Red Barnet Ungdom søger en studentermedarbejder til vores sekretariat i Aarhus fra mandag den 15. januar 2024 – til at arbejde med vores to indsatser ’Børn på flugt’ og ’Børn på krisecentre’.
Har du overblik, og er du god til at prioritere din tid? Har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Har du en faglig interesse i børn og unges rettigheder, og ved du noget om socialt udsatte og sårbare børn? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.
OBS: Ansøgningsfrist torsdag d. 23. november 2023, kl. 12:00
Primære arbejdsopgaver:
Vi sørger for at introducere dig grundigt til dine arbejdsopgaver, som primært vil være:
- Rekruttering, introduktion, fastholdelse og kompetenceudvikling af frivillige.
- Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
- Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige
- under ledelse af en konsulent.
- Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige.
- Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.
Dine kvalifikationer:
- Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for børn og unge i
- udsatte og sårbare positioner
- Du er i gang med en lang videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års
- studietid tilbage.
- Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige
- Du er struktureret, imødekommende og har overblik.
- Du er god til at motivere andre.
- Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde.
Vi tilbyder:
- Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar.
- Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø.
- Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling.
Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid.
BØRN PÅ FLUGT-INDSATSEN
Børn På Flugt-indsatsen har fokus på at forvandle børn og unge med flygtningebaggrunds ventetid til fritid. Indsatsen består af projekter på landets asylcentre, Venskabsgrupper for børn med midlertidig opholdstilladelse i danske kommuner samt Weekendcamps for børn på flugt.
BØRN PÅ KRISECENTRE
Krisecenter-indsatsen har fokus på at give børn på krisecentre et pusterum i hverdagen. Børn på krisecentre er en særlig sårbar gruppe, der ofte bærer på bagage fra et hjem med vold. Indsatsen sikrer frivilligdrevet gruppeaktiviteter for børnene, hvor der er fokus på meningsfulde fællesskaber med hyggeligt nærværende samvær.
OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 5.000 medlemmer og omkring 1.250 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere på www.redbarnetungdom.dk.
PRAKTISK INFO
Du vil referere til den ansvarlige programleder eller projektkonsulent, og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i Aarhus på Frederiksgade 76A, 1. sal, 8000 Aarhus C. Derudover vil du få kollegaer, som er placeret på vores sekretariat i København.
Stillingen lyder på 12-15 timer ugentlig.
Lønnen er 139,55 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.
Tiltrædelse: den 15. januar 2024.
SØG JOBBET:
Du skal sende CV og ansøgning i en samlet fil til: ansoegning@redbarnetungdom.dk. Skriv ”Juniorprojektkonsulent Børn på Flugt/Krisecentre, Aarhus” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 23. november 2023 kl. 12:00. Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 48.
Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte programleder for Børn på Flugt og Krisecentre, Katrine Brink på k.brink@redbarnetungdom.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.