KG’ere i Barnets Ven fra hele landet – Uddannelsesdag i København

Banner - To børnehænder

Kære KG’er i Barnets Ven

Så er der snart uddannelsesdag for dig og dine medkoordinatorer! Tilmeld dig allerede nu!

Red Barnet Ungdoms uddannelsesdag er designet til at give dig de redskaber, du har brug for i din rolle som koordinerende frivillig og til at give dig ny inspiration.

Bemærk, at dette spor kun udbydes i København – vi opfordrer dog alle koordinerende frivillige fra hele landet til at deltage. Transporten vil selvfølgelig blive betalt af Red Barnet Ungdom. 

Hvem kan deltage?
Uddannelsesdagen retter sig mod alle koordinerende frivillige, men den er særlig vigtig for dig, der endnu ikke har deltaget på en uddannelsesdag.

Hvad lærer du på KG-sporet?
KG-sporet har til formål at udvikle dig som koordinerende frivillig. Vi har været så heldige, at få tildelt et eksklusivt kursus fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som kommer og underviser. Kursuset har overskriften: Motivation: Fundamentet for et stærkt frivillig-engagement, og bliver tilrettelagt specifikt med henblik på netop dit frivillige engagement som KG’er. Sporet giver dig idéer og redskaber til, hvordan du kan styrke rollemodellernes motivation og skabe øget engagement, så rollemodellerne bibeholder gnisten i deres frivillige arbejde.  På uddannelsesdagen kan du se frem til at:

  •       Udvide din forståelse for, hvordan man motiverer og fastholder frivillige
  •       At arbejde med den gode modtagelse af nye rollemodeller, som giver dem lyst til at engagere sig i Barnets Ven
  •       Få værktøjer til at genskabe rollemodellernes gejst, så de forbliver topmotiverede og fastholdes i projektet
  •       Få forståelse for den enkelte rollemodels motivation, og hvordan denne er vigtig for at fastholde rollemodellen.
  •        Få viden og værktøjer, som jer i den koordinerende gruppe kan bruge til mobilisere, styrke og udvikle frivillig-engagementet hos jer

Undervisningen vil være en blanding af korte oplæg, gruppearbejde og øvelser, som er relevante for dit arbejde som KG’er. 

Tilmelding: 

Tilmeldingsfristen er udløbet, og det er ikke længere muligt at tilmelde sig uddannelsesdagen.

OBS: Grundet Covid-19 vil der være pladsbegrænsninger på de enkelte uddannelsesspor. Pladserne fordeles først til mølle. Du vil så vidt muligt blive tilbudt en plads på et andet uddannelsesspor, hvis sporet har nået sin pladsbegrænsning.

Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer tæt. Som frivillig vil du blive informeret om retningslinjerne for håndtering af Covid-19, så vi sammen kan minimere smitterisikoen og føle os trygge under uddannelsesdagen.

Adresse: 

Østerbrohuset, Aarhusgade 103 2100 København Ø

Har du spørgsmål til dit uddannelsesspor?
Hvis du har spørgsmål til din uddannelse, så kontakt:

Programleder Sascha Brinch Hummelgaard på telefonnummer 51 64 98 30 eller mailadressen sascha@redbarnetungdom.dk.

Afmelding
Uddannelsesdagen er en dag, som vi virkelig ser frem, og vi helt med på, at noget kan komme i vejen for, at du kan deltage. Husk at melde fra senest dagen før, det koster nemlig Red Barnet Ungdom 700 kr. hver gang nogen udebliver – og det kan vi vist godt blive enige om, at vi kan bruge til noget bedre.

Transport
Vi betaler din transport, såfremt du vælger den billigste offentlige transport. Husk at gemme din kvittering, da den skal sendes til Red Barnet Ungdom sammen med en udfyldt udgiftsafregningsblanket. Kvitteringer og udgiftsblanketter sendes til udgifter@redbarnetungdom.dk.

Har du praktiske spørgsmål?
Hvis du har praktiske spørgsmål omkring selve uddannelsesdagen, så kontakt Ryan på uddannelsesdag@redbarnetungdom.dk
På selve dagen kan du kontakte Sascha, på ovenstående numre.

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen

BV-teamet i Red Barnet Ungdom