Af Maja Mette Østerhaab Andersen, Forperson i Red Barnet Ungdom

Tre år skulle der gå inden regeringen fredag d. 21. februar offentliggjorde sin handlingsplan mod racisme. I Red Barnet Ungdom er vi begejstrede over at planen nu er en realitet, men undrer os over det manglende fokus på børns rettigheder.

Lad os begynde med begejstringen

Børn har ret til at blive beskyttet mod diskrimination. Og derfor er vi selvfølgelig begejstrede over, at børn og unge gives særskilt fokus i handlingsplanen. Dernæst er vi begejstrede over regeringens fokus på skolen som kerneaktør samt på bekæmpelse af racisme på digitale platforme. Men begejstringen får sin ende, når vi dykker ned i de konkrete initiativer.

Inddragelse af børn og unge

For hvorfor nævnes det ikke eksplicit, at børn og unge vil blive inddraget i, hvordan initiativerne udformes? Initiativer, som netop vil påvirke børn og unges hverdag. Dette f.eks. ift., venskabsklasserne, hvor det er vigtigt at inddrage børn og unge i, hvordan disse skal strikkes sammen. At huske på at inddrage børn og unge er vigtigt, fordi de har ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører deres liv, men også fordi det kun er sådan, vi skaber de bedste løsninger. Det samme gælder ifm. den generelle kortlægning af racismens omfang, samt i initiativ 35 om børn og unges digitale dannelse og trivsel. Her må børn og unges perspektiver heller ikke overses. Det er desuden værd at nævne, at flere kommuner har afventet den nationale handlingsplan, før de selv vil gå i gang med at udvikle egne lokale handlingsplaner på området. Her vil vores klare appel også være at inddrage et diverst udpluk af børn og unge i kommunerne, til udviklingen og implementeringen af de disse.

Oplysning om retten til at blive beskyttet mod diskrimination – også til de voksne

Det er tydeligt, hvordan regeringen diskursivt anskuer racisme som et problem, der løses gennem oplysning. Her med initiativer rettet mod at øge den gensidige forståelse og tolerance eleverne imellem. Det ser vi klart som meningsfuldt. Vi savner dog et fokus på at klæde børn og unge på til, hvordan de skal agere, hvis de eller andre udsættes for diskrimination – og herunder oplysning om deres ret til at blive beskyttet mod diskrimination. Kendskab til egne rettigheder, gør det nemlig nemmere at sige fra, hvis egne eller andres rettigheder brydes. Det er dog ikke kun børn, der bør lære om børns rettigheder, men også voksne. Voksne har nemlig ansvaret for at beskytte børn mod diskrimination.

Ingen former for racisme er værre end andre

Hvis regeringen ønsker at bekæmpe racisme, bør den sikre, at alle former for racisme anerkendes. Desværre ser vi en rangering, hvor antisemitisme og diskrimination mod inuitter sættes over andre former for racisme. F.eks. fylder bekæmpelse af islamofobi forsvindende lidt i initiativerne, og italesættes kun indirekte. Det er ikke hensigtsmæssigt. For hvis vi vil bekæmpe racisme konsekvent, må vi sikre en helhedsorienteret indsats og sikre at børn oplever at overholdelsen af deres grundlæggende rettigheder anses som lige vigtigt, uanset hvilken baggrund de har.

Hvad med børn under skolealderen?

Ærgerligt er det også at se, at der i handlingsplanen alene er fokus på børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelser. For hvad med børn i daginstitutioner? Hvis I spørger os, kunne man med fordel se ind i at arbejde med forebyggelse, herunder oplysning om børns rettigheder, allerede her.

Civilsamfundet som aktør

Afslutningsvist vi vil takke for regeringens anerkendelse af, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i kampen mod racisme, med den økonomiske prioritering heraf. Anerkendelsen af civilsamfundet som en central aktør klinger dog hult, når regeringen samtidig fremlægger en handlingsplan, hvori civilsamfundet ikke er inddraget. Det er mildt sagt problematisk. Og det er tydeligt i planen, at perspektiver herfra havde haft stor gavn.