Indsend din børneattest

Kære frivillige,

Tak fordi at du vil gøre hverdagen bedre for udsatte børn! Før du kan komme igang med dit frivillige arbejde, så skal du aflevere en børneattest. Det er nemt og kan gøres med få klik! Børneattesten beskytter dig mod mistanke og børnene mod krænkelser.

En børneattest er en attest, der viser om en person er dømt for overgreb og krænkelser på børn samt nogle typer terror. Når du giver Red Barnet Ungdom lov til at indhente en børneattest, så giver du os mulighed for at tjekke, om du er straffet for overgreb på børn under 15 år.  Alle frivillige i Red Barnet Ungdom skal indlevere en børneattest inden de starter som frivillige.

Sådan gør du:

Du kan indsende din børneattest til os på to nemme måder – via e-boks eller manuelt ved upload på denne side.
Vi sletter altid børneattesterne, når de er kommet retur fra politiet.


♦ Via E-boks:

Du kan give samtykke til, at Red Barnet Ungdom må indhente din børneattest, via E-boks. Det gør du let ved at udfylde nedenstående formular. Information om fx CPR-nummer sendes sikkert. Hvis du anvender formularen, vil du modtage en besked i din E-boks, som du bedes bekræfte med det samme.

OBS: Hvis du vælger via E-boks, har du 14 dage til at give samtykke og ellers bliver anmodningen afvist af politiet.


Betingelser for børneattest


♦ Eller upload samtykkeerklæring:

Du kan selv udfylde en samtykkeerklæring, der giver Red Barnet Ungdom mulighed for at indhente en børneattest. Du finder samtykkeerklæringen her eller får den udleveret af Red Barnet Ungdom.  Når du har udfyldt erklæringen, så skal den uploades nedenfor.  Husk at underskrive den, før du uploader.

  • Filen må max fylde 2 MB.
  • Filen SKAL være en PDF type.

Ved upload af blanketten giver du med din underskrift samtykke til, at vi kan hente oplysninger på dig hos politiet.

  • Accepted file types: pdf, png, jpg, jpeg, mov, tif, doc, docx, Max. file size: 256 MB.