svært i skolen. Indsatsen består blandt andet af læringscafeer, der er placeret på landets skoler og et nyt projekt; Klar til Uddannelse, der har fokus på styrke udskolingselevers forudsætninger for at komme godt videre efter grundskolen.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER VIL VÆRE:

Rekruttering, introduktion, fastholdelse og kompetenceudvikling af frivillige
Sparring med og understøttelse af frivillige
Koordinere og planlægge aktiviteter sammen med frivillige under ledelse af en konsulent
Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige
Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.

DINE KVALIFIKATIONER:

  • Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i børn i udsatte positioner
  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde
  • Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Du er struktureret, imødekommende og har overblik
  • Du er god til at motivere andre
  • Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer

VI TILBYDER:

  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar
  • Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø
  • Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling

PRAKTISK INFO:

Du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent, og du vil indgå i medarbejdergruppen enten i København eller i Aarhus:

Sekretariatet i København: Rosenørns Allé 12, 1634, København V
Sekretariatet i Aarhus: Frederiksgade 76A, 1.sal, 8000 Aarhus C

Stillingen er på 10-20 timer ugentlig.
Timeløn: 139,55 kr./time + feriepenge. 

Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde. Der vil være en grundig introduktion af arbejdsopgaver i forbindelse med din tiltrædelse.

Opstartsdato: mellem den 1-9.  august 2023 efter aftale med indsatsansvarlig.

Vigtige datoer, som du skal kunne deltage i:

10. august: Fælles introdag for nye ansatte
11. august: Teamdag

SØG JOBBET:

Du skal sende CV og ansøgning i en samlet fil til: ansoegning@redbarnetungdom.dk

Skriv ”Juniorprojektkonsulent, indsats (Læring/Barnets Ven/Børn på Flugt), by (København/Aarhus)” i emnefeltet. Skriv i emnefeltet, hvis du søger flere af stillingerne.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 8. juni 2023 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 24.

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til:                                                                   Projektkonsulent Thea Krøner: tfrandsen@redbarnetungdom.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.