Børnekonventionens fødselsdag: En grund til fejring – eller et opråb om en nødvendig kamp for børns rettigheder?

Af Maja Mette Østerhaab Andersen, forperson i Red Barnet Ungdom

I dag markerer vi FN’s Børnekonventions 35-års fødselsdag, men spørgsmålet er, om vi i virkeligheden har noget at fejre? Konventionen fastslår, at børn har ret til fritid, uddannelse, blive beskyttet mod diskrimination, at blive set, hørt, inddraget og taget alvorligt – men når vi ser på virkeligheden for mange børn og unge i Danmark, ser tingene anderledes ud:

Over 50.000 børn i Danmark vokser op i fattigdom og har ikke råd til fritidsaktiviteter. 42.000 unge danskere kæmper med så lavt selvværd, at det påvirker deres læring, og mere end 20% af de unge i Danmark føler sig ensomme.

Disse tal fortæller en trist historie. Vi ser hver dag virkeligheden bag statistikkerne, når vores unge frivillige arbejder for at sikre børns rettigheder gennem aktiviteter sammen med børn og unge. Vi stræber efter at skabe fællesskab og støtte, som kan gøre en reel forskel for disse børn og unge – og vi oplever behovet på tæt hold.

I over 20 år har vi mødt børnene der, hvor behovet er størst – dér, hvor de længes mest efter tryghed, anerkendelse og en følelse af tilhørsforhold. Vi møder børnene på krisecentre, asylcentre, i skoler og gennem læringscaféer og venskabsgrupper, og giver dem et pusterum fra en presset hverdag. Men når tallene alligevel er så alarmerende høje, må vi spørge os selv: Gør vi nok?

Her må svaret desværre være nej. For i den ideelle børnevenlige verden, ville der ikke være behov for at kæmpe for børns rettigheder – det ville være en selvfølge. Men behovet for vores arbejde viser tydeligt, at vi stadig har en lang vej foran os, før vi kan slappe af og fejre, at børns rettigheder er sikret. Vi er en del af løsningen, men vi kan ikke løse problemet alene.

Men så må spørgsmålet jo være – hvordan sikrer vi så børns rettigheder? Og hvordan løser vi de problemer, der begrænser børns rettigheder? Første skridt må være at finde i Børnekonventionens artikel 12, som omhandler børns ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører dem. Børn og unge er eksperterne i deres eget liv, og uden deres perspektiver risikerer vi at misforstå og fejlvurdere, hvad de oplever og hvad de har behov for. Alligevel er det som om, at børn og unges stemmer stadig ofte bliver overset og nedprioriteret. Og det er jo ret problematisk – for at sige det mildt. For hvordan kan vi forstå problemernes omfang og nuancer og hvordan kan vi skabe den nødvendige forandring, hvis vi ikke inddrager dem, der kender problemerne bedst?

Vores unge frivillige inddrager børn og unge aktivt i måden, de laver aktiviteter for og med dem på. Det styrker børnenes tro på, at deres mening tæller og at de bliver taget alvorligt. Hvordan ved vi det? Fordi vi spørger dem om, hvilken forandring de oplever gennem vores aktiviteter. Hør bare:

“Jeg havde faktisk ret svært ved at tale med mennesker før. Jeg er stadigvæk nervøs nogle gange” (Roman, barn i Red Barnet Ungdoms aktiviteter).

At give børn denne oplevelse med i bagagen, er jo i virkeligheden at bevidstgøre en rettighed, som ingen måske før har fortalt dem de havde. En oplevelse de kan tage med dem videre i livet, som gør at de i fremtiden tror lidt mere på, at der bliver lyttet til deres stemme. Det må være det næste skridt, hvis vi gerne vil sikre børns rettigheder – at børn bliver gjort bevidste om deres rettigheder. Børn og voksne er lige meget værd, men de har ikke lige ansvar. Det er de voksnes ansvar at sikre, at børn kender til deres rettigheder samt at børns rettigheder bliver overholdt.

Så hermed en klar appel til voksne om at melde sig ind i kampen for børns rettigheder. Det er faktisk slet ikke så højtflyvende, som det måske kunne lyde. Inddrag børn i hverdagen, når der fx skal planlægges en tur med familien, og inddrag børn på et politisk plan, når der skal laves strukturelle forandringer på børne- og ungeområdet. For alle voksne i og omkring børns liv har en vigtig rolle at spille i kampen for børns rettigheder.

Med FN’s Børnekonvention, fik børn en række rettigheder, og som slog fast, at børn er selvstændige individer – og ikke blot er deres forældres ejendom. Det vil jeg gerne fejre! Og ikke kun i dag, men hver eneste dag! Dog har vi stadig en lang rejse foran os. For godt nok har alle børn rettigheder, men det er langt fra alle, der reelt oplever at have rettigheder. Og det skal der laves om på!
Men enhver rejse begynder jo som bekendt med det første skridt. Derfor er vi til stede på gader og stræder her til morgen, hvor vi uddeler reflekser til forbipasserende. Det gør vi for at minde om, at alle har ret til at blive set … også børnene!

Så lad os se børnene – og lad os give dem en stemme.
Det har de faktisk ret til!