Barnets Ven rollemodel – Jylland

Billede af frivillig og barn

Kære frivillige i Barnets Ven

Så er der snart uddannelsesdag for dig og dine medfrivillige. Og du kan tilmelde dig allerede nu! 

Red Barnet Ungdoms uddannelsesdag er designet til at give dig de redskaber, du har brug for til at komme godt fra start i dit frivillige arbejde og give dig ny inspiration.  

Hvad lærer du på Barnets Ven-sporet?
Barnets Ven-sporet har til formål at ruste og udvikle dig som rollemodel, så du og barnet får mest muligt ud af jeres samvær. Sporet giver dig idéer og redskaber til, hvordan du arbejder med relationen til barnet, så du kan gøre jeres samvær endnu mere givende. På uddannelsesdagen kan du se frem til at: 

  • Udvide din forståelse for børn med særlige behov, når en fagprofessionel oplægsholder bidrager med sin viden herom 
  • Blive skarp på at arbejde med trivsel og brug af målsætninger, så du giver matchforløbet en retning
  • Få mulighed for at sparre med andre frivillige rollemodeller og dele ud af dine erfaringer

Undervisningen vil være en blanding af korte oplæg, gruppearbejde og øvelser, som er relevante for dit arbejde som rollemodel. 

Hvem kan deltage?
Uddannelsesdagen retter sig mod alle frivillige, men den er særlig vigtig for dig, der endnu ikke har deltaget på en uddannelsesdag. Du behøver ikke være blevet matchet med et barn endnu for at deltage. Du skal blot være medlem af Red Barnet Ungdom. 

Tilmelding

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til uddannelsesdagens faglige indhold så kontakt praktikant Anna Brixtofte Christensen på ac@redbarnetungdom.dk eller på tlf. 29 81 85 99.  

Afmelding
Uddannelsesdagen er en vigtig dag for alle frivillige, som vi virkelig ser frem til, og vi er helt med på, at noget kan komme i vejen for, at du kan deltage. Husk at melde fra senest 5 dage før, så vi har de bedste muligheder for at forberede en god dag.

Har du praktiske spørgsmål?
Hvis du har praktiske spørgsmål omkring selve uddannelsesdagen, så kontakt Ryan Bravo på uddannelsesdag@redbarnetungdom.dk  

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen
BV-teamet i Red Barnet Ungdom